Morgenmøde

I min kop… En stor Matcha latte. Med collagen, kokossmør, maca, ashwagandha, rå honning, hjemmelavet hampemælk og vanilje. Bipollen og rosenblade på toppen. Er på lidt af et helse-trip i øjeblikket 😉

Møde-outfit… En grå basis tee og højtaljede denim jeans. Og sutsko.

Dagens agenda… Startede dagen med et astanga yogahold, nu lidt arbejde, og snart vender jeg snuden mod København.

Dagens to-do’s…
* Indkøb til 2x photoshoot i næste uge
* Svare på spørgsmål til interview
* Redigere video
* Hente airBnB nøgle
* En gåtur rundt om søerne

Jeg er taknemmelig for…
* Mit arbejde, og de mange spændende, kreative opgaver.
* Simon. Altid 🙂
* Lange gåture og gode snakke med Mia
* Søde veninder og meningsfulde venskaber

Jeg tænker på…
* At jeg skal i Go’ morgen Danmark på lørdag.
* Hvad jeg skal tage på?!
* Atelier Aarhus. Mange svære og spændende beslutninger i øjeblikket.
* Merkur retrograd.

Jeg glæder mig til…
* To dage alene i København.
* Et spændende møde i morgen.
* At løbe samme tur, som jeg plejede, da jeg boede i KBH for 5 år siden.
* At komme hjem til Simon på lørdag.
* En søndag helt uden planer.

13 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. De er så fine, de her indlæg. Jeg glæder mig virkelig meget til at jeres Atelier Aarhus kalender kan bestilles, hvornår er det? 🙂

  2. Det lyder som om du har spændende og gode ting i vente, dejligt at vi kan få lov at følge med på sidelinjen.
    Jeg har aldrig smagt en Matca latte, og ved ikke meget andet end at det skulle være sundt. Måske det kunne blive til et lille hyggeligt indlæg en dag? Hvad Matcha er godt for, og hvordan du laver din ?

  3. Jeg anede ikke, hvad Merkur retrograd betød, så selvfølgelig googlede jeg.. på den ene side synes jeg sådan noget er ret fjollet og alligevel er jeg ret fascineret. Jeg gætter på, at fjolletheden er præcis derfor, at du tit kunhentyder til dine krystalsten osv. uden at gå i detaljer. Men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om dine tanker omkring emnet på enten bloggen eller podcasten.

    1. Du har helt ret 🙂 Så snart jeg skriver om noget, bliver jeg hurtigt stablet som ekspert, og det er jeg slet ikke på disse områder – jeg synes bare selv, det er dødspændende 🙂

  4. Åh helsetrip og astrologifænomener – det lyder som om, du udforsker spændende ting for tiden, hehe!
    Held og lykke med din tur i Go’ morgen Danmark – jeg er sikker på, at du bliver et hit igen 😉

  5. Hej Emma. Hvor lyder det pivhyggeligt og virkeligt gode planer på alle måder??. København er fantastisk. Jeg har også boet derovre i mange år og savner det virkeligt af og til….specielt fordi der er så mange madsteder og langt mere at opleve. Nå men…..det jeg godt kunne tænke mig at vide er….hvordan laver man sådan en latte? Du ville på vel på ingen måde have lyst til at lave et indlæg om hvad man skal bruge af udstyr etc til sådan en? Kunne nemlig godt tænke mig at mestre kunsten….hvis tiden er der til det altså??

    1. Hej søde du 🙂 Jeg savner faktisk sjældent København, men det er virkelig herligt at have lidt tid her ovre alligevel. Jeg kommer snart med et mathca indlæg, for kan forstå, at interessen er der :-*

  6. Uh er så vild med dit nye layout , men syntes du skal prøve at åbne din blog i Bloglovin . For mig fungere det ikke helt. Teksten er lidt for lille og billederne flimre når man scrollet ned . Lidt tanker hvis du på et senere tidspunkt skal Update dit layout.

  7. Hej Emma. Jeg vil glæde mig til at se dig i go morgen danmark lørdag. En ting jeg har tænkt på er, hvorfor du har valgt at undgå gluten i dine opskrifter. Er du allergisk eller er der andre årsager til du fravælger gluten. Jeg er nysgerrig på den tendens der er med at alt skal være glutenfrit. 🙂 kh

    1. Hej Kristiane 🙂
      Jeg har IBS, så det er på grund af min mave. Derfor vælger jeg det pr automatik fra, når jeg selv laver mad. Nogle af mine opskrifter, der er udviklet til andre (fx i femina) indeholder dog gluten.
      KH

Skriv en kommentar