MARTINY PODCAST S2E19 // MIA GARDUM OM HVERDAGSMINIMALISME

En af de ting, jeg også har glædet mig til at komme hjem til, er sødeste Mia. I kender hende vist alle efterhånden, min veninde og fellow internetnørd, som blogger på Gardum.com. I dag har jeg inviteret Mia på besøg til en snak om hverdagsminimalisme og ja… En hel masse andet! Jeg træder lidt mere ud af interviewer-rollen, end jeg plejer, og dagens episode er derfor blevet en del mere sludrende. Det gør, at I ikke bare lærer Mia bedre at kende, men også jeg, og jeg håber, I vil finde samtalens mange sidespring hyggelige.

I episoden får vi en update på, hvordan Mias liv har ændret sig siden hendes sidste besøg i Martiny Podcast, og så tager vi en god snak om Hverdagsminimalisme. Det er navnet på pilotsæsonen af Mias nye podcast, samt et begreb hun bruger for at beskrive den måde, hun stræber efter at indrette sit liv. For Mia er minimalisme nemlig ikke bare et sort/hvidt Instagram-feed, men noget, der påvirker alle aspekter af hendes liv.

Husk at give Mias nye podcast et lyt lige HER, og del endelig jeres tanker og oplevelser i kommentarfeltet i dette indlæg.

LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… hvad der er sket i Mias professionelle og personlige liv siden sidst
… hvordan minimalisme kom ind i hendes liv, og hvad begrebet indebærer for hende
… minimalisme set i forhold til andre aspekter i livet, såsom tid og forhold
… hvordan man tager kontrol over sine tanker for at undgå negativ følelsesmæssig påvirkning
… at skabe en hverdag med flow
… vigtigheden af at være bevidst om sine valg og værdier
… hvordan andre kan begynde at implementere minimalisme i deres hverdag
… Mia bedste råd til Emma

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma
    Siden jeg hørte Mia i et podcast fra din første sæson og efterfølgende har set nogle YouTube-videoer med jer sammen, har jeg ventet på, at I skulle lave noget sammen igen. I er så rare og velovervejede at høre på (det er i nu også hver for sig 😉 ), og når jeres tilgang til livets store og små spørgsmål mødes, sker der bare et eller andet “hokus pokus” (for at bruge dine egen ord) 🙂
    Knus Anne

    1. Hvor er du sød, Anne 🙂 Dejligt at høre, at du finder vores snakke inspirerende. Gode venskaber er magiske 😉
      Klem!

  2. Kære Emma (og Mia) 🙂
    Jeg elsker begge jeres podcasts! Og synes de er vildt gode kun med mig. Men jeg synes virkelig også I to sammen fungerer mere fedt sammen! Især fordi det tydeligt fremgår at I er veninder og det bliver derfor meget naturligt at lytte til og både inspirerende og ‘afslappende’.
    Jeg ville derfor lægge et lille ønske om at I måske (ved siden af jeres egne podcasts) startede et helt nyt op, men hvor det er jer to sammen? Det ville være så fedt!
    Desuden ville jeg elske hvis du på et tidspunkt fik fat i Sofia Manning til interview. Jeg synes nemlig også hun er afsindig inspirerende!
    Og til sidst vil jeg smide en stor ros de billeder du har taget og netop vist på bloggen. De er virkelig virkelig flotte og rummer så mange følelser og historie. Meget dygtig!
    Kh
    Camilla Kirstine

    1. Hej Camilla 🙂 Årh, mange tak! Sikke en sød kommentar 🙂
      Mia og jeg kommer helt sikkert til at optage flere podcasts sammen, men om vi starter et fælles podcast ved jeg ikke lige 🙂
      Klem til dig!

  3. I er simpelthen så gode sammen! Tak for endnu et dejligt afsnit. Jeg ønsker mig også mere af jer to sammen.. det fungerer bare skide godt, og jeg elsker alt i kategorien hokus pokus. Også mere af det, tak 🙂 🙂

Skriv en kommentar