Morgenmøde


I min kop… Chai latte

Mødelokale… Sengen, med Simon på min ene side og et stearinlys og min chai på den anden.
Møde-outfit… Yoga-thights og en blød trøje. Søndags-outfittet.

Dagens agenda… Et yogahold (lige om snart), og derefter bachelorskrivning, en lang gåtur i eftermiddag og lidt opladning på sofaen.

Dagens to-do’s…
* Produkter til bachelor
* Prætest
* Tag billeder til blogindlæg
* Udkast til næste uges nyhedsbrev

Jeg tænker på…
* At Black Friday næsten kan give mig kvalme – og give mig lyst til at rydde ud i stedet for at købe nyt.
* Hvilken serie jeg skal begynde på. Efter at have slugt Reign og Outlander, mangler jeg noget i samme stil. Anyone?

Jeg er taknemmelig for…
* En virkelig herlig kæreste-aften i går, med tapas, rødvin og film under dynen.
* Mit nye dampstrygejern, og at jeg pludselig får brugt alle de kjoler, jeg ikke orkede stryge.
* At lejligheden er pyntet op til jul efter at have filmet advents-videoer med Nanna i går.
* Vores nye soveværelse.
* At min krop er sund og rask og stærk.

Jeg glæder mig til…
* At være færdig med bacheloren(!)
* Min fødselsdag, som jeg skal fejre sammen med de sødeste damer.
* Jul!


 

23 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Godmorgen 🙂
    Hvis du har været vild med Outlander og Reign, kan jeg give Downton Abbey mine varmeste anbefalinger. Den er slet, slet ikke så kedelig som man skulle tro. Hvis du vil kaste dig ud i en hel anden genre, men bestemt også nogle fangende serier, kan jeg anbefale The Affair, Bloodline eller Mad Men. Dog ville jeg vente til efter Bacheloren er skrevet færdig – man bliver afhængig 😉

    1. Den har jeg allerede slugt, haha 😀 Jeg ser vist en del serier, kan jeg fornemme på det hele 😉 har dog ikke fået set The Affair og Bloodline, så det tror jeg, jeg begiver mig ud i, så snart bacheloren er afleveret 🙂

  2. åh elsker dine morgenmøder! – Er så enig med dig ang. Black Friday, Jeg sidder også og skriver fra sengen af, med min kæreste sovende ved min side. Fyldt med glæde og taknemmelighed, men desværre ingen forslag til en ny serie – er selv i gang med at se Mad Men, den fik jeg aldrig set da den var populær 😉 Skøn søndag til dig

  3. Jeg har virkelig også overvejet at investere et dampstrygejern. Jeg er dog meget i tvivl om de egentlig virker ordenligt. Hvilken har du købt? Og er det en du vil anbefale? 🙂

  4. Jeg vil virkelig anbefale serien The Tudors, hvis ikke du har set den. Den er en evig favorit og lidt i samme kategori som Reign og Outlander. Dog ved jeg ikke om den er at finde på diverse streamingstjenester i øjeblikket. Men falder du over den engang, SÅ SE DEN 🙂 <3

  5. Hej Emma, random spørgsmål, men jeg ønsker mig et strygejern til jul. Ved dog ikke, hvad for et der kunne være godt. Hvis du er glad for dit, vil du så dele hvilket det er? 🙂

  6. Jeg kan læse mig frem til vi har samme serie smag 🙂 jeg har også slugt alle de serier der bliver skrevet her i kommentarene! Jeg vil anbefale dig Grand hotel. Den er spansk hvilket man lige skal vende sig til!

    1. Uuuh, dejligt med tip! Tror aldrig, jeg har set en spansk serie, men hvis vi har samme smag, må jeg give det et forsøg 🙂
      KH

  7. Serierne Victoria og The Crown er blevet slugt in no time hos os! Ps. så dig gå ind i Salling i lørdags, men turde/nåede ikke hilse. Du er lige så fin i virkeligheden som på billeder (hvis du ikke lige vidste det)! 🙂

    1. Dem har jeg også slugt, haha 😀 Elsker alt med royals 😉
      Hvor er du sød, Siff! Du må sige hej en anden gang – det er så hyggeligt! 🙂

Skriv en kommentar