Syltede rødløg med honning

Hjemmelavede syltede rødløg

Syltede rødløg med honning

Syltede rødløg er favorit-toppingen over dem alle! Hvad end det er som topping på en salat, tacos eller lækre simreretter, så gør de syrlige, pink løg bare lige dét ekstra for smagen. Og det bedste af det hele: De er piv-nemme at lave selv.

Jeg har næsten altid et glas syltede rødløg i køleskabet lavet efter opskriften i min kogebog Herlig & ærlig mad.

Traditionelt bruges sukker og lagereddike til opskriften, men jeg har givet den et lille Emma-twist ved at bruge honning og æblecidereddike, der har masser af sundhedsfordele. Styrket fordøjelse og glasfuldt hår? Ja tak!

Syltede rødløg

 
Tilbehør til 1 glas personer
forberedelse 10 min / tilberedning 25 min / i alt 35 min

Ingredienser

  • 1 stort rødløg
  • 2 dl æblecidereddike
  • 3 spsk. honning
  • 1 tsk. peberkorn
  • 2 laurbærblade

Fremgangsmåde

Skær rødløgene ud i både, og kom dem i en gryde sammen med eddike, honning, peberkorn og laurbærblade. Opvarm det ved middel varme under omrøring, indtil honningen smelter, og det netop når kogepunktet. Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar de syltede rødløg på køl i flere uger.

Find flere opskrifter i samme kategori

syltede rødløg i gryde

Syltede rødløg – hvor længe kan syltede rødløg holde sig?

Syltede rødløg er nemme at lave, og lav endelig en stor portion, for de kan holde længe i køleskabet. Du kan sagtens lade dem stå i 2 uger, og sørger du for at skolde syltetøjsglasset grundigt, kan de sagtens holde sig i op til en måned uden problemer.

Hjemmelavede syltede rødløg til salater

syltede rødløg med honning

Flere opskrifter med syltede rødløg

I min kogebog Herlig & ærlig mad mad bringer jeg opskriften på syltede rødløg sammen med opskriften på braiserede spoleben med boghvede og nye ærter (side 302). Hvis I ejer kogebogen MÅ i simpelthen prøve den opskrift. Det er en af Simons livretter, og jeg giver ham ret: Både det møre kød, glacen og tilbehøret smager helt, helt fantastisk. Særligt med et par pink, syltede rødløg som et frisk indslag on the side 😉

Hvis du har lyst til at bruge dine hjemmelavede syltede rødløg i andre opskrifter, kan du prøve disse:

opskrifter med syltede rødløg

Shop the post

- reklamelinks

7 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg elsker at komme tilbage til den her opskrift gang på gang, når jeg har nogle rødløg, der skal bruges – det pifter enhver ret op, og så er det super dejligt, at den her opskrift er med et twist xxx

  2. Det lyder som en lækker opskrift, som jeg helt sikkert vil prøve. Hvilken slags honning bruger du? Er det mon ok med lys agavesirup for en vegansk version?

Skriv en kommentar