Små ting


{ min favoritudsigt i hele verden ♥ }


{ den lækreste frokost på Fika (inviteret). Deres nye majsrulle med and serveres hele julen }


{ et julehjerte til deling på vores gåtur }


{ en klassisk Emma-frokost }


{ morgenmad i sengen. Her havregrød med græskar og alle mine favorit-toppings }


{ en lille snack-tallerken og varm kakao på en grå eftermiddag } 

God-mandag-morgen, alle sammen!
Jeg håber, I har haft en rar weekend. Måske 1. søndag i advent bød på julehyggelige planer? Æbleskiver, julemarked, juletræsfældning?
Her på matriklen forløb søndagen i snegletempo. Jeg var ude og danse hele lørdag nat til årets første julefrokost, så energiniveauet var ikke ligefrem i top. Men det lykkedes os alligevel at komme forbi julemarkedet på Godsbanen, at gå en lang, frisk tur i solskinnet og at spise frokost på Café Fika. Og så fik vi tændt adventskransen, og set Herrens Veje på sofaen. Egentlig en ret perfekt søndag, nu jeg tænker over det 🙂
Nu er det tid til et barre-hold, og så står den eller på bachelor-nørderier resten af dagen. Ja, resten af ugen egentlig. Heldigvis afbrudt af eftermiddagshygge med nogle søde studiepiger, lange gåture og selvfølgelig også nogle kig her ind forbi på bloggen.
Hav en god én!
Klem,
Emma

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor lyder det som en skøn weekend, Emma! Min weekend har stået på arbejde hele lørdag, mens søndag derimod blev brugt på dejlige ting; sove længe, fælles gåtur med hunden, besøg af mine forældre og lillesøster, sofa hygge og pizza til aftensmad. Alt i alt en dejlig søndag! God mandag til dig ?

  2. Lyder som en dejlig weekend. Meget lig min også med julefrokost, lidt tømmermænd og julehygge. 😉 Jeg er nysgerrig Emma – Græskar i havregrød? Hvordan? Og er det lækkert? 🙂 Kram herfra

    1. Det smager så herligt! Lidt a la græskarbrød/kage. Jeg bager græskar i ovnen, så jeg kan skrabe mosen ud. Derefter er den lige til at røre i havregrøden sammen med krydderier som kanel, muskatnød og ingefær 🙂

Skriv en kommentar