MARTINY PODCAST S3E2 // SOLOSHOW // INTENTIONER & ET ORD TIL 2018


Glædelig søndag, folkens ♥
Hvor er det altså herligt, at jeg igen kan gå hele ugen og glæde mig til at dele ugens podcastepisode med jer om søndagen!
Nu har vi efterhånden fået taget godt hul på 2018, og det er ligesom om, at det nye år og det, der er gået, ikke længere fylder helt så meget i vores bevidsthed. Al snak om nytårsforsæt og drømme hører ligesom kun uge 1 til. Alligevel vil jeg gerne bruge dagens episode til at tage en lille nytårssnak med jer – og jeg tænker, at det kun er fint, at vi lige minder os selv om, at alle de tanker, vi havde omkring årsskiftet, stadig er lige så relevant at fundere over her to uger inde i det nye år.
I dag tager jeg en snak om året, der er gået, hvad jeg har lært, oplevet, opnået. Og så ser jeg frem mod det nye år, deler mit ord for 2018, og hvad jeg ønsker at lære mere om de kommende 12 måneder. Nogle af jer, der lyttede med sidste år, kan måske huske, at jeg lavede en lignende podcast episode i januar 2017. Det er ret skægt at høre forskellen på, hvilke overvejelser, jeg gjorde mig da, og hvordan jeg har det i dag, så hvis I har mod på en masse podcastlytning denne søndag, vil jeg anbefale jer at starte med at give sidste års nytårsshow et lyt.
Her til sidst vil jeg gerne bede jer om en stor tjeneste. Anmeldelser (og helst de femstjernede af slagsen) betyder utrolig meget i iTunes algoritme, og derfor vil det være en stor hjælp, hvis I har lyst til at skrive en lille anmeldelse af podcastet. Hop ind lige her, tryk på view in iTunes og så kan I nemt sende en anmeldelse afsted. Tak ♥
 
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

 
{ I denne episode kan du høre om… }
… hvad der er sket det sidste år
… hvad der skal ske, nu hvor jeg er færdiguddannet
… hvorfor jeg vælger et årligt ord
… hvordan jeg brugte sidste års ord
… mit ord for 2018
… hvordan man sætter nytårsforsæt, der giver energi og ikke virker begrænsende
… hvad jeg har lært i 2017
… hvad jeg gerne vil lære det næste år


 

28 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma
    Jeg er vild med det her episode, og glæder mig rigtig meget til at høre mere om de spændende ting som optager dig lige nu. Jeg har det sidste stykke tid også interesseret mig meget for månens cyklus og har fornyelig købt en bog der hedder Moonology – Working with the Magic of Lunar Cycles af Yasmin Boland, som jeg glæder mig til at fordybe mig i. Derudover har jeg købt bogen Pussy: A Reclamation af Regena Thomashauer, som jeg tænkte måske også var noget for dig?
    Jeg blev virkelig glad da du nævnt din nye interesse for wicca religionen. Som barn læste jeg en del om at være wicca, og det var virkelig en levemåde som tiltalte mig rigtig meget. Desværre var jeg vist lidt bange for hvad andre ville tænke om det, så jeg droppede det igen.
    For et stykke tiden siden faldt jeg over bogen Jordens Kvinder som handler om kvindelig kraft og visdom, og som også kommer ind på, hvordan det var at være kvinde før kristendommens indtog, noget jeg også gerne vil vide mere om.
    Derudover vil jeg gerne lære at synge rigtigt, lære at spille guitar og få mere væren fremfor gøren ind i mit liv. Her i foråret skal jeg på Vipassana meditationsretræte i Sverige, hvilket har været et ønske siden jeg hørte om det første gang for nogle år siden. Jeg vil meget gerne fordybe mig endnu mere i feminin energi, samt om skam i forhold til det at være kvinde. Både personligt men også på det kollektive plan.
    Mine ord for 2018 er(jeg foretrækker også engelske ord) nourishment, authenticity og Wisdom(som i at lytte til min krop og det den fortæller mig).
    Tillykke med at du nu er færdiguddannet!
    Mange hilsner
    Malene

