Små ting


{ eftermiddagskaffe og afslapning i sofaen }

Godmorgen folksen ♥
I skrivende stund sidder jeg i træningstøj, klar parat til at lege ballerina ved barren i YO Studios lige om snart. Først vil jeg dog kigge forbi her og dele billeder af stort og små fra ugen, der gik.


{ den fineste pastelfarvede buket pynter på spisebordet }


{ luksus-trio til bløde stænger – min veninde står bag YourShave, der har superskarpe blade og en meget fornuftig pris }

{ en kvinde på torvet sælger buketter, der kan tørres. Denne står stadig pænt efter mange uger }


{ I perioder har jeg svømmet ugentligt, og jeg forsøger at genopdage glæden denne vinter  }

Den forgangne weekend brugte Simon og jeg i Skive hos mine forældre. Vi havde egentlig inviteret alle til Århus men måtte pludselig ændre planerne og rykke fødselsdagsfesten til provinsen. Det var en evighed siden, jeg sidst havde været hjemme, så det var rart endelig at komme på visit og særligt skønt at have både mine søstre, forældre og bedsteforældre samlet. Weekenden foregik i det langsommeste gear, så denne morgen er jeg godt ladet op, efter et par dage med middagslure, karbad, en lang løbetur, yoga med min søster og tid i lænestolen med kaffe og en god krimi. 

Denne uge er ligeledes fyldt med gode planer, men heldigvis fint fordel over dagene. Kalenderen varsler ingen stress og jag, så jeg glæder mig til hele baduljen ♥
Klem,
Emma

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor er dit hjem bare fyldt med de smukkeste blomster! Ville så gerne blive bedre til at tillade mig selv at købe det oftere – man bliver jo bare så glad af at se på dem (:

    1. Det gør mig i så godt humør – især på denne årstid, hvis der er ekstra gråt og koldt udenfor. Jeg forsøger altid at købe blomster, der holder ekstra længe, så er det ikke så stor en udgift :-*

Skriv en kommentar