Godt nytår! // Et tilbageblik på 2017


Kære alle sammen ♥
Godt nytår! Jeg vil blot kigge forbi for at takke jer alle for et virkelig herligt 2017. Tak fordi I er så søde til at kommentere, bakke op, stille spørgsmål, give råd. Det gør det meget sjovere at skrive her på siden på nu 9 år (what?!).
I aften skal vi holde fest for en flok søde venner, så Simon og jeg brugte det meste af dagen i går på at forberede maden, lægge champagnen på køl og dække bord. Og det betyder, at vi egentlig bare bruger dagen i dag på at hygge os og vente på, at gæsterne ankommer. Jeg mangler bare lige at hoppe i min nytårskjole (reklame link), og så er vi klar til fest.
Nedenfor har jeg samlet et lille tilbageblik på 2017. Den helt store “nytårstale” kommer i næste uge, hvor Martiny Podcast vender retur med en tredje sæson. Og I kan tro, jeg glæder mig til at dele årets ord og mine håb og drømme for 2018 med jer.
Jeg håber, I får en fantastisk nytårsaften. Vi ses i 2018!


 { Vi startede 2017 i Amsterdam sammen med Mette og Jacob. I kan se en vlog fra turen her

{ Vi blev gode til at holde weekenderne hellige }

{ Jeg har brugt timevise i køkkenet  – både på arbejde og for egen fornøjelsesskyld }

{ Søndagsyoga med søde veninder blev nærmest en fast tradition }

{ Vi inviterede indflytterfest med denne lækre menu }

{ Jeg brugte mange timer sammen med Nanna på kontoret }

{ Og det blev virkelig indrettet noget så fint }

{ Fabelagtige fristelser udkom! }

{ Der flyttede en masse planter ind }

{ Atelier Aarhus 2017-kalenderen blev brugt til at holde styr på stort og småt }

{ Jeg var til North Side – blandt andet sammen med to af mine yndlingsmennesker }

{ Nanna og jeg var på inspirationstur til Marokko }

{ Jeg tog billeder af en marokkansk familie i Ait Abdi}

{ Jeg arbejdede en masse sammen med Nanna og Winnie – blandt andet på min nye kogebog }

{ Mette og jeg designede Atelier Aarhus 2018 kalenderen }

{ Min søster blev student ♥ }

{ Jeg gik masser og masser af gåture med søde venner }


{ Min familie og jeg besøgte USA }

{ Vi var i Berlin sammen med Ida og Theis }

{ Jeg gik stort set ikke i andet end Ganni-kjoler, haha 🙂 }

{ Sims aka Mr. Arkitect (…eller bare Simon) gjorde mig noget så stolt }

{ Min søster Johanne kom på visit næsten ugentligt }

{ Jeg forelskede mig i matcha og skruede ned for kaffedrikningen }

{ Vi satte Atelier Aarhus 2018 kalenderen til salg }

{ Jeg nørdede krystaller til den store guldmedalje }

{ Der blev dyrket en masse yoga }

{ Jeg plejede både gamle og nye venskaber – blandt andet det til kære Camilla Julie }

{ Jeg begyndte at svømme igen, og det gør min krop så godt! }

{ Store guld øreringe blev min ting i 2017 }


♥ GODT NYTÅR ♥


8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Rigtig godt nytår! Jeg glæder mig til at følge med endnu et år <3 Og specielt til din podcast – den har været savnet!

  2. Det ser ud som om, at du har haft et fantastisk år. Kom godt ind i det nye, 2018 for katten. Bliver nødt til at spørge hvor dine guld-hoops er fra? Dem du har på sammen med din fine Ganni-kjole.

  3. Nej, hvor jeg glæder mig til at Martiny Podcast kommer tilbage. Jeg hører jævnligt tidligere udgaver, gerne flere gange, og jeg glæder mig sådan til der kommer nyt. Du er meget inspirerende for mig, og jeg nyder virkelig at følge med på din blog. Tak for det, og glædeligt nytår.

    1. Ih, det er så skønt at høre, søde Marianne 🙂 Du kan også tro, jeg glæder mig til at vende retur.

Skriv en kommentar