    1. Hej Malene 🙂 Tusind tak for din skønne kommentar! Og tak for boganbefalingerne – dem vil jeg straks snuse mig frem til 🙂
      Jeg kan fuldstændig relatere til det med at synes, at det kan være pinligt at dele sine hobbies med andre – især når man interesserer sig for ting, som de fleste nok synes er lidt tosset. Men hvor er det skønt, at vi har et forum, hvor vi kan diskutere alle vores skøre påfund 😛
      Skønne, skønne ord, du har for 2018 – er sikker på, det bliver et vidunderligt år for dig.
      Kæmpe kram,
      Emma

  2. Hej Emma
    Jeg har to ord for i år eller to ting jeg gerne proaktivt vil gøre i 2018. Det er at være modig og at kunne samarbejde.
    Begrundelserne til de ord ligger i at jeg ofte gør ting jeg er 100 % sikre på eller ved jeg kan, fordi det i bund og grund er det der giver mig mest tryghed – hvilke ikke er forkert. Men det er vel en balance som så meget andet. Men jeg sidder faktisk i Berlin nu, som jeg flyttede til i torsdags og som jeg skal være i de næste 3 måneder, da jeg skal i praktik i en virksomhed der har sit kontor her. Da jeg fik tilbuddet blev jeg hurtig meget nervøs og bekymret om jeg nu kunne det. Men jeg tog kontrol over mine tanker og følelser, og tager det hele i stiv arm og er modig. For hvad gør det at jeg ikke kan når mange andre kan – de har arme og ben og jeg har arme og ben = ingen begrænsninger.
    Samarbejde ligger i at jeg ofte gerne vil gøre ting på min måde, og med tre stræber ord på HHX og kun prøvet at være single, kan det engang imellem være en udfordring at accepter andres meninger – men det vil jeg gerne blive bedre til. Jeg ved at i min praktik kommer jeg til at arbejde i grupper, hvor jeg gerne vil arbejde professionelt.Dertil er jeg for to måneder siden mødt en fyr, jeg faktisk synes om. Det lyder måske fjollet, men jeg har altid haft svært været ved at skulle lukke en fyr ind, og så snart han er kommet tæt på og har fortalt at han holder af mig – har jeg skubbet ham væk. Fordi jeg nok har været bange for at han ville såre mig på et tidspunkt, men nu vil jeg være modig og lukke mit hjerte op, og tage den chance det er at tro på at folk er oprigtige når de siger de holder af en. Dertil vil jeg gerne samarbejde med ham i den relation vi får, for man skal være 2 til at danse en tango og det kræver samarbejde.
    Jeg glæder mig til at hører dine fremtidige afsnit 🙂

    1. Hej du 🙂
      Hvor er du sej, altså! Det kræver virkelig nok at få styr på frygten, når man får sådan et tilbud, men det er noget, der bliver lettere og lettere, jo flere modige valg, vi træffer. For selvfølgelig kan du lige det, du drømmer om.
      Håber, at 2018 bliver året, hvor du også får modet til at åbne dit hjerte op <3
      KH

