Snickerskage fra Fabelagtige Fristelser

Sund snickerskage

Denne kage kombinerer peanuts, chokolade og karamel-agtige dadler og giver seriøse snickers-vibes. Kagen er glutenfri og tilmed ganske sund, lavet af hele, naturlige råvarer. Som en ekstra bonus er snickerskagen utrolig nem at lave, og den indeholder kun ingredienser, som man kan få i et helt almindeligt supermarked.

Det er en af mine bedste opskrifter på en sundere kage, netop fordi, den er så utrolig simpel og ligetil, og så smager den så godt, at ingen nogensinde vil opdage, at den er lavet uden sukker og hvedemel.

Snickerskage

 
10-16 stykker
forberedelse 20 min / tilberedning 30 min / i alt 50 min

Ingredienser

  • 150 g peanutbutter
  • 4 æg, str. M/L
  • 1⁄2 dl mælk (evt. plantemælk)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g bløde dadler, udstenede

TOPPING

  • 200 g bløde dadler, udstenede
  • 100 g ristede og salte peanuts
  • 100 g chokolade
  • 2 spsk. kokosolie

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd en form på 20 x 30 cm med bagepapir.
Kom peanutbutter, æg, mælk, bagepulver og dadler i en blender eller foodprocessor, og kør, indtil du har en glat og ensartet mas- se. Hæld dejen i kageformen.
Riv eller skær 200 g dadler i halve, og fordel dem over kagen. Drys med peanuts, og tryk det hele en smule ned i dejen.

Sæt kagen i ovnen i 30 minutter, indtil den er hævet og gylden, og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen. Lad kagen køle af.
Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad, og rør kokosolien i. Fordel den smeltede chokolade over kagen, og lad den stivne inden servering – eventuelt i køleskabet, hvis din tålmodighed er lille, og appetit stor.

Find flere opskrifter i samme kategori

Se her i videoen, hvordan du laver Snickerskage

Find flere søde snacks i Fabelagtige fristelser

Opskriften er fra min kogebog Fabelagtige fristelser.

Kogebogenindeholder 100 søde opskrifter med mindre sukker og mere smag. Den er et indblik i hvad, jeg kalder mit moderne dessertkøkken. Et køkken, hvor der er plads til søde sager, men hvor man stadig lytter til sin fornuft. I kogebogen finder I 270 smukke sider med opskrifter på alt fra morgenmad, cookies og søde snacks til is, tærter og overdådige kager.

 

Shop the post

- reklamelinks

26 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej. Jo den kage har jeg allerede bagt første gang, og den er virkelig LÆKKER:-) Den kan varmt anbefales herfra.

  2. Haha, hvis din tålmodighed er lille, og appetit stor ? Den er egentlign en meget præcis beskrivelse af mig- og sikkert også mange andre.
    Har netop hevet kagen ud af ovnen, og glæder mig til at sætte tænderne i et stykke, når chokoladen er kommet på og kølet af.

    1. Det gør, at chokoladen ikke bliver helt hård, så den kan skæres over, uden at den knækker i større stykker – giver det mening? 🙂

  3. Åh Emma, det ser simpelthen så lækkert ud! Den må jeg helt klart forsøge mig med. Hvor længe vil du tro, at kagen holder sig god? Jeg kunne godt tænke mig at tage den med til et arrangement på arbejde om et par uger, men jeg vil være nødt til at lave den 2-3 dage i forvejen, fordi jeg vil være presset på tid i dagene op til. Jeg håber, du har en idé 🙂 God påske <3
    KH Dicte

    1. Hej Dicte 🙂 Tak! Du kan også tro, den er god. Den kan godt holde sig et par dage, men 3 dage inden vil jeg måske ikke anbefale.
      Håber, at kagen bliver en succes 🙂

  4. Hej! Kagen lyder super lækker ☺️ Jeg har tænkt på at lave den til en weekendtur.
    Kan man lave den og først spise den et par dage senere? Skal den opbevares på køl?
    På forhånd tak! ?

  5. jeg har så mange hele mandler og mandelmel i skufferne.. tror du, at mandelmelet vil fungere istedet for peanutbutter og mandler istedet for peanuts?

    1. Hej Trine 🙂 Du kan bruge mandelsmør (blendede mandler, der har konsistens som peanutbutter) i stedet for peanutbutter.

  6. Hej Emma. Tak for en super skøn blog! 🙂 Jeg har lige bagt kagen, og den fik kun lidt mere end 15 min., så var den gylden og pinden kom op ren. Brugte du varmluft eller alm. ovn, da du selv bagte den?

  7. Hej Emma.
    Sikke en smuk kage !! Jeg tænkte på, om man kan erstatte æg med noget andet, så kagen bliver vegansk? (evt. chiafrø, HUSK eller aquafabe)
    Tak for dine mange gode opskrifter.
    Kh. Amalie

  8. Mums – så er den i øvnen. Den var hurtig og dem at lave 😀 Glæder mig til at tage den ud 🙂

Skriv en kommentar