Gode råd til smækker-lækker sommerhud + lidt om mine ferieplaner

ANNONCE

I dag vil jeg give jer mine bedste tip til at få fabelagtig sommerhud, klar til solkys og luftige sommerkjoler. Vi skal både snakke ansigtspleje, næring af huden indefra og min nyeste besættelse, som jeg anbefaler alle, jeg kommer i nærheden af: en tørbørste!

Jeg er virkelig glad for min hudplejerutine i øjeblikket og har helt optur over, at de små, simple ting, jeg gør for at pleje mig selv, rent faktisk virker. Min hud føles blød som aldrig før, den er gennemfugtet, porerne i mit ansigt er mindsket, og huden på mine lår er mere glat. Det lyder næsten som pral, og det er slet ikke meningen – jeg vil bare gerne dele, hvad der virker for mig.

I sommerferien skal jeg på næsten en måneds ferie til USA, og alle de ting, jeg deler med jer i dag, er nogle, jeg kommer til at pakke med i kufferten, når vi flyver over Atlanten. Altså lige pånær citroner, som jeg forestiller mig, jeg nok godt kan finde i en Whole Foods (der by the way er en anden ting, jeg har ret så meget optur over snart at skulle opleve!).

Jeg synes godt, det kan være lidt svært at opretholde de vante skønhedsrutiner, når jeg er på ferie – ansigtscremen bliver skiftet ud med en solcreme til kroppen, og tandtråden glemt i tasken – og selvom det naturligvis ikke betyder noget i det store hele, har jeg lovet mig selv at tage tørbørste, kosttilskud og yndlingsprodukter med på vores USA eventyr. Det kræver lidt, men forskellen er virkelig til at tage at føle på.

  

{ Tørbørstning }
Den sidste halvanden måned har tørbørstning været en fast del af min skønhedsrutine, og jeg er helt blown away over, hvilken en forskel, det har gjort for min hud. Min hud føles blød, smidig og mere gennemfugtet. Og så er den smule appelsinhud, har jeg på lårene, og små indgroede hår næsten helt forsvundet. Miraklernes tid er ikke ovre!

Tørbørstning er en ældgammel behandlingsteknik, hvor man børster kroppen i lange lige strøg mod hjertet. Det siges at forbedre hudens fasthed, stimulere kroppen indefra og hjælpe med udrensning af affaldsstoffer gennem lymfesystemet. Mange af de positive effekter, man kan læse sig til, er ikke dokumenterede, men det med sikkerhed en god måde at eksfoliere kroppen samt stimulere nervesystem og blodcirkulation.

Efter jeg har tørbørstet min krop, hopper jeg i bad, og efterfølgende smører jeg mig ind i kokosolie. Er jeg på sommerferie, eller skal jeg bruge dagen i solen, bruger jeg altid en solcreme også.



{ Den rigtige hudpleje }
Jeg har prøvet lidt af hvert gennem tiden, men har efterhånden fundet frem til 3 forskellige hudplejeserier, der fungerer for mig, og som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Én af dem, er Ole Henriksens orange TRUTH serie, som jeg første gang prøvede for… 4-5 år siden?!
I forbindelse med mit samarbejde med Billund Lufthavn har jeg fået lov til at vælge nogle af produkterne, som findes i deres TaxFree område. I denne måned har jeg valgt en særlig lille travel kit fra Ole Henriksen, der indeholder min favoritcreme fra TRUTH-serien samt to nye produkter, som jeg endnu ikke har stiftet bekendskab med; Deres bedst sælgende serum, sprængfyldt med C-vitamin, samt en pakke renseservietter, der dufter skønt af citrus. Jeg har tidligere været meget glad for rensegellen i samme serie, så hvis bare renseservitterne kan give mig samme resultat, kan de vise sig at være lidt af en life-saver på den kommende sommerferie. Serummet har jeg brugt et par uger nu, og selvom det er lidt for kort tid til at komme med en endelig udmelding, har min hud i hvert fald ikke brokket sig endnu – tværtimod!
Den lille kit indeholder produkter for 839,- men kan i lufthavnen købes til kun 418,-. Hvis I skal ud og rejse fra Billund lufthavn til sommer, kan I med fordel købe produkterne online og derved undgå kø ved kassen. Produkterne kan I let afhente i lufthavnen – også når I kommer hjem, hvis I ikke vil slæbe jeres køb med på rejsen. Det er særligt smart, hvis man eksempelvis gerne vil spare penge på en parfume eller købe en kæmpe lego-kasse 😉 Læs mere om Shop&Collect lige her. 