  3. Jeg synes, dit ord giver så god mening! Egentlig kan jeg se, at du har lagt an til det ord i løbet af særligt det sidste stykke tid af 2017, og derfor tror jeg også, at jeg ved lige, hvad du mener. Jeg er selv blevet inspireret af din tilgang til særligt det med at skabe rare rammer til de “sure pligter”, som jo engang imellem skal klares, og det letter altså bare i hverdagen.
    Jeg har både i år og også sidste år haft svært ved at beslutte mig for et ord… Jeg tror, jeg er kommet frem til, at det skal være åbenhed. 2018 bliver for mig et år med store forandringer, da jeg bliver student og regner med at flytte hjemmefra og starte på et studie. Jeg vil gerne møde alle de muligheder, der viser sig med åbenhed (jeg overvejede nysgerrighed, men jeg synes at den kan passe indunder). Jeg vil møde nye mennesker, nye udfordringer, nye vaner og nye rammer med åbent sind. Samtidig har jeg dog hele tiden i baghovedet, at jeg gerne vil forblive “grounded”. For at tage lidt ayurveda ind over, så er jeg vata, hvilket gør, at jeg hurtigt kan glemme mig selv og blive revet med af 1000 ting. Det vil jeg gerne undgå! Jeg glæder mig så meget til at høre mere til dit ayurveda-projekt/”tale” om det.
    Af ting, jeg gerne vil lære, står fransk højt på listen, men derudover er jeg også begyndt at undersøge meget mere om hormoner (hvis du har anbefalinger til stof, så smid det gerne min vej!).
    Rigtig god dag og kommende uge til dig <3

    1. Hej Nicoline 🙂
      Årh, det er jeg glad for at høre! Det er helt rigtigt noget, jeg allerede har haft ret meget fokus på den sidste tid.
      Åbenhed er det skønt ord, og det lyder helt perfekt til den tid, du går i møde. Det bliver da vildt spændende for dig 🙂
      Håber, jeg snart bliver lige så sej til ayurveda som dig, hæhæ 😉
      KH

      1. Det er jeg sikker på du gør og garanteret mere til med al den viden, du i forvejen har om kroppen og holistisk sundhed. Meget kan jo overføres til de gamle ayurvediske principper 😉

  4. Tak for den fine episode. Den fik mig til at bremse op og tænke lidt over, hvad jeg ønsker for 2018. Jeg ser for det meste januar som en anledning til at dykke ind i sig selv, og stille sig selv nogle spørgsmål, der kan afklare hvad man ønsker for det nyankomne år. Mit ord for 2018 bliver fordybelse. Det er et ord, som jeg kan mærke at både krop og sind skriger efter. Mit forår kommer til at gå med specialeskrivning, hvor ordet også passer ret godt. Men ellers ønsker jeg at lære at ‘single-taske’ bedre, fremfor at prioritere multitaskning og følge halvt med i det meste. Jeg vil læse mere, bruge mere tid på at finde ro i mig selv, og lære mig selv at slappe af – det er jeg nemlig usandsynligt ringe til, der er altid en dårlig samvittighed, der spolerer det for mig. Efter specialet er afleveret, venter jobsøgningen, og også her er fordybelse vigtigt. For hvad vil jeg egentlig gerne med min uddannelse, og hvordan vil jeg gerne bidrage til en pågældende virksomhed.
    Så fordybelse er temaet for 2018, og det glæder jeg mig til at dykke ned i.

    1. Hej Sarah 🙂
      Dejligt at høre!
      Det lyder til, at du nogenlunde fuldstændig samme sted, som jeg var for et år siden, hæhæ.
      Fordybelse er et godt ord – måske det endda beskriver følelsen lidt bedre end mit “focus” 🙂
      KH

  5. Hej Emma, kæmpe tillykke med at du er færdiguddannet, og med alt det gode du har oplevet og opnået i 2017. Det har været meget inspirerende at følge dig. Mit ord for 2018 er ‘dedication’ – og jeg tror det bliver et fantastisk år! Kh Louise

  6. Hej Emma
    Tak for en dejlig episode igen.
    Mit ord for 2018, må være dit 2017 ord – jeg har nemlig stort behov for fokus. Både i mit arbejde, men også i min fritid; fokus på det der er vigtigt, fokus på nu’et og fokus ift fremtiden.
    Jeg vil rigtig gerne lære min krop bedre at kende – især ift motion, som jeg stadig ikke har knækket koden til. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg får gjort det nice og nydelsesfyldt, især om vinteren.
    Og så bare spændende med dine emner. Jeg synes du skal overveje at snakke med Laura Storm omkring hekse. Jeg har netop interviewet hende til Sustain Yearly år to, hvor vi kun let gik over emnet, men det er virkelig noget hun har dykket ned i de sidste to år – og kan fortælle alle hvorfor det ikke er wo-wo men faktisk ganske fantastisk. Jeg er fx også begyndt at snakke med mine læge venner om, om naturmedicin, urter og ritualer ikke faktisk har virket meget bedre en gang, fordi folk troede på dem = placepo effekten som jo er videnskabeligt bevist…
    Hav en dejlig søndag

    1. Hej Johanne
      Det er mig, der takker – det er kun sjovt, hvis I lytter med 🙂
      Tak for anbefalingen af Laura Storm. Hende kendte jeg ikke, men har brugt den sidste halve time på at søge rundt, og hun virker bare så interessant og som en, der har meget på hjerte.
      Ift. din sidste pointe skal du glæde dig til næste uges podcast 😉

  7. Kære Emma, tusind tak for en skøn episode – så spændende at høre om dine tanker.
    Og kæmpe stort tillykke med at blive færdiguddannet!
    Mellem jul og nytår gik jeg med tankerne rullende om hvilket ord, der skulle være mit for 2018. Ordet mod faldt naturligt. Det skal både være mod til at turde gøre og til turde ikke at gøre.
    Jeg glæder mig til at se, hvor det fører mig hen.
    God aften, kh Betina

    1. Hej Betina 🙂
      Tusind tak – og tak for at du lytter med og deler her.
      Jeg håber, du får et modigt 2018.
      KH

  8. Tak for et dejligt podcast, du satte virkelig gang i en masse tanker om mine egne intentioner for det kommende år ? og også tak til jer, der har skrevet de gode kommentarer ovenfor^^^, der er også såå meget inspiration til projekter og hobbyer at hente der også ? har et par kandidater til mit eget 2018-ord, som alle lidt lapper ind over det samme: ro, calm ease. Jeg skal blive bedre til lige at trække vejret og nyde nuet og det jeg er i gang med, kunne meget godt lige kommentaren om singletasking frem for multitasking, den går rent in hos mig! Jeg er også, via bloggen, blevet interesseret i månens magi, og vil også gerne have undersøgt det lidt mere, derudover er jeg også lige begyndt på at dyrke yoga, så det ser jeg frem til at dyrke mere og lære mere om i 2018 ? ooog så har jeg også syv milliarder andre ting/hobbyer, jeg gerne vil snuse mere til, så dem får i også, i håb om at nogen kan finde inspiration fra det, ligesom jeg fik fra andre søde læsere ❤: bulletjournaling, strik, hækling, guitarspil, klaverspil, kor/sang krydderurtedyrkning(!), meditation, vegansk madlavning og vandring(har en lille drøm om en caminotur)
    Endnu en gang tak for en god podcast, glæder mig til næste søndag ??✌

    1. Hej Emma 🙂
      Så dejligt at høre – også at du har kunne finde inspiration i kommentarfeltet. Det gør mig så glad 🙂
      Min søster har valgt ordet “presence” for 2018 – forestiller mig også, at det kunne være noget for dig. Dét der med at være til stede her og nu i det, man foretager sig.
      Sikke mange skønne hobbies, du har dig! Tak for inspiration 🙂
      KH

      1. Iih tak til du og din søster for hjælp til årets ord ? Tyggede lige på det et par dage, og så var jeg solgt. Har skrevet det ind i min splinternye bulletjournal nu ?

