Gin & Tonic med jordbær & grape

Forestil jer en klassisk Gin & Tonic med sommerlig smag af jordbær og et syrlig twist af grape. Sød, frisk og lyserød. What’s not to like?!

Fredagscocktailen, I får opskriften på i dag, er inspireret af et billede, min ven Mads sendte mig tidligere på ugen. Han mente, at denne cocktail med kombinationen af grape, jordbær og gin måtte være lige noget for mig – og han har fuldstændig ret, fså jeg takkede hurtigt stort JA til invitationen. Faktisk havde han så meget ret, at jeg ikke kunne vente med at smage, så jeg endte med at gå i køkken (og baren), og efter lidt eksperimenter var dommen klar: Jeg fundet dette års sommer-cocktail.

Gin & Tonic med jordbær & grape

 
Drink til 2 personer
tilberedning 10 minutter /

Ingredienser

  • 1 grapefrugt
  • 1 håndfuld jordbær
  • isterninger
  • 5 cl gin pr drink
  • Tonic vand efter behag
  • evt. rød skovsyrer til pynt

Fremgangsmåde

Filetér grapefrugten: Skær top og bund af, stil frugten på et skærebræt, og skær så forsigtigt skrællen af. Frigør grape-fileterne over en skål, så du gemmer saften. Pres til sidst den resterende saft ud af hinderne ned i skålen. 

Skær jordbærrene i skiver. 

Fyld glassene med isterninger, og kom en håndfuld jordbærskiver og 3 grape-fileter ved. Hæld 1-2 spsk. grapesaft, gin og tonic i glasset, og pynt evt. med lidt skovsyrer. Servér straks.

Find flere opskrifter i samme kategori

ANNONCE

1 – 2 – 3… Weekend! Og så endda en ekstra lang én af slagsen 🙂

Denne uge har været lidt hård. Jeg blev frygtelig syg i mandags (I ved den slags, hvor man virkelig ikke kan andet, end at ligge vandret), og da jeg endelig var ovenpå igen, ventede der to dages photoshoots. Det betød nul almindelig kontortid, og at jeg pludselig var ret langt bagud, hvad gælder deadlines, to-do-lister og hverdagspligter. Pew! Forhåbentlig når jeg at catche lidt op i løbet af weekenden, men nu? NU er det fredag og fyraften(!).

Jeg har besøg af min søster Kirstine i disse dage, da hun er taget på et lille læseferie-get-away til Århus. Hun bliver snart student, så det er mig en ære at sørge for kost og logi til slutspurten 😉 Denne eftermiddag er der en særlig skøn fredagstreat på menuen: en ekstra tøset og lyserød G&T med sprøde, tørristede cashewnødder.

Til cocktailen serverer jeg en skål med sprøde, krydrede og delikate cashewnødder. Nødderne er en nyhed fra Nutisal, og jeg er kæmpe fan, ikke bare på grund af smagen, men fordi de er tørristede. Det betyder, at de er betydelig sundere, end hvis de var friteret i olie (som de fleste saltede nødder er), samt at cashewnødderne bevarer deres gode smag og næring.

Jeg fik tilsendt en stor kasse af de nye Dry Roasted Cashews for et par uger siden, og jeg ved ikke, om det er fordi, jeg pt. har to eksamensramte mennesker i lejligheden, men poserne er godt nok forsvundet hurtigt. Resten har jeg gemt væk et hemmeligt sted i køkkenet, så vi har et lille lager til store og små lejligheder, hvor en sprød snacks er på sin plads.

De tørristede cashewnødder fås i to varianter: Pepper & Salt, hvor en herlig pebret smag giver kontrast til den søde nød, og Sour Cream & Onion, der er klart er min favorit. Men jeg er altså også en sucker for alt med sour cream and onion smag – og derfor ekstra glad for nu at have fundet et sundere alternativ til chipsene.

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar