Opskrifter fra Fabelagtige fristelser i GO' Morgen Danmark


Lige nu sidder jeg i toget mod København – hvilket egentlig er lidt skørt, for i går på præcis samme tidspunkt kørte jeg den anden vej 😉 Men når GO’ Morgen Danmark ringer for at høre, om man ikke har lyst til at komme og lave opskrifter i TV, ja så gælder undskyldningerne “øh, jeg bor altså i Århus” og “naah, jeg har egentlig en bogreception om lørdagen, jeg skal have planlagt” ikke rigtig. Så møder man glad op kl 5:30 på Hovedbanegården 😉
Alt det praktiske løser sig – det skal det – så nu snupper jeg mig en hotelovernatning i hovedstaden, inden det går løs. I morgen er udgivelsesdatoen for Fabelagtige fristelser, så det er en ære at få lov til at fejre bogen og dele nogle af mine opskrifter med hele Danmark. Og jeg håber også, at I har lyst til at kigge med mellem kl 6:30 – 09:00, for det hjælper lidt på nerverne, når man ved, at der er nogle søde mennesker, der ser med 🙂
I morgen udkommer Fabelagtige fristelser som sagt (den ligger allerede på bestseller listen hos SAXO. Hurra!!), og efter min lille tv-optræden fiser jeg direkte på et tog mod Århus, for at nå at lave masser af dejlige smagsprøver til på lørdag, hvor jeg afholder bogreception i Arnold Busck Århus mellem kl 12:00 – 14:00. Heldigvis får jeg hjælp af både Maria og Nanna, så med hjælp fra de to stjerner, skal det hele nok nå at blive klar 🙂
Og forresten: Jeg har overvejet, om jeg skal forsøge mig med Instagram Live? Måske fra hotelværelset i aften? Jeg tænker, det kunne være meget hyggeligt, men mon der er stemning for det?

13 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Det var da på tide de fik ringet dig op! 😉 Jeg er sikker på, du kører det igennem med bravour! Held og lykke omend du ikke får brug for det.
    Hephep for Insta-live!

    1. Du sød, Laura! :-* Jeg har faktisk været derinde forbi for et par år siden, men det er fedt at få muligheden igen 🙂

  2. Hej Emma. Glæder mig til at se dig i tv i morgen 🙂
    Jeg tænkte på, nu når du er ret vant til at være på farten og overnatte på hotel, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre lidt nærmere om din rutine når du skal pakke din taske til sådan en smuttur. Har du altid en toilettaske med små rejsestørrelser liggende klar eller tager du bare de ting du bruger i hverdagen med i fuld størrelse. Sådan en slags “hvad er der i min rejsetaske”
    Held og lykke i morgen tidlig 🙂

Skriv en kommentar