Video: 10 ting, der gjorde mig glad


Det helt store tema her på bloggen i disse dage, må siges at være hverdagsglæde. I søndags delte jeg ting, der gør min weekend ekstra god, og i går delte jeg, som alle andre mandage, billeder af de små ting, der har været lyspunkter gennem min uge. I dag fortsætter vi i samme boldgade, men på en lidt anden måde end tidligere. Den sidste uge har jeg filmet små klip af de ting, der gjorde mig glad, og dem har jeg samlet i ovenstående video. En form for små ting i videoformat, om I vil 🙂
Noget af det bedste ved at have en blog er, at det tvinger mig til at lægge mærke til de ting, der gør den ekstra god, som man ellers så nemt glemmer. Jeg håber, at videoen vil inspirere jer til at gøre netop dét. Taknemlighed er virkelig en superkræft, og jo mere man øver sig på at kigge sig omkring og sætte pris på det, man har lige nu, jo mere dukker der på magisk vis op at være taknemmelig for.
Nu vil jeg snuppe en tidlig morgenløbetur med en ven. Løb og gode snakke, inden solen er stået op – endnu en ting, der nemt kunne have sneget sig ind på min lille liste 😉
Hvad er I taknemmelige for i dag? Del endelig i kommentarfeltet ♥


 

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Din liste gjorde mig glad!
    Nogle rare ting (min glimmerliste om man vil (giver mest mening hvis man har læst Papmachéreglen)): Bogen Kvinden der forsvandt, en endagstur til Helsingør på grund af noget hemmeligt, skrivetid i sengen, at komme i julehumør (ja, allerede!) og en masse venindetid! 🙂

    1. Skønt at høre, søde Caroline :-* Jeg har faktisk lige bladret i Papmachéreglen i dag (det må næsten være skæbnen) – dén må jeg få læst!

  2. Jeg bliver glad af: Havregrød med maaasser af topping. Fine nelliker, som jeg fik af en god veninde i sidste uge, som stadig holder sig pæne. Morgensol. At tage mine nye øreringe på og føle mig lidt smart. At jeg kan se frem til en aften i selskab med mine barndomsveninder og pizza!

  3. Det lyder måske helt fjollet, men jeg blev rigtig glad over, at du sagde, at det kan gøre dig glad at spise aftensmad foran computeren/TV’et, imens der kører en god serie. Det gør min kæreste og jeg ofte, og det er skønt, når vi er helt smadrede efter en travl dag, men jeg tænker altid “ej, vi må altså sætte os ved spisebordet i morgen og tale sammen som almindelige mennesker”, ha ha… Så fedt at vide, at andre også gør sådan engang i mellem <3

    1. Hæhæ.. Jeg forstår fuldstændig, hvad du mener, Caroline 🙂 Jeg kan også føle, det er lidt en “guilty pleasure”, og at vi burde tale sammen i stedet, men nogle gange er det bare SÅ rart at koble af på den måde 🙂

Skriv en kommentar