{ Næring til huden indefra }
Én ting er, hvad du smører din krop ind i, noget andet er, hvordan du plejer den indefra. Vand ved vi alle, at vi skal drikke masser af – for det kan altså ses – og naturligvis hjælper det også at spise grønt og sund, men jeg oplever desuden stor forskel på min hud, når jeg tager en række kosttilskud. Omega 3 er et must, da det smører huden indefra og bidrager til at mindske inflammation. Mælkesyrebakterier er også et hit, da det hjælper min fordøjelse – og er fordøjelsen ikke i orden, kan det ofte ses på huden. Derudover tager jeg en multivitamin med urter, der er et komplet tilskud af urter, vitaminer og mineraler.
Et andet lille ting, som jeg oplever, har gavnlige effekter på min hud, er at drikke vand med citronsaft om morgenen. Måske I har hørt tippet før? Det hjælper på fordøjelsen, og så indeholder citronsaft masser af C-vitamin (ligesom de lækre Ole Henriksen produkter!), der er med til at udskille affaldsstoffer og dermed give en mere ensartet hud.

19 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma, tak for de skønne tips og et inspirerende univers!
    Hvad er din erfaring med den multivitamin du tager? Leder selv efter en rigtig god en.
    Summer hilsner herfra.

    1. Hej du 🙂 Det er mig, der takker 🙂
      Jeg vil helt sikkert anbefale den fra Drogen Vital. I det hele taget er det et brand, jeg har ret meget tillid til 🙂

  2. Hej Emma! Det lyder rigtig spændende – hvilke mælkesyrebakterier bruger du? Og er det nogle du kan anbefale? Jeg overvejer at prøve det af, for at se om det kunne hjælpe min fordøjelse. Og nu jeg er her: hvilken omega3 bruger du? Go’ dag! 🙂 Kh.

    1. Hej Maiken 🙂 Jeg vil anbefale dig Omega 3 (kapsler eller flydende) fra Nordic Naturals 🙂 Og mælkesyrebakterier bruger jeg fra Pharma Nord 🙂

  3. Det kunne være man skulle kaste sig ud i tørbørstning. Nu har jeg læst så godt om det mange steder! 🙂

  4. Kære Emma
    Tak for inspiration!
    Jeg vil høre hvilken børste, du bruger til tørbørstning, og hvor du køber den henne?
    Hvilke mælkesyrebakterier bruger du? Og hvor køber du de multivitaminer, du tager?
    Kh Rikke

    1. Hej Rikke Pia 🙂 Børsten er fra karmameju, og den kan fåes mange steder. mælkesyrebakterier bruger jeg fra Pharma Nord

  5. Jeg må vist anskaffe mig sådan en tørbørste. Hvor hen i USA skal du? Og har du været der før?

    1. Jeg vil anbefale dig Omega 3 (kapsler eller flydende) fra Nordic Naturals 🙂 Og mælkesyrebakterier bruger jeg fra Pharma Nord 🙂

  6. Hej Emma. Dejligt med de skønne tips 🙂
    Når du børster din hud med “tandbørsten”, gør du det så bare på tør hud, altså uden vand og sæbe eller?
    Kærlig hilsen Marie

    1. Tørbørste, hedder det 🙂 Så ja, du skal børste din hud, mens den er tør. Prøv at google det, der er en masse guides.

  7. Hej Emma
    Jeg er lige gået igang med tørbørstning og synes det er for hårdt for huden lige efter træning og inden badet… nok pga. sved 🙂 Det er ,problem da jeg løber om morgenen og tiden er knap. Har du oplevet problemer med det?

    1. Hej du 🙂 Jeg ville nok lade sveden tørre lidt, inden jeg gik igang med børsten 🙂

  8. Er også selv glad for at tørbørste, men bruger den lidt anderledes end dig. Fandt nogle videoer fra Karmameju hvor de sagde at man skulle børste i cirkulære bevægelser og altid mod hjertet. Men det gør du ikke? Og hvor tit tørbørster du? Hver dag?

    1. Hej Ditte 🙂 jeg børster også mod hjertet. Du kan både gøre det i cirkler eller lange strøg.

Skriv en kommentar