Min måned // Marts 2017


Hvis februar var hverdagsagtig, har marts været alt andet end dét. Den har været skør, men også virkelig skøn og lærerig. Og derfor har jeg glædet mig ekstra meget til at til at sætte mig ned denne morgen og skrible lidt om den sidste måneds begivenheder. Et månedligt tilbageblik er noget, jeg holder af at gøre til et fast indslag her på bloggen, og hvis I har lyst til at tage et kig forbi arkiverne, kan I finde dem lige her.
Marts har først og fremmest budt på en kogebogsudgivelse, og Fabelagtige fristelser har fået sådan en fin modtagelse. Det er utrolig skønt, og alle jer, der allerede har købt bogen (og som så småt er begyndt at sende mig billeder af jeres kreationer), skal have en kæmpe tak. Det betyder mere, end I aner.
Ellers har måneden budt på dejlige timer i YO, hvor jeg har fået den fornemme titel som ambassadør, hele tre ture til København og en del dage i fotokøkkenet. Andre højdepunkter i marts har været produktive timer på kontoret med Nanna og Maria, solskinsgåture med Mia, og da Mette og Ida inviterede mig på Phó og eventyr. 

Som I nok kan fornemme her, der og rundt på de sociale medier, er jeg virkelig glad for tiden. Sådan helt ind i maven glad og tilfreds – og måske det, man kalder lykkelig? I mandags var I mange, der var søde til at kommentere, at jeg skulle bande Janteloven langt væk og give mig selv lov til at være glad og stolt over mit arbejde. Og det er rigtigt (og det ér jeg også!), men min mandagslykke skydes hverken bogudgivelse, tv-optræden eller noget i den dur.
Det er selvfølgelig alt sammen godt og dejligt, og noget, jeg er meget taknemlig for. Men glæden, jeg føler, kommer ikke udefra eller på grund af succeserne. Den er ligesom… dybere? Ja, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men jeg tror, det hænger sammen med, at jeg de sidste måneder virkelig har fået ryddet op i nogle gamle tankemønstre, og har taget mig tid til få mærket efter. Apropos sidste uges podcast.
Marts har været ret særligt, fordi Simon var ude at rejse i næsten fire uger, og jeg har derfor haft mere alenetid end normalt. Og selvom jeg selvfølgelig har savnet ham åndssvagt meget, har det faktisk været lidt af en gave at have så meget tid til mig selv. Jeg har læst nogle fantastiske bøger, der har givet nye perspektiver. Jeg har været omgivet med de rareste og klogeste mennesker. Forårssolen har skinnet, og jeg har gået en masse ture. Og jeg siger jer: Det har gjort mig godt.

I det hele taget har verden opført sig på de mest finurlige og magiske måder den sidste tid, og jeg har planer om at fortælle mere om al magien i Martiny Podcast i den nærmere fremtid. Jeg er bange for, at I vil synes, jeg er skør, hvis jeg dykker ned i alt for meget hokos-pokus-hippie-stads i mine blogindlæg, men i podcastet føles det lidt anderledes 😉


Nå! Det blev en længere smøre. Jeg håber også, at der viser sig lidt magi i jeres hverdag, og ellers sender jeg al god energi jeres vej med håbet om, at april viser sig fra sin bedste side <3
Kram fra Århus!

17 kommentarer
Vis alle kommentarer
    1. haha, du er sød, Camilla 🙂 Jeg kan nok heller ikke lade være med at dele det alligevel 😉

    1. Hej Victoria 🙂 Hendes videoer så jeg en del for et par år siden, så tak for, at du minder mig om hende!

    1. Hej Lisbeth 🙂 Vi fortjener alle er være grunglade, ligegyldigt hvad vi beskæftiger os med, og hvor succesfulde vi ser ud på papiret. Husk det 🙂
      Rigtig god april til dig også <3

  1. Hej Emma
    Først og fremmest vil jeg sige, at du er mega sej, og det er imponerende med alt det, du laver og opnår! Med hensyn til hokus-pokus i dine podcasts, så synes jeg, det er hyggeligt at lytte til, og det er inspirerende at høre nogle andre perspektiver, end jeg normalt ville støde på 🙂
    Knus Anne

    1. Hej Anne 🙂
      Det er dejligt at høre, at I ikke bliver skræmt væk, hæhæ 😉 Jeg må skrue lidt op for det snarest.
      God dag til dig <3

  2. Foråret gør også bare et eller andet for humøret, ik? Jeg nyder ihvertfald hver en solstråle for tiden!
    Forresten så satte dit seneste podcast nogle tanker i gang. Særligt det du siger med, at det er nemmere at være kender, der har travlt, spiser forkert eller lignende, end at skulle identificeres med sine følelser. Men prøv lige at tænke på ordene: Jeg ER ked af det og jeg HAR travlt. Det er da klart, at det er sværere at vise handlinger end følelser, når selv sproget sætter følelser lig med personen!
    Jeg ved ikke, om det giver mening, men det underbyggede virkelig dit budskab, da jeg tænkte over det.. Vi er nemlig ikke vores følelser – det er nogle, vi har, og som vi kan ændre.
    Tak for at give anledning til eftertanke!

    1. Hey søde du 🙂
      Vildt god pointe! Det er sjovt, hvordan sproget kan tydeliggøre forskellige diskurser i vores samfund. Men du mener vel, at det er sværere at vise følelser end handlinger? 🙂

  3. Jeg synes det er så dejligt, at følge med på fin blog, og jeg er vild med din optimisme. Noget lidt andet, hvor er de fine sko i collagen fra?

  4. Jeg glæder mig overdrevet meget til du laver en podcast om low of attraction – det er så overdrevet spændende! Tak for en fed blog, Emma! Du er vanvittigt dygtig

Skriv en kommentar