Tahin-blondies med chokolade

Denne sunde kage har brownie-konsistens men er lys (og derfor en “blondie”) med smag af cremet tahin, karamel og store chokoladestykker. godt, siger jeg jer. Og så gør det jo kun godt bedre, at kagen kun har 5 ingredienser og kan røres sammen på nul-komma-fem. Perfekt til lidt kage-meditation på en træt fredag 😉

Tahin-blondies med chokolade

 
Dessert til 10 stykker personer
forberedelse 10 min / tilberedning 25 min / i alt 35 min

Ingredienser

TAHIN BLONDIE MED CHOKOLADE

  • 2 æg, str. M/L
  • 100 g kokossukker
  • 2 dl lys tahin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd lille springform på 22 cm eller et ildfast fad på 20 x 30 cm med bagepapir.

Pisk æg og kokossukker luftigt. Tilsæt tahin og bagepulver, og pisk igen, til du får en klistret dej. Hak chokoladen groft, og rør det i dejen. Fordel dejen i den beklædte form, og sæt formen i ovnen i 25 minutter, indtil overfladen er gylden, og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen.

Find flere opskrifter i samme kategori

Da jeg var barn, var en af mine favoritbeskæftigelser, når jeg kom hjem fra skole, at bage. Flere gange i ugen hev jeg min mors opskriftshæfte ned fra hylden, og så brugte jeg ellers en times tid på at bikse noget sød sammen til eftermiddagskaffen, hvor vi samledes om spisebordet, når mine forældre kom hjem fra arbejde. Og de dage hvor jeg ikke gik i køkkenet, var det med stor sandsynlighed fordi, en af mine søstre havde nået at snøre forklædet før mig – hjemme hos os handlede skænderierne nemlig ikke om, hvem der slap for at lave mad, men hvis tur det var til at få æren.

I dag bager jeg sjældent, uden at der er en eller anden form for anledning. Og det er egentlig lidt ærgerligt – både fordi det er lækkert med et stykke eftermiddagskage til kaffen, men også fordi, det er noget jeg virkelig nyder og finder enormt afstressende. Nogle vil måske synes, det lyder tosset, men jeg har altid lyst til at gå i køkkenet bikse et eller andet sammen, når jeg har haft en lang dag. Det virker på en eller anden måde helt meditativt, fordi det gør det muligt for mig at slå hovedet lidt fra og koble af.

I fredags havde jeg en lang dag med alt for mange mails og en alenlang to-do liste, så på vej hjem besluttede jeg mig for at fejre weekenden med lidt kagebagning. Jeg har længe haft en idé om at lave en kage med tahin, og da jeg senere stod og kiggede i køkkenskufferne, kom jeg på at bruge denne opskrift på min nutella-brownie som base – bare uden kakao og med tahin i stedet for hasselnødder. Verdens bedste idé, viste det sig at være!

 

25 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma.
    Kagen er bagt og smagt – tak for opskriften den smager skønt. Min ældste søn – der ellers ikke er så glad for sundere kager – var helt vild med den ?

  2. Forresten tillykke med eksamen. Glæder mig til der forhåbentlig igen kommer flere skønne opskrifter fra din hånd ?

  3. Uhm, det lyder virkelig lækkert – den skal prøves snarest! Er vild med, at der skal så få ingredienser i 😀

    1. Ja, elsker(!) også, når man kan fremtrylle noget så lækkert af så få og simple ingredienser 😀

  4. Jeg har også elsket at gå i køkkenet lige så længe jeg kan huske! Som barn sad jeg ofte og bladere rundt i min mors mange kogebøger og beundrede, planlagde og ranglistede de mange opskrifte – En beskæftigelse jeg stadig nyder 🙂 Jeg har det lidt på samme måde som dig. For mig er det en dejligt break at gå i køkkenet, hvor jeg kan slå hovedet lidt fra! Igår fik jeg bl.a. bagt både boller, kanelsnegle OG fastelavnsboller til min studiegruppe. Vi sidder med 4. semesters eksamen lige nu, og den er lidt af en killer, men vi prøver at gøre det så hyggeligt som muligt!

  5. Jeg bagte kagen igår og vi har lige fået et stykke mere. Den er fantastisk! Både min kæreste og jeg er blevet enige om, at det må være den nye yndlingskage. Tak for opskriften 🙂

  6. Altså, nu har jeg kun lige smugspist af kanterne, men nøøøj for en smag! Vi bruger kun 100% chokolade herhjemme, så det er selvfølgelig det, der er i. Men det passer rigtigt godt til den milde smag af kagen 🙂

      1. Synes om dækker ikke helt, synes jeg 😉
        Det hele røg torsdag eftermiddag, da jeg havde bagt den – vi var to børn og to voksne – og ikke så sultne til aftensmaden 😉 Total yndlingskage og så simpel at lave!

  7. Den ser virkelig lækker ud. Ved du eventuelt hvorvidt den kan laves uden æg eller med noget andet fremfor? 🙂

  8. Hej. Har haft svært ved at finde lys tahin. Hvilket mærke bruger du, hvor køber du det? Kan man evt bruge den alm mørke fra Urtekram?

    1. Hej Linda 🙂 Jeg vil klart anbefale dig at bruge lys tahin til denne opskrift. Du kan finde det i Rema1000 🙂

    1. Hej Sara 🙂 Lige for tiden kan jeg godt lide at bruge Seed & Bean. Og hvis det skal være rigtig luksus valrhona 🙂

  9. Mmm, den ser superlækker ud! Er det sådan en kage, som er bedst at bage dagen inden, så den har sat sig, eller er det ligeså fint at bage den på dagen, hvor den skal spises? 🙂

  10. Den smager herligt. Jeg bager den med Lucumapulver, en smule manuka honning og Stevia sirup i stedet for kokossukker for at gøre den endnu sundere.
    Kan man fryse denne kage?

Skriv en kommentar