Postkort fra Maine



Hej venner
Hermed en lille hilsen fra Maine og kystbyen Ogunquit. Her bor vi i en lille AirBnB med masser og masser af turister som naboer. Byen er fyldt med sea food, isboder og kiksede souvenirshops, og jeg har aldrig i mit liv set SÅ mange mennesker på en strand. Forestil jer badestole, håndklæder og svedige badeentusiaster side om side med under en halv meters afstand, så langt øjet rækker. Oh my….
Vi nåede desværre (eller heldigvis, hvis I spørger mig) ikke at ligge på stranden mere end en enkelt eftermiddag, for pludselig faldt dagstemperaturen fra 30+ til 15 grader. Det betød, at vi nærmest havde stranden helt for os selv, til morgenløb og regnvejrs-gåture, og ellers blev tiden brugt på at læse og stene amerikansk TV – et ret rart break fra mange dage proppet med indtryk. Alligevel kom vi til at kede os lidt igår i den lille turistby, og da gråvejret virkede uforbederligt, endte det med, at vi kørte et smut til Portland længere oppe af kyste. Shopping kan man jo gøre i al slags vejr, og byen var simpelthen så hyggelig – ja, faktisk mindede den mig en smule om Århus 🙂
I dag kører vi videre til West Harwich på Cape Cod, endnu en lille kystby. Heldigvis virker det til, at solen vender retur i morgen, så vi kan få luftet bikinierne lidt, inden turen går til NYC, og jeg kan få fregne nummer en million 😉
Jeg håber, alt er vel derhjemme, og at I nyder sommeren.
KH
Emma

4 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar