MARTINY PODCAST // VELKOMMEN TIL TREDJE SÆSON! // SÆSON 3 EPISODE 1


Endelig! Martiny Podcast er tilbage! Og hvor har jeg bare glædet mig til at tage hul på 3. sæson. Jeg har planlagt en masse spændende indhold og interviewpersoner til jer de næste mange uger, men i dag får I først en blid intro – både for at jeg lige kan komme tilbage i gamet igen (det har taget mig evigheder at finde ud af alt det tekniske, for jeg glemmer åbentbart hurtigt…) og også for at give jer en lille update og fortælle hvad, I kan forvente af denne sæson.
Jeg håber, I glæder jer lige så meget som jeg, og så håber jeg, I har lyst til at bidrage og byde ind i kommentarfeltet, hvor der var en fantastisk dialog de sidste år. Idéer til gæster må I meget gerne sende min vej, og ligeledes er ris og ros også altid velkomment.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… mine håb og drømme for den nye sæson sæson af Martiny Podcast
… hvilke emner, jeg vil tage op, og en forsmag på udvalget af gæster
… hvordan podcastet har udviklet sig de sidste år
… hvad der er sket i mit liv siden sidst

 

17 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma,
    Hvor er det dejligt at høre, at podcasten er oppe igen. Jeg glæder mig meget til at lytte med! Jeg har lige et par forslag til fremtidige gæster: Ida Praetorius (balletdanser, det kunne også være andre balletdansere. Kunne handle om motivation, ambitioner, at nå mål, og at passe på sig selv og bevare roen i en travl og presset hverdag), Ida Cathrine (Idacath på Instagram. Meget gennemført vintageelsker. Kunne handle om modet til at skille sig ud og følge sin egen passion, samt hendes fremtidsdrømme), Isabella Thordsen (blogger der netop er flyttet til London. Kunne handle om at rykke teltpælene op på godt og ondt, om at flytte til London midt i brexit, om at realisere sine drømme), nyuddannede “almindelige” kvinder (jeg er selv færdig uddannet om et år, så det kunne være fedt at høre, hvordan andre unge kvinder navigerer i den situation), Cathrine fra Rockpaperdresses-bloggen om fremtidsdrømme, og hendes tanker om at være selvstændig). Det var en lille ønskeliste herfra ?. Go’ søndag ✨.

    1. Hej du 🙂 Tak for de mange gode bud! Dem skal jeg helt sikkert stalke lidt 😉 Håber, du havde en skøn søndag også <3 KH

  2. Juhu! Dejligt at du er tilbage på podcast fronten 🙂 Det kunne være spændende at høre om månens faser og hvordan det påvirker os og vores cyklus. Glæder mig også til business afsnit 🙂

    1. Hej Ida 🙂 Det er noget jeg selv er ved at lære om, så jeg kan nok ikke selv fortælle om det – men måske jeg kan finde en ekspert på området 😉

  3. Juhuuu, skønt podcasten er tilbage! Glæder mig til at følge med i den nye sæson :)) Det kunne være hyggeligt, hvis du lavede et nyt indlæg af dine “En uge i mit liv” eller en video, hvor du viser hvordan din hverdag ser ud lige nu og her. Knus og hav en dejlig søndag <3

  4. Dejligt at podcasten er tilbage! Det er virkelig ugens højdepunkt for mig 🙂
    Jeg kunne rigtigt godt lide da du snakkede om law of attraction, det er enormt spændende, og det satte en masse tanker igang hos mig. Derudover er flow og vibrationer og universet generelt også bare spændende.
    Jeg er meget lidt kreativ og nytænkende, så jeg har ikke rigtigt nogle ideer til interviewpersoner, men jeg ved at dem du finder sikkert har noget spændende og sige – Så det ser jeg frem til 🙂

    1. Hej du 🙂
      Afsnittene om Law of Attraction har virkelig skilt vandene, men jeg er glad for, at de var inspirerende for dig.
      Jeg nu tvivler på, at du ikke er kreativ – det er vi alle sammen, når bare vi husker at træne vores krea-muskel 😉

  5. Dejligt at podcasten er tilbage! Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre mere om dine erfaringer med Woman Code og hvordan vores hormonelle balance hænger sammen med vores kost 🙂 TAK for god søndags-hygge til øregangene.

    1. Hej Cara 🙂 Det kommer der helt sikkert snak om i denne sæson, for det er noget, der optager mig meget 🙂
      KH og tak fordi, du lytter med!

  6. Hej søde du.
    Dejligt at du er tilbage med dit skønherlige podcasts! Det har jeg glædet mig til ? Lyder som nogle spændende emner, du har på tapetet! ?

  7. Hej Emma
    Dejligt, at du er tilbage!
    Jeg synes, at det kunne være enormt spændende at høre om processer bag bogudgivelser fra forlagsbranchens synsvinkel. Det kunne være fedt at høre om hele arbejdet på forlaget, samarbejdet med forfattere, eventuelle litterære tilgange, økonomi mm. Her kunne du evt. interviewe en person fra Turbine, Trykværket, Modtryk eller en person som Camilla Rohde Søndergaard fra Forlaget Klim (alle forlagene ligger i Aarhus).
    Herudover synes jeg også, at det kunne være spændende at dykke mere ned i alternativ prævention til p-pillen.
    KH

  8. Hej Emma
    Hold nu op en fin intro! Jeg er helt i samme interessefelter som du, og er derfor spændt på, at høre hvad fine fremtidige podcasts bringer, af spirituelle m.m. Emner.
    Jeg vil gerne foreslå dig at kigge på Diane Aurora Soa – på Instagram: Iamthelightofmylife. Det kunne være så interessant, at have hende inde og snakke om bl.a. Månens indvirkning på vores hormoner, som du nævner. Hun er super dygtig.
    Mvh, en anden Emma 🙂

    1. Hej Emma 🙂 Tusind tak 🙂 Jeg er faktisk allerede i kontakt med Diane. Hun er nemlig vildt dygtigt 🙂

Skriv en kommentar