Video: Opskrift på dadelkaramel fra Fabelagtige fristelser // Carla Mickelborg & Emma Martiny


Godformiddag alle sammen 🙂
Tidligere på ugen var jeg på besøg hos sødeste Carla, som mange af jer sikkert kender, hvis I begår jer i YouTube-land. Carla havde inviteret mig over for at lave nogle opskrifter fra min nye kogebog Fabelagtige fristelser, så jeg fik lov til at lege i hendes køkken og trylle lidt godter frem til kaffen.

Forudbestil min kogebog Fabelagtige fristelser lige her

Den første opskrift var de lækreste chokokerneboller, som I  kan finde opskriften på ovre på Carlas kanal lige her og naturligvis også i kogebogen. Bollerne minder gevaldigt om de klassiske rugbrødsboller med chokolade, som man efterhånden kan finde mange steder (og som jeg har et virkelig ømt punkt for). Min opskrift er de fyldt med masser af fibre, frø og kerner, der gør bollerne til den perfekte lille nærende og mættende snack. I bogen laver jeg bollerne med boghvedekerner, men hjemme hos Carla udskiftede vi dem med rugkerner, der også giver et helt fint (men ikke nær så saftigt) resultat.

Som topping til bollerne lavede jeg en simpel men ih-åh så lækker dadelkaramel, en opskrift I også finder i Fabelagtige fristelser. I tror mig nok ikke, men den smager seriøst fuldstændig som flødekaramel. YUM! Jeg er vild med at bruge dadelkaramellen på havregrød, men det smager også virkelig herligt rørt i en is eller over en kage. Se herover, hvor nem karamellen er at lave, og hop ind forbi min YouTube-kanal for at finde opskriften under videoen. Husk også at subscribe og like videoen, så bliver jeg så glad 🙂


P.S. dagens podcast er naturligvis allerede oppe på iTunes. Jeg poser blogindlægget lidt senere i dag, men indtil da kan I finde det i jeres podcast-app.

24 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Øv. Jeg kan ikke afspille video’en og den er ikke tilgængelig på youtube.
    Men fryder mig dog over at jeg kan finde begge opskrifter i din nye bog og glæder mig som sindsyg til at få den hjem til de 2 andre du har lavet?

  2. Dagens 1. overspringshandling, tjekke blogindlæg. Dagens 2. overspringshandling, lave dadelkaramel. Det lyder simplethen så lækkert! Har lige et spørgsmål, vil du fortælle hvilken læbestift du har på i videoen? Den er simpelthen så fin 🙂

    1. Haha, hvor herligt! 🙂 Jeg kan desværre ikke huske farven. Mener egentlig ikke, jeg havde noget på. Men måske jeg husker forkert? Beklager!

      1. Jeg lavede det med rugkerner, jeg kunne ikke finde boghvedekerner i fakta eller netto. Prøver at lave bollerne igen i dag, hvor jeg putter mandler i – det tror jeg også er lækkert! OG så har jeg netop lige lavet dadelkaramellen og nøj hvor er den god!! ?

  3. Hejsa – Kan man mon undlade fiberHUSKEN i bollerne? ? De ser så lækre ud!!, men fiberHUSK (ej heller HUSK) er ikke noget jeg ligger inde med eller bruger normalt..:/

  4. Jeg har allerede prøvet at lave dem to gange nu (har netop lavet anden portion i aften). Og ja, de bliver klart bedst med boghvedekerner 🙂 Rugkerner forbliver lidt for hårde til mine tænder, men mine forældre havde rugkerner i skufferne, da jeg var hos dem, og bagte bollerne. Men nu har jeg selv købt boghvedekerner, og det blev endnu bedre end første gang! Pga. allergi har dog skiftet hasselnøder ud med mandler. Og jeg glemte at putte dadler i, selvom jeg egentlig har nogen liggende. Men de blev stadig virkelig gode.
    Synes du egentlig der er forskel på at bruge HUSK fra den gule pakke og den grønne med hvid skrift?
    Jeg bruger nemlig den grønne pakke, til andre ting, som fx mavevrøvl.

    1. Hej Helene 🙂 Skønt at høre, at opskriften er en succes! Jeg synes også helt klart, de er bedst med boghvedekerner 😉
      Den gule HUSK er lavet specielt til bagning, og den fungerer bedst, da skallerne er pulveriserede. Man kan til nød bruge den grønne, men så skal mængden fordobles 🙂

  5. Er lige ved at planlægge veninde brunch til næste weekend, og er lige faldet over din opskrift på dadelcaramel, og det lyder jo så lækkert. Kan det også spises på almindelige grovboller? Og din bagte gulerodsgrød, kan den gøre det ud for det søde indslag, eller er den ikke sød? Har tænkt på om man kan røre vaniljekorn i yoghurten der kommer oven på grøden..

    1. Hej du 🙂 det kan den sagtens ja!
      den bagte grød er ikke en kage, men tilsætter du lidt ahornsirup, kan den sagtens udgøre det søde indslag 🙂

Skriv en kommentar