Mine råd til bedre nattesøvn

Indeholder affiliatelinks

Når jeg er stresset, bekymret, i dårligt humør (eller en ærgerlig kombination af alle tre) påvirker det altid min nattesøvn. Jeg har generelt et godt sovehjerte, men i perioder, hvor jeg har ikke har været helt så god til at passe på mig selv, er mine søvnvaner de første til at sladre. Jeg får svært ved at falde til ro, sover uroligt og vågner flere gange om natten samt alt for tidligt om morgenen. I ved, at jeg er A-menneske med stort A, hvilket jeg normalt trives rigtig godt med,  men når min søvn volder problemer, er det ikke ligefrem en velsignelse. Det er nemlig nærmest umuligt for mig at sove til mere end kl 07 – også selvom jeg først kom i seng på den anden side af midnat – og derfor bliver jeg nød til at få styr på min døgnrytme, hvis jeg vil undgå at ende i en ond spiral.
Heldigvis sker det sjældent, at jeg ikke får mine små otte timer i drømmeland, for jeg er efterhånden blevet lidt af en søvnekspert (I ved, hvis jeg selv skal sige det). Jeg værner meget om min søvn, for jeg ved, at jeg bare er gladere og et rarere menneske at omgåes, når jeg er veludhvilet. Og sådan er det jo for os alle sammen, om vi kan lide det eller ej. Derfor har jeg i dette blogindlæg samlet nogle af mine favoritprodukter og bedste råd, som hjælper mig til at sove godt og komme ’tilbage på sporet’, når jeg mine søvnvaner kommer lidt ud af balance. Jeg håber, I kan bruge dem ♥


{ Find den fantastiske Atelier Aarhus kalender lige her } 

{ Gode vaner }


Faste sengetider 
gør, at kroppen vender sig til en rytme, så den hurtigere falder til ro, og vi lettere kan komme op om morgenen. Jeg sover normalt lidt før kl 22 og vågner af mig selv kl 05:30 – både i hverdagene og weekenderne. Naturligvis kan der dukke sociale arrangementer op, som skubber lidt til vanerne, men heldigvis er de fleste af mine veninder også lidt af nogle Grannies, så der er ingen, der rynker på næsen, hvis en af os siger ‘tak for i aften’ kl 21.
Ingen elektronik en time før sengetid – og ingen elektronik i soveværelset. Det blå lys, der udsendes fra vores smartphones og computer forhindrer produktionen af melatonin, som hjælper kroppen med at blive søvnig. Derfor forsøger jeg altid at klappe computeren sammen og ligge min iPhone i ‘skammekrogen’ den sidste time, inden jeg skal sove. Jeg oplever desuden, at det virker afstressende, at jeg ikke skal forholde mig til omverdenen eller svarer på beskeder efter kl 21. Dagens sidste time bruger jeg i stedet sammen med Simon, på at læse en bog eller rydde lidt op i lejligheden.
Ingen koffein efter frokost er en god tommelfingerregel, hvis du har problemer med din søvn. Det tager nemlig 6-7 timer før koffeinen er ude af kroppen, og det kan derfor forstyrre din nattesøvn, hvis du drikker en stor kop kaffe sidst på eftermiddagen. Du kan også prøve slukke for kaffemaskinen et en uge, for at se, om det gør en forskel. I stedet kan du eksempelvis prøve at lave en matcha latte, hvis du har brug for et lille energi-kick.

 

