MARTINY PODCAST // S2E23 // NATASJA ERBILLOR OM AT SKRIVE

I denne uges episode af Martiny Podcast har vi besøg af en vaskeægte forfatter. Det en titel, jeg også selv har æren af at bære rundt på, men alligevel føler jeg ikke helt, at jeg med mine kogebøger gør mig lige så fortjent til den, som dagens gæst. Vi skal nemlig tale med en rigtig forfatter. Sådan én, der skriver noveller og romaner, og som ved hjælp af sin fantasi skaber fortællinger, som vi andre kan dykke ned i og blive fanget af.
Natasja Erbillor er historiefortæller. Hun jonglerer med ord, digter fiktive karakterer og spinder konstant fortællinger i sit sind. To af historierne er blevet til børnebøger, udgivet på Forlaget Carlsen, og snart udkommer hun med sin første young adult-roman. Jeg kender en del, der har en skjult forfatterdrøm (og nogle endda et færdigt manuskript i gemmerne), og derfor synes jeg, det kunne være spændende at invitere Natasja forbi til en snak om det at skrive, og hvordan hun fik sparket døren ind hos det forlag, hun altid har drømt om at blive udgivet på.
I podcastet inddrager Natasja os i sin skriveprocess – noget, jeg personligt synes, er vildt fascinerende – og så taler vi både om hverdagsliv og store drømme. Det betyder, at der er masser af inspiration at hente, også til de af jer, der ikke er skriveglade bog-nørder. Natasja er for nyligt blevet selvstændig, og jeg beundrer virkelig, hvordan det lykkes hende at indrette sit arbejdsliv med intention, så både familieliv og forfatterdrøm prioriteres.
Natasja har forresten meget venligt tilbudt at hjælpe med råd og svar på jeres spørgsmål, hvis nogle af jer sidder med en forfatterdrøm i maven. I kan finde hendes kontaktoplysninger lige her. 
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP


 

{ I denne episode kan du høre om… }
… hvad Natasjas arbejdsliv betår af i dag
… hvor lysten til at skrive og publicere bøger opstod
… hvordan hun kom i kontakt med et forlag og fik udgivet sin første bog
… temaerne og tankerne bag hendes bøger
… Natasjas tips til, hvordan man lærer sine karakterer i bøgerne at kende
… hvordan man får skrevet en hel roman
… hvordan man kan overkomme sin frygt for at blive afvist af et forlag
… at prioritere familielivet
… hvad der hjælper hende til at være mere kreativ
5 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jaaa, dit bedste podcast indtil nu (det er helt sikkert også pga. min personlige interesse for emnet og faget, men det skulle siges alligevel)! Ifm. skriveprocesser taler man om knowledge constitution process, som (lidt hårdt skåret op) er den proces, som dygtige skrivere og forfattere befinder sig i. Der er ikke tale om en simpel oversættelse fra tanke til tekst, men om at generere viden i selve skriveprocessen: Language is the mother, not the handmaiden, of thought; words will tell you things you never thought or felt before (W.H. Auden).
    Hvis du godt kan lidt ungdomsromaner og ikke er stødt på den tidligere, kan jeg varmt anbefale ‘Intet’ af Janne Teller, som ikke er til at komme udenom i arbejdet med børne- og ungdomslitteratur 🙂
    Ha en dejlig dag!

  2. Intet er ikke ‘bare’ en børnebog. Den kan læses af alle og i alle aldre. Den er helt ubeskriveligt unik og faktisk min absolutte favorit bog i hele bog-verden. Og jeg læser MEGET !

    1. Jeg er fuldstændig enig – den bliver i høj grad arbejdet med og kategoriseret som ungdomslitteratur (men der bliver også lavet “børnebøger” om aborter, skal man huske på), men bogen er et litterært, filosofisk mesterværk, hvis du spørger mig – alle burde læse Intet 😀

      1. Jeg har netop bestilt ‘Intet’ hjem og glæder mig meget til at læse den – tak for anbefaling 🙂

Skriv en kommentar