Morgenmøde

I min smukke nye kop fra Marianne Hansen varm kakao med kokossmør, collagen, maca, ashwagandha og havremælk. Opskriften er som her, blot med 1 spsk. rå kakaopulver i stedet for mathcha.

På min tallerken… en frisk fignen og energi-kugler med cashew, kokos og kakaonibs.

Møde-outfit… slidte jeans, en endnu ældre bluse og sutsko.

Dagens agenda… jeg har løbet en tur, hygge-arbejdet lidt, og hvis vejret holder, vil vi slå et smut forbi høstfesten i Latinerkvarteret. Måske vi skulle se en film i Øst for Paradis? Måske gå en tur på AROS? Eller bare flade ud herhjemme?

Dagens to-do’s…
* ingenting andet end at være sammen med Simon hele dagen. Så rart.

Jeg tænker på…
* at vi skal lade være med at spejle vores eget indre i andres ydre.
* Natural cycles. Jeg er begyndt at bruge det i kombination med min LadyComp, og jeg er fan.
* billederne til min næste kogebog. De første er blevet fine, og mine forventninger til resultatet er tårnhøje.
* om jeg mon kan lokke Simon til, at vi skal holde Halloween-fest. Det kunne jo være sjovt.

Jeg er taknemmelig for…
* at det gik godt en en eksamen, jeg ellers har været ret så nervøs for.
* at jeg har så mange søde og hjælpsomme mennesker omkring mig.
* en hyggelig aften i går med nogle af mine favoritmennesker.
* at jeg har tiltro til, at alt altid løser sig.

Jeg glæder mig til…
* at udgive mit andet nyhedsbrev i morgen. I kan tilmelde jer lige her.
* at se tredje sæson af Reign. Jeg elsker serier med konger, dronninger, drama og flotte kjoler.
* at komme igang med bachelor. Det skal nok blive godt!

 

7 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Dine morgenmøde indlæg er så hyggelige ?
    Jeg tænkte på om du vil skrive et indlæg om dine erfaringer med brug af LadyComp og evt. Natural Cycles. Det ville give god mening efter dit indlæg og podcast om p-piller. Jeg er hvertfald meget nysgerrig på at høre om dine personlige erfaringer med den type prævention du har valgt ❤️

    1. Hej Bine :-*
      Dejligt, du synes det.
      Jeg ved ikke lige, om jeg kommer til at skrive et helt indlæg om det. Jeg er jo ikke ekspert, men kan bare anbefale det, og sige at det fungerer for mig.

  2. Dejligt og inspirerende lille morgenmøde. Håber din lørdag blev lige så fin som der var udsigt til 🙂 Overvejer seriøst at forsøge mig med LadyComp eller Natural Cycles. Vil en af delene kunne klare opgaven, eller har de hver især nogle features der supplerer hinanden godt? Halloween fest er en mega god idé! Den hapsede jeg lige, og fik den hurtigt solgt herhjemme, så nu skal der planlægges pynt og mad 🙂

    1. Hej Mette
      De kan sagtens bruges hver især – det er bare mig, der er en nørd, og som synes det er sjovt at teste begge af 😛

    1. Hej Camilla 🙂 Det er klart, at man virkelig skal være forsigtig og sætte sig utrolig godt ind i det, hvis man vælger sådan en løsning. Der findes også andre løsninger (fx kondom), hvis man ønsker at undgå hormonel prævention.

      1. Lige en tilføjelse: Jeg har i en periode brugt både LadyComp og Natural cycles, og selvom sidstnævnte er smart, oplever jeg, at LadyComp er langt mere “kritisk” og præcis. Men igen – ligegyldigt hvad man vælger, skal man være præcis og forsigtig med anvendelsen og forholde sig til, at der kan være en risiko for graviditet.

Skriv en kommentar