Februar // Frem & tilbage


Sidste februar var en spændende måned i min lille hjertebusiness. Min første femina-madplan udkom i magasinet, jeg fik indrettet mig drømmekontor, og så startede Nanna som praktikant. Sidstnævnte er noget af det fineste, der er sket det sidste år, ikke bare i min forretning men også privat – jeg har fået mig en fantastisk dygtig kollega og en virkelig god veninde.
LÆS OGSÅ: December // Frem & tilbage
Den kommende måned synes underlig tom, når jeg bladrer igennem min kalender, men det føles mest af alt som den største luksus at have godt med tid til det, jeg synes er ekstra skægt, og dem, jeg holder allermest af. Jeg ved, at dette år kommer til at byde på nogle ret vanvittige og ret arbejdstunge projekter, så lige nu handler det bare om at nyde den ekstra luft og fleksibilitet, så længe det varer.  Måske jeg tilmed kommer til at kede mig en smule? Én gang skal jo være den første 😉
LÆS OGSÅ: November // Frem & tilbage
Nedenfor har jeg samlet et tilbageblik på februar for et år siden samt en liste over det, jeg glæder mig til den kommende måned. Kom endelig med jeres inputs i kommentarfeltet – det er så hyggeligt ♥

Sidste februar…


… havde jeg min første madplan i Femina

… delte jeg opskriften på sunde romkugler med sorte bønner

… udvidede jeg min (efterhånden ret store) kogebogssamling.


 delte jeg en vlog, hvor I for første gang fik lov til at hilse på Nanna.

… inviterede Simon og jeg en masse venner på falafelfest (find alle opskrifter her)
… brugte jeg masser af timer på mit nyindrettede kontor

… fik I opskriften på de lækreste bruschettas

… delte jeg hver uge en ny podcastepisode – blandt andet denne om sundhed.

… fik I opskriften på den lækreste artiskokdip

Denne februar glæder jeg mig til…

… Super Blue Blood Moon, fuldmånen i aften
… at spise brunch med søde Camilla Julie, som det er alt for længe siden, jeg har set
… at fejre min mors fødselsdag
… at se første korrektur af min næste kogebog Grøntsagsglæde
… at få massage på fredag. Tænker, jeg vil begynde at forkæle mig med en behandling hver måned.
… at få læst et par stykker eller tre af den bunke nye bøger, der venter på mig på bogreolen.
… datenight med Simon – jeg tænker, vi skal prøve et sted, vi ikke har været før. Måske Frederiksgade 42 eller Hærværk?
… en tur på bådcaféen på Århus havn.
… at få sat låger på vores nye garderobeskab, så vi så småt er på plads i det nye soveværelse.
… at have tid til at gøre mig ekstra umage med indholdet her til bloggen. Hvis der er noget, I gerne vil se, må I endelig komme med forspørgsler i kommentarfeltet ♥


 

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Det er så nice at følge med i alt det fede der sker i dit liv og hvordan du opnår dine mål. You rock girl!
    Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om hvad jeres bachelorprojekt indeholdt/hvilket kommunikationsprdukt i udviklede på baggrund af hvilke analyser evt læse det ?

    1. Du er sød, er du :-*
      Vi skrev bachelor om purpose branding og Atelier Aarhus 🙂 Jeg kommer ikke til at gå mere i dybden med det her på bloggen.

  2. Romkugler! ? de er efterhånden en staple item for mig ?Hyggeligt med et lille tilbageblik, der er så meget guld på din blog. Har lige et spørgsmål med hensyn til engelske kogebøger; bruger du målene i dine eller finder du bare inspiration? Synes der er så mange interessante engelske titler derude, men kan bare ikke lige overskue tanken om alle deres cups og ounces, og hvad har vi ellers ? med hensyn til blogindlæg, kunne det være fedt, hvis du ville dele et outfit en gang i mellem, eller måske et heeelt indlæg med “emmakjoler”(de andre udover ganni, må selvfølgelig også gerne være med ?) Ønsker dig en rigtig god uge. Det lyder næsten umuligt, at den bliver andet ?

  3. Hvis du har lyst og ser værdi i det, ville jeg elske at se mere af jeres lejlighed – eventuelt en lejlighedstour eller lign. 🙂 Jeg fornemmer altid på baggrund af dine billeder, at det er et rigtig hyggeligt hjem, I har fået skabt.

    1. Hej Michelle 🙂 Det kommer helt sikkert på et tidspunkt, men føler ikke rigtig, vi er helt på plads endnu – spørgsmålet er så, om man nogensinde kommer til at føle det 😛

Skriv en kommentar