  9. Skønt podcast! Selvom jeg også holder af de episoder hvor du har gæster – holder jeg altså virkelig også at dine soloshows. Jeg finder dem rigtig inspirenede, og elsker din nysgerrighed. 🙂
    Jeg har været i tvivl om hvilket ord mit 2018 skal have. -Laugh /joy har været højt på listen. Det har Didication også. Men lige nu tror jeg enten det skal være Recreation eller Independence. Efter et lidt tumult 2017 tror jeg det kunne være godt ❤️

  10. Skøn, skøn podcast episode! Jeg glæder mig til at følge med i alle de spændende ting, som 2018 må bringe dig, Emma 🙂
    Jeg har gået og tænkt over hvad mit ord for 2018 skal være, og jeg har overvejet om mit ord skulle være fokus, men igår imens jeg stod og børstede tænder, slog det mig, at mit ord skal være BALANCE. Jeg er slem til at køre lidt for hårdt på og glemme at lytte til min krop. Det har resulteret i at jeg enten har været fuldstændig energisk eller drænet. I år vil jeg prøve at se om jeg ikke kan finde n gylden mellem vej 🙂

    1. Tak skønne du :-* Det er altid sundt at søge efter balance i alle aspekter af livet – og lige som vi føler, vi har fundet den, tipper det hele til den ene side 😉 Håber, du finder din mellemvej <3

  11. Det har virkelig været et inspirerende afsnit for mit vedkommende. Det fik lige sat skub i det sidste for at få mig til at vælge mit ord for 2018. Et ord som jeg er sikker på kommer til at give en masse til 2018 og forhåbentlig til mig. Mit ord er omtanke og skal ses som omtanke for mig selv, mine relationer og det jeg kommer i munden. Jeg har skrevet et længere blogindlæg om det og vil også gerne sige tak for altid at være mega inspirerende!
    http://nouw.com/frejjack/mit-ord-for-2018-32637597

    1. Hej søde Freja 🙂 Sikke et skønt blogindlæg, du har skrevet. Det gør mig så glad, at podcastet kan være til inspiration.
      Håber, du får et 2018 med masser af dejlig omtanke <3

  12. Kære Emma. Jeg har lige lyttet til dit podcast mens jeg sidder i flyet på vej på ferie – faktisk et yogaretreat, som længe har været en stor drøm for mig. Glæder mig helt vildt. Skønt at podcastet er tilbage med ny energi og nye emner. 😉 Det giver så god mening, at du har brug for fordybelsestid halvdelen af året. Jeg finder det så inspirerende, at du sådan tager dig tid til det. Jeg er vild med, at du skal udforske hekse – selvom det selvfølgelig lyder lidt skørt, er det skønt at du finder tilbage til en barndomsinteresse 🙂 Jeg er også vild med dit ord, ‘pleasure’! Jeg tror, at mit ord, hvis jeg skal vælge et, skal være noget med ro eller tillid. Jeg skal skrive speciale og vil gerne gøre det godt, men jeg skal passe på, at det ikke tager overhånd. Samtidig troede jeg, at jeg så skulle til at søge job til sommer, og det var jeg også allerede lidt nervøs over. Men men – d. 3. januar fandt jeg ud af, at jeg er gravid <3 Det var på en måde en overraskelse, da det er sket helt uplanlagt (jeg havde ikke helt styr på min cyklus), men omvendt føles det også meget rigtigt for min kæreste og jeg. De første uger blev jeg dog enormt overvældet af al den information der er at finde om graviditet, babyer, yoga, rejser osv. Så nu undgår jeg at google for meget, og jeg har virkelig brug for “ro” og at mærke efter, hvad der føles rigtigt for mig. Derudover skal jeg i gang med at planlægge vores bryllup, hvilket jeg også glæder mig til, men der er også så mange valg og muligheder, at man kan blive helt bims, ha ha… Så ro på der også, og tillid til processen.
    Kh. og god start som 100% selvstændig <3

    1. Hej søde du 🙂 Åh, det lyder skønt med et yogaretreat – dét kunne jeg også godt tænke mig at opleve engang 🙂
      Jeg synes både ro og tillid er dejlige ord. Især tillid giver mening i forhold til det, du beskrifter – tillid til, at det hele nok skal gå <3 Hvor er det vildt, at du er gravid, altså! Kæmpe stort og varmt kram til dig, og rigtig god yoga-tur <3

Skriv en kommentar