Morgenmøde

I min kop… en stor machta latte ♥

Møde-outfit… det rareste træningstøj fra Lululemon, som jeg købte i USA i sommers.

Dagens agenda… først et barrehold i YO, og dernæst har jeg møde med Nanna og Winnie om billederne til min nye kogebog. Glæder mig til at nørde med verdens bedste team ♥ I eftermiddag skal jeg have styr på lidt julegaver og en tur på posthuset.

Dagens to-do’s…
* Gør rent i lejligheden
* Købe Simons julegave
* Lav Kirstines gave færdig
* Ret efterårskapitlet

Jeg tænker på…
* at starte mit podcast op igen. Jeg er på jagt efter spændende gæster og vil meget gerne have jeres inputs.
* 2018 og hvad mine intentioner og mit ord for det næste år skal være.
* tro, liv og død. Vi har set Herrens veje de sidste par uger, og det har sat nogle gode snakke igang.

Jeg er taknemmelig for…
* gode, gode veninder, der løfter mig op.
* at have en uge med tid og overskud til det, jeg synes er sjovest
* at julesalget af Atelier Aarhus kalenderen er gået fantastisk
* at man kan få den bedste cappuccino med havremælk på en af mine yndlingscaféer.

Jeg glæder mig til…
* Mias fødselsdagsfest i morgen aften.
* at Ida og jeg skal til havfruesvømning. Bedste fødselsdagsgave EVER!
* at fejre jul med alle mine fætre, kusiner og søstre.

15 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hey Emma. Tak for den fineste blog. Hvis du skal have flere personer i podcasten synes jeg de her er mega seje:
    Tanja Eskildsen ejer af holistisk hudpleje terapeut uddannelsen – hun har en fantastisk tilgang til skønhed
    Blogger Ida Blom
    Blogger simply fit – som går meget op i bæredygtighed
    Hella Joof

  2. Hej Emma
    Jeg er vild med dine soloshows på podcastet, og er meget interesseret i hvordan meditation og yoga har haft en indvirkning på din hverdag. Måske endda en vlog omhandlende yoga? 🙂
    Kærlig hilsen Signe.

  3. Hej Emma
    Jeg glæder mig til, at du begynder at lave podcast igen – dine to første sæsoner var virkelig gode!
    Jeg forslår Le Gammeltoft. Jeg synes, hun har en vildt inspirerende tilgang til iværksætteri og tilværelsen, og så er hun helt nede på jorden 🙂

  4. Hej Emma.
    Tak for dig, jeg synes du er utrolig inspirerende. Jeg glæder mig til lytte til dit podcast igen.
    Jeg kan huske du kort har nævnt ayurveda i en af dine videoer, jeg synes selv det er ret spændende, derfor ville mit bud på en person til dit podcast være en der ved noget om ayurveda, måske endda en der har uddannet sig inden for det, jeg ved der er en der hedder Charlotte Bech her i Danmark, der bruger ayurveda i sin behandling. Hende tror jeg kunne være interessant at høre noget om.
    God aften til dig. 🙂

    1. Hej Amanda 🙂
      Det ville være mega spændende at fide en, der ved en masse om ayurveda! God idé! Jeg prøver at tjekke hende, du nævner ud 🙂
      God jul!

    1. Hej du 🙂 Tak! Jeg ved ikke helt, hvad petite-æstetisk betyder, men går ud fra, at det er et kompliment 😉
      Jeg har et Olympus PEN PL-7 🙂

  5. Hej Emma.
    Hvor skal i til havfruesvømning? Har en veninde, som har talt om det så længe, men kan ikke finde det på google.
    God jul.

  6. Hej Emma. Det kunne være megaspændende, hvis du havde lyst til at tale mere om tro på din blog. Meget få bloggere taler om det – måske tænker vi danskere, det er for tabu? Jeg er selv kristen og savner mere åben snak om tro, tvivl og det midt i mellem. Det bliver særligt tydeligt for mig i juletiden, hvor man jo knap nok høre ordet Jesus. Anyways, lidt fragmenteret kommentar herfra, men det kunne i hvert fald være spændende 🙂 GLÆDELIG JUL!

    1. Hej Siff 🙂 Du har ret – det er megaspændende, og noget, vi taler alt for lidt om. Det kunne være interessant at få gæster forbi podcastet, der har forskellige trosretninger 🙂

      1. Hej igen Hvis du tænker det kunne være en ide med podcastet, så vil jeg opfordre dig til at tage fat på én, som ikke blot tror, men også har undersøgt meget hvorfor han tror. Han er en af mine bekendte her fra Aarhus og hedder Kristoffer Hjort Kruse. Han har faktisk endda udgivet en bog emnet, så jeg tror han kunne være frisk. Skriv gerne til mig, hvis du har brug for at få formidlet kontakten.

Skriv en kommentar