MARTINY PODCAST S3E2 // SOLOSHOW // KREATIVITET OG BARNLIG NYSGERRIGHED


Glædelig søndag, søde mennesker ♥
I dag har jeg en lille soloepisode klar til jer. I løbet af tredje sæson af podcastet er det min plan, at jeg vil dele nogle små lykkenøgler med jer. Nøgler i form af tanker og koncepter, jeg oplever, gør min hverdag bedre og jeg selv til et bedre og gladere menneske.
Dagens lykkenøgle handler om vigtigheden af kreativitet og barnlig nysgerrighed, og om hvordan det kan hjælpe os til at være til stede her og nu i stedet for hele tiden at være på vej videre. Det handler ikke om at udrette noget eller at være dygtig, men om at skabe eller undersøge det, vi har lyst til, blot for glæden ved selve dén handling.
Efter to travle uger er dagens podcastepisode lige så meget en reminder til mig selv, og jeg håber, episoden ligeledes kan være en inspiration for jer, og at den vil sætte nogle tanker igang.
Klem ♥

LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP


{ I denne episode kan du høre om… }
… hvordan min hverdag ser ud for tiden
… hvorfor det er vigtigt at gøre det, man har lyst til, og ikke altid det, man bør
… forskellen på konstant at jagte mål og at være til stede i nuet
… at være kreativ og glæden ved at skabe
… hvad det vil sige at være kreativ for sin egen skyld
… om at følge sin nysgerrighed
… hvordan vi kan blive inspireret af os selv som børn


 

10 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Du er så god Emma <3 Jeg glæder mig til at lytte til denne episode. Jeg ved ikke om du har overvejet hende som gæst, men jeg kunne godt tænke mig at høre Christine Bonde snakke om strala yoga.
    God søndag til dig 🙂

    1. Hej Cathrine 🙂 Christine har allerede været gæst i podcastet. Men måske jeg skulle lokke hende forbi til en snak om Strala også.

      1. Det er da også rigtigt! Det havde jeg helt glemt. Måske fordi jeg ikke hørte den episode 😉 Men ikke desto mindre vil jeg stadig gerne høre hende om Strala. 🙂

  2. Sådan et dejligt podcast, kære Emma! Er vild med den her episode ☺️ Det er et emne, jeg selv er meget optaget af i disse dage, så det er fedt at høre dit herlige indspark. Interessant vinkel at se tilbage på, hvad man holdt af at lave som barn. Iøvrigt er det bare vildt dejligt, at dit podcast er tilbage! ?

  3. Hej Emma,
    Skøn skøn episode. Jeg tænkte på, at det kunne være så spændende, hvis du interviewede min veninde. Hun har en historie med anoreksi, usikkerhed og det at være væk fra sig selv. Hun er i dag yogainstruktør, studerer på au og bor i århus. Hun ved ikke, at jeg har skrevet her, men hun er vildt inspirerende og har noget at byde på.. Kendt er hun dog ikke, men håber du vil tage det til eftertanke. Kontakt mig endelig hvis det er.
    Kram julie

    1. Hej Julie 🙂
      Tak for dit foreslag – det lyder som en sej veninde, du har. Du er velkommen til at sende mig en mail med lidt mere information 🙂

  4. Hej Emma ?
    Dejligt, at du er tilbage din podcacast, og jeg glæder mig til at høre mere!
    Det giver så god mening, det du siger om, at gøre noget for handlingens skyld – og ikke nødvendigvis, fordi der skal være en bestemt mening med det. Jeg vil forsøge at tænke mere på handling i et lystperspektiv. Dog kan det være vildt svært, når man (jeg) også skal jonglere med studium og arbejde – hvilket, jeg tænker, du også kender alt til ? Men som du siger, kan alt jo heller ikke være lystbetonet, men derfor vil jeg alligevel fokusere på ikke bare at lade lysten være latent ?

Skriv en kommentar