Prikken over i'et


Jeg endte sørme med at bestille den røde kjole fra New Lily hjem fra ASOS (annonce link). Og jeg har ikke fortrudt ét sekund! Den er fin, synes I ikke? Festlig og feminin, men alligevel tilpas afslappet.
Jeg er helt tosset med farven, prikkerne og det lækre snit, der fremhæver (og skjuler) alt det rigtige. Og det har jeg på fornemmelsen, at I også er, for da kjolen kom på til min bogreception, modtog jeg en større bunke Snaps og beskeder om, hvad jeg mon var iført, end nogensinde før.

Tro mig: Jeg deler jeres begejstring, og ih, hvor jeg glæder mig til at kunne bruge kjolen på lune sommerdage med brune stænger og sandaler. Selvom det er blevet forår, er det dog nok lige lovlig optimistisk at smide strømpebukserne allerede, så denne dag var jeg i stedet hoppet i et sort par af slagsen sammen med mine nye sneakers. Og jeg lover, at det ikke var med vilje, at skoenes guldprikker både matchede kjolen og min halskæde 😉
Faktisk havde jeg ikke selv tænkt over tilfældigheden, men da vi sidst på dagen takkede farvel til den flinke butikchef i Arnold Busck, påpegede hun alle mine prikker. Og imens hun gav mig elevatorblikket, sagde hun med et skævt smil, at “Ja, du har i sandhed været dagens prik over i’et”. 

{ New Lily kjole (annonce link) // Asics sneakers (anonnce links) }

11 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar