Æggewraps med laks & avocado

Æggewraps til madpakken

Opskriften, I får her under, er en ultra nem og ganske sund hverdagsopskrift på æggewraps med laks og avocado. Wrapsene består udelukkende af æg og lidt salt, men de bliver dejligt fleksible og kan sagtens holde på fyldet uden at gå i stykker. Og så er de også virkelig gode til madpakken, så lav gerne en ekstra stor portion, og brug dem i dagene efter som et skæggere og mere proteinrigt alternativt til brød.

Æggewraps med laks & avocado

Hovedret til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 15 min / i alt 35 min

Ingredienser

Æggewraps

  • 6 æg
  • 1 tsk. salt
  • smør til stegning

Fyld

  • 400 g koldrøget laks
  • 2 modne avocadoer
  • 50 g frisk spinat
  • 150 g flødeost naturel
  • saft af ½ citron
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pisk æg og salt sammen. Smelt smør på en varm pande, og steg 4-6 helt tynde æggewraps.

Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl og dup spinaten tør. Smør flødeost på de stegte æggewraps, og fordel spinat, avocadoskiver og laks oven på dem. Dryp med lidt citronsaft, og krydr med peber. Rul wrappen sammen, og servér straks.

Find flere opskrifter i samme kategori

Flere opskrifter til madplanen

Der er virkelig nogle gode opskrifter på madplanen i Femina denne uge – hvis jeg selv skal sige det altså 😉 På menuen er der blandt andet en smagfuld karry med kokos og aubergine, en retro-lækker rugbrødsandwich med kyllingesalat (Simons favorit!) og en rigtig luksus-nudelsalat med okseskiver.

Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.



Find hele min madplan i Femina lige her }

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar