Hyggelige kaffestunder

 
Er det ondt at dele billeder af en hyggelig weekendmorgen på en grå tirsdag? Lidt, måske… Men alligevel håber jeg, at I har lyst til at drømme jer tilbage til en langsom lørdag sammen med mig .
Duften af hjemmebag fylder hytten, og mine kinder er røde efter en frisk løbetur i den sprøde efterårsluft. Jeg har købt en avis med på vejen, tændt for Mads og Monopolet, og imens jeg hoppet i badet, brygger Simon en kande kaffe på vores MoccaMaster. Vi skal ikke nå noget og ender derfor med at sidde ved morgenbordet et par timer, inden kanden er tom, og vi bliver enige om at gå en tur. Måske ud i kolonihaven? Måske i skoven? Eller måske forbi torvemarkedet for at købe lidt sødt og godt med hjem til eftermiddagen og næste kaffekop?
Sådan nogle dage er det bedste, jeg ved. Der er ikke meget bedre end at kunne nyde hyggelige kaffestunder og selskabet af mit favoritmenneske, helt uden stress og jag, og derfor forsøger jeg altid at holde en af weekenddagene helt uden aftaler og med en ultra kort to-do liste.

I ved, at jeg de sidste måneder har forsøgt at skære gevaldigt ned på mit kaffeforbrug, men der er nogle tidspunker, hvor en kaffestund er det eneste rigtige. Selvom antallet af kopper, jeg hælder indenbords, er mere end halveret de sidste måneder, har jeg altså ikke droppet den sorte drik fuldstændig (det elsker jeg smagen kaffe alt for højt til) men jeg forsøger at nyde hver kop og vælge det til på grund af smagsoplevelse, fremfor en afhængighed af det koffein-kicket, det giver mig.
Den kaffestund, jeg nyder allermest, er uden tvivl den, jeg har beskrevet ovenfor. Langsomme weekendmorgener, hvor Simon tryller med MoccaMasteren, og laver en af de bedste kopper kaffe, jeg kender til. Kvalitet fremfor kvantitet. For nogle virker det måske skørt, at vi vælger filterkaffe, når vores køkken også byder på kaffekapsler og espressokande, men hvis den er brygget ordentligt, er det virkelig ikke noget, man skal kimse af. Og så er det jo bare perfekt, når man skal have gæster, og der gerne skal en god kande på bordet på nul komma fem.
Sjovt nok fik vi faktisk vores MoccaMaster af Simons forældre, da vi flyttede i vores nye lejlighed, for min svigerfar, der vist godt kan kaldes for lidt af en kaffeentusiast, mente, at sådan en skulle vi have, når vi skulle have gæster (og dermed også ham) på besøg 😉

{ Vind en Moccamaster til dine kaffestunder }

Jeg har fået glæden af at dele ud af kaffeglæden ved at udlodde to MoccaMaster-maskiner på min Instagram profil. Kig forbi lige her for at deltage, ved at dele din bedste kaffestund.
Hvis du er nysgerrig på maskinens kvaliteter, kan jeg fortælle, at MoccaMaster’en…
… altid brygger ved den korrekte temperatur, for at give kaffen den bedste smag
… kan brygge en hel kande kaffe på 10 kopper på blot 6 minutter
… holder kaffen varm
på den korrekte serveringstemperatur,
… er håndsamlet af genanvendelige materialer
…  brygger næsten lydløst
slukker automatisk

Læs mere om MoccaMaster lige her

 

18 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Uh hvor ka jeg nikke genkendende til dit ovenstående scenarie med sådan en skøn weekendmorgen.
    Jeg er lidt nysgerrig om, om du kan mærke en forbedring i dit helbred/humør/eller hvad det kan være efter, du har reduceret dit kaffeforbrug? 🙂

    1. Hej Marie :-*
      Jeg kan mærke det på tre måder:
      – Når jeg var små-stresset, plejede jeg at drikke meget kaffe. Jeg har fundet ud af, at det kun gjorde det værre, og at jeg fik mere uro i kroppen.
      – Min fordøjelse fungerer bedre uden ‘kaffe-choket’ om morgenen.
      – For meget kaffe kan påvirke kvinders hormonbalance, og efter jeg har skåret ned på mit forbrug, har det hjulpet min cyklus med at blive regelmæssig igen. Det skyldes naturligvis ikke kun kaffen, men jeg tror helt sikkert, det har været medvirkende.
      Håber, det var forklaring nok :-*
      KH

      1. Tak for svar. Det er det helt sikkert, særligt interessant, at det påvirker din cyklus.
        Hilsen den lægestuderende, som synes alternativer til den gængse medicinske behandling er super spændende, særligt kostens indflydelse på helbredet. Jeg er lidt skuffet over, hvor lidt vi bliver undervist i disse tilgange til menneskekroppen.

  2. Kære Emma
    Så dejligt og hyggeligt et indlæg, det er jo næsten som at være der selv 😉 Herligt at høre, at du har haft en dejlig afslappet weekend -dage uden planer, hvor man kan tage tingene, som de kommer, giver en skøn ro. Det er bare det bedste! 🙂

  3. Hej Emma. Jeg synes kompromitterer din uafhængighed med sponsoreret indhold. Hvordan kan jeg så vide, hvad du i virkeligheden holder af og hvad du roser fordi du får penge for det? Bedste hilsner, Kristoffer

    1. Hej Kristoffer
      Jeg siger altid kun ja til samarbejder med brands, som jeg virkelig tror på. Fx har jeg omtalt min MoccaMaster mange gange tidligere, helt af egen vilje, for min kæreste og jeg elsker vores egen og bruger den næsten dagligt. Her er jeg bare glad for at kunne dele en konkurrence, hvor flere kan få glæden af maskinen.

  4. Kære Emma
    Jeg er også selv vild med Moccamaster! Jeg har dog problemer med, at maskinens stråle af vand er så hård, at den perforerer filteret, så grumsen ligesom ryger igennem systemet og ender nede i kolben, dvs. blandet med den ellers lækre kaffe. Er det er problem, du har erfaring med? Det sker ofte, når jeg brygger en lille portion, fordi der så ikke er så meget grums til at “afbøde” vandstrålen. Måske skal jeg bare til at brygge nogle større portioner, invitere venner over for eksempel, det gør jeg ikke så tit. Kh!

    1. Hej Alexander
      Det har jeg aldrig haft problemer med, så det er svært for mig at sige. Vi bruger også vores maskine til blot at brygge et par kopper.
      VH

  5. Hej Emma! Jeg tænkte på, om du kunne anbefale nogle steder/ruter at løbe fra Aarhus C, hvor man får mest muligt natur ind? Jeg er næsten lige flyttet tilbyen og ender tit med kun at løbe på enten de store trafikerede veje, eller inde midt i byen – på din insta-story ser dine ture så fine ud 🙂

  6. Åh jeg elsker også min MoccaMaster, har dog versionen der lige er en smule mindre og så i grå/sølv – den er jeg helt vild med! Kaffen bliver lavet hurtigt og er virkelig lækker! 🙂 Dejlig dag til dig

    1. Hej Dina :-* Simons favorit er fra Lavazza. Jeg køber sommetider kaffe fra et det århusianske risteri Altura.
      KH

Skriv en kommentar