Små ting


{ søndag bød på kogebogs-photoshoot og efterfølgende frokost med nogle skønne venner }


{ en laaaang gåtur med Camilla Julie i efterårssolen }


{ photoshoot til min madplan i femina – blandt andet af den lækreste dahl med aubergine }


{ et nyt bundt eucalyptus til badeværelset – torvemarkedets bedste }


{ luksusfrokost med quinoa, boghvede, gurkemejedressing, smilende æg og masser af grønt }

Godmorgen til jer alle. Og først og fremmest kæmpe stort tillykke til Simon, der har fødselsdag i dag ♥
Verdens bedste mand fortjener verdens bedste fødselsdag, så det er hvad, jeg vil forsøge at forvandle en ellers kedelig mandag til. Først står den dog på bachelorskrivning, så fødselsdagsfejringerne må vente, til klokken ringer fri i eftermiddag.
Som billederne i dette blogindlæg vider om, var sidste uge slet ikke så tosset endda. Og særlig i går skilte sig ud som en af de herligste arbejdsdage længe. Hele formiddagen brugte vi, Nanna, Maria, Winnie og jeg, på at skyde billeder til min næste kogebog herhjemme i lejligheden, og ved frokost tid fik vi besøg af en god flok venner, der først agerede modeller og sidenhen blot godt selskab til søndagsfrokosten. Vildt hyggeligt, var det, og jeg tror ikke, der går længe, inden vi inviterer folk forbi til noget lignende (bare uden fotograf, selvfølgelig), for det er sådan en god, low key måde at være sammen på.   
I næste måned kommer jeg til at fortælle mere om min nye kogebog i mit nyhedsbrev, så hvis I er nysgerrige efter at få smugkig før alle andre, kan I tilmelde jer lige her. Hvis I spørger mig (og de søde mennesker, hvis holdning jeg lytter til og stoler på), bliver det både den pæneste og mest brugbare kogebog, jeg har lavet indtil videre – og det skydes ikke kun mig, men også det fantastiske team, der har hjulpet med bogen. Det er virkelig en fornøjelse at samarbejde sammen med andre unge, kvindelige ildsjæle, som gør sig umage, brænder for deres arbejde og hele tiden presser baren lidt højere. Helt uden spidse albuer og med masser af teamspirit og god energi. Dét er jeg simpelthen så taknemlig for, og jeg glæder mig meget til snart at dele mere af resultatet af vores arbejde.


Rigtig god mandag til jer, der læser med!
Klem ♥

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar