Æggekage med laks

Æggekage med laks

Æggekage er essencen af hverdagsmad for mig!  Her laves klassikeren med laks, squash og spinat.

Ved at erstatte de kendte følgesvende, bacon og tomater, med røget laks og ekstra grønt, bliver middagen pludselig lidt mere interessant og mindre hverdags-agtig.

Æggekage med laks & spinat

 
Hovedret til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 40 min / i alt 1 time

Ingredienser

  • 1 squash
  • smør til stegning
  • 150 g frisk spinat
  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g røget laks

Til servering

  • ½ bundt purløg
  • 4-8 skiver rugbrød
  • evt. smør

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175°. Skyl squash, og skær den i tern. Steg dem i smør på en pande, indtil de bliver gyldne. Tilsæt skyllet spinat, og vend rundt, indtil spinaten falder sammen. Pisk æg og mælk sammen, og krydr med salt og peber. Hæld æggemassen på panden, og fordel stykker af røget laks over. Sæt panden i ovnen i ca. 20 minutter, indtil æggemassen er fast. Drys med finthakket purløg, og servér med ristet rugbrød og evt. smør.

Find flere opskrifter i samme kategori

 

Æggekage med laks

Æggekage med laks er en drøn nem men utrolig velsmagende hverdagsret.

Måske du synes, det virker underligt at tilføje røget laks til varm ret, men jeg lover, at det smager forrygende. Laksen beholder den dejlig letrøgede smag, men får konsistens som fersk, tilberedt laks.

Grøn æggekage med spinat og squash

For at tilføje flere grøntsager til måltidet, tilføjer jeg squash og spinat til æggekagen. Det gør den mere saftig og grøn, og smagen passer perfekt til både æg og laks.

Du kan også tilføje andre grøntsager til din æggekage. Prøv eksempelvis ristet fennikel, auberginer, broccoli eller tomater. Kun fantasien sætter grænser!

Flere opskrifter med æg

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar