Små ting


{ Kreatid ♥ kan I se, hvad det skal forestille? }


{ Jeg er stadig matcha-obsessed }


{ Min hjemmelavede månekalender. Lagde I mærke til sidste uges fuldmåne? }

{ Vores lejlighed er lidt af et drivhus, og jeg er vild med det }

{ En gave fra Miild. Allergivenlig, økologisk og svanemærket. Jeg er fan! }

{ Lågen på vores køleskab er fyldt med minder, og det får mig til at smile dagligt }

{ Hjemmelavet saltkaramel-chokolade a la min favorit fra Loving Earth }

Sidste uge var rigtig, rigtig god. Den startede med et brag om mandagen, hvor Mette og jeg åbnede Atelier Aarhus’ webshop og blev blæst bagover af forudbestillinger, og så fortsatte den ellers med hyggelige venindeaftaler, masser af yoga, korte dage på studiet, effektive arbejdstimer og en rolig weekend, der både bød på alenetid, en fødselsdagsmiddag og brunch med min mor, mormor, moster og søster. Super herligt ♥ På grund af åbningen af webshoppen, bød ugen også på en del stressmomenter med teknikproblemer, leveringspanik, og jeg ved ikke hvad, men vi forsøger at tage det i stiv arm, for det er jo unægteligt en del af pakken.
Denne uge fortsætter forhåbentlig lidt i samme rille (bare uden stressmomenter, tak). Her til morgen har jeg været ude at rende med Mads, og nu sidder jeg og sipper til min morgen-matcha, inden jeg cykler op på Journalisthøjskolen. Resten af dagen skal bruges sammen med Simon. Han har været syg den sidste uge, og jeg tror endelig, jeg kan få et kys uden smittefare 😉
God mandag til jer ♥
Klem,
Emma

10 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma!
    Hvor er det spændende med alt det måne halløj! Jeg ved godt, at du ikke er ekspert, men har du lyst til at dele noget af din viden? Eller alternativt hvor du får din viden fra? Bøger, specifikke internetsider eller? Jeg vil SÅ gerne lære mere, men ved ikke lige, hvor jeg skal starte.
    Knus

    1. Hej Maja 🙂 Måske snart 😉 Jeg er stadig ved at lære, både gennem bøger, i podcast, på blogs, YT og så videre. Prøv at starte med at tage en tur biblioteket. Der er så meget at komme efter.
      KH <3

  2. Hej søde Emma
    Er den fine måne kalender noget, som kan bestilles af dig? Jeg er simpelthen bare så vild med det!
    Tak for din daglige inspiration!

  3. Kære Emma!
    Endnu engang overrasker du mig! Du kan bare alt – du er min ultimative wonderwoman (!) : du er jo bare så kreativ og dine tegninger er seriøst flotte! Den der krystal-tegning er da for vild! Hvilke tegneredskaber har du brugt? Er det noget du vil lave et indlæg omkring, at tegne og evt. billeder af dine kreationer? Jeg elsker selv at tegne og gjorde det meget hele min barndom. De sidste år har jeg dog end ikke lavet én eneste tegning, men jeg savner det sådan. Ofte hvis jeg så endelig har haft lysten og sat mig ned, så ender det med jeg sidder tom for inspiration og stirrer på papiret eller ender med alt for selvkritisk at krølle det sammen, fordi det ikke blev som jeg tænkte…

    1. Hvor er du bare mega sød, Camilla Kirstine :-* Jeg bruger farveblyanter og akvarel, når jeg maler. Og tro mig, jeg kan have det på præcis samme måde som dig, når det er lang tid siden, jeg sidst har tegnet. Som regel hjælper det at finde noget, jeg kan tegne efter i starten. Så har jeg noget at støtte mig op af, og lige pludselig får jeg selv lyst til at gå i en helt anden retning, så tegningen bliver min egen.
      KH

Skriv en kommentar