{ Produkter til bedre søvn }

 
Lavendelolie virker beroligende og afslappende, og duften være guld værd, hvis man har problemer med at sove. Jeg drypper et par dråber på hovedpuden inden sengetid og oplever, at duften hjælper mig med at falde til ro. Det er blevet et helt lille ritual, så jeg har endda min lille flaske med, når jeg rejser.  Køb lavendelolie her. 
Sovemaske begyndte jeg at bruge, da vi flyttede sidste efterår. Vi havde endnu ikke fået gardiner op, og jeg oplevede, at min søvn blev meget påvirket af månens lys gennem vinduet. Selvom vi nu har fået gardiner op, ryger sovemasken stadig på, så jeg sikrer mig, at jeg sover i komplet mørke. Vi producerer nemlig søvnhormonet melatonin, når det er mørkt, så oplever jeg desuden, at det virker beroligende at have masken på. Køb de smukke plantefarvede silkemasker fra La Aquarelle her. 
Magnesium spiller en vigtig rolle i mange af kroppens funktioner, blandt andet blodsukkerregulering, energiproduktion, normal metabolisme og regulering af stresshormonerne. Magnesium sørger for, at nervesystemet nemmere kan skifte til en dominans af parasympatisk aktivitet, så vi kan slappe af, samt at vi kan producere søvnhormonet melatonin. Derfor kan det være fordelagtigt at tage et magnesiumtilskud inden sengetid – og min oplevelse er, at jeg virkelig kan mærke forskel. Et tilskud af magnesium en times tid inden, jeg skal sove, giver mig en dybere søvn med færre opvågninger og mere afspændte muskler. Køb magnesium fra Pure Pharma lige her.
Rosakvarts er en rigtig kærlighedssten, og jeg holder af at have en liggende på natbordet. Det er en blid sten, der giver ro, opsuger negativ energi og afbalancerer hjertecenteret. Og pudsigt nok får rosakvarts sin farve fra magnesium 🙂 Jeg ved, at krystaller ikke er for alle, men hvis du ønsker at skabe en bedre energi i dit soveværelse, kan du prøve at give det et forsøg. Det kan i hvert fald ikke skade, og så pynter krystallerne så fint.
 

12 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg har selv et kæmpe sove-hjerte, men hvad der påvirker mig mest er når det er fuldmåne. Jeg får simpelthen så svært ved at falde i søvn, og selvom det er videnskabeligt bevist, så har jeg stadig enormt svært ved at forstå, hvordan månen kan påvirke min søvn så meget! – Det kan være jeg skal forsøge mig med lavendelolie næste gang. 🙂
    http://www.theserenityjournal.com

    1. Jeg bliver også meget påvirket af fuldmånen. Har du læst om, hvordan fuldmånen generelt påvirker os mennesker her på jorden? Der er fx mange flere fødsler den nat, hvor månen viser sit fulde ansigt. SÅ spændende.
      KH

  2. Hej Emma!
    Dejligt indlæg! Lige hvad jeg har brug for!
    Jeg har godt nok et godt sovehjerte og kan nærmest sove hvor som helst og når som helst, men jeg kan dog stadig mærke når jeg ikke får sovet ordenligt. Så nu vil jeg følge nogle af dine råd 😀
    Har du nogle råd til hvad der kan være godt at have på væggene, blomster og andre “nips-ting” end rosakvarts?
    Jeg er ved at indrette mit nye soveværelse og jeg vil gerne prøve at gøre det godt fra starten 🙂
    Mange hilsner Tina 🙂

    1. Hej søde Tina
      Vi har et meget roligt soveværelse, hvis man sammenligner med resten af lejligheden. Rolige farver, simple plakater og så forsøger jeg at hold det ret ordenligt. Jeg kan godt have svært ved at falde til ro, hvis det roder omkring mig. Og så er behageligt sengetøj og en god pude og madras jo bare den største selvforkælelse.

  3. Kære Emma!
    Jeg har faktisk en lavendelolie stående som jeg for et års tid siden jævnligt brugte. Jeg blandede det op med en mandelolie og plejede at indsmøre fødder og lægge om aftenen samt komme lidt på pulsårerne. Det fungerede virkelig godt og afslappende. Så den skal vist findes frem igen! Jeg overvejer nu også at få sådan en rosakvarts. Har du nogle gode hjemmesider hvor man kan købe dem?

    1. Hmmm, det lyder også som en skøn vane. Elsker mandelolie :-*
      Jeg køber aldrig mine krystaller på nettet. Jeg synes, der er noget fint over at se dem ‘live’, så jeg kan vælge den helt rigtige.

  4. Hej Emma
    Tak for endnu et inspirerende og brugbart indlæg!
    Jeg har netop fået lavendelolie og magnesiumtilskud hjem fra samme mærker som du nævner.
    Tager du tre piller ad gangen?
    Hilsen Kirstine

  5. Hej Emma 🙂
    Jeg vågner tit flere gange om natten, så dette indlæg kommer virkelig som kaldet – tak for de fine tips, dem skal jeg helt sikkert prøve af.
    Jeg kan se, at man kan få den fine sovemaske i forskellige materialer, hvilket materiale er din?
    KH Signe

    1. Hej Signe
      Dejligt at høre, at du kan bruge mine tips:
      Jeg har den i ‘Pure luxurious silk’, og den er SÅ lækker.

Skriv en kommentar