Bircher-granola & bagt græskar til morgenmad

I dette blogpost har jeg samlet to opskrifter, der først og fremmest smager herligt (naturligvis!), men som også er virkelig hurtige at bikse sammen, da det meste kan forberedes aftenen forinden.

Til opskrifterne skal I bruge granola – enten en hjemmelavet variant, hvis I har det på lager, men ellers vil jeg anbefale jer at prøve en variant fra AXA‘s nye serie “Simply Great”. I modsætningen til nærmest alle granolaer (og morgenmadsprodukter i det hele taget) er de uden tilsat sukker. Jep! Købt granola af ordenlige ingredienser, uden tilsat sukker – jeg er fan! Produkterne er fyldt med fuldkorn, har en meget let naturlig sødme, og er altså ikke hvinende småkage-sød som så mange andre. Det betyder, blodsukkeret ikke helt af efter en lille skål, og så gør det granolaen perfekt til hverdagsmorgenmaden eller som en lille sundere-sød snack om eftermiddagen.

MORGENMAD MED GRANOLA

 

Ingredienser

GRANOLA MED GRÆSKAR, BLODAPPELSIN & TAHIN

  • 3 skiver bagt hokkaido eller butternut græskar*
  • 1 blodappelsin
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1 spsk. lys tahin
  • evt. lidt honning eller ahornsirup
  • 1 håndfuld granola, her AXA Hazelnut & Cashew

BIRCHER-GRANOLA MED BLÅBÆRKOMPOT

  • 1 dl granola + lidt til topping, her AXA Cacao, almond & blueberry
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 dl yoghurt*
  • 1 dl mælk**

BLÅBÆRKOMPOT

  • 1 dl frosne blåbær*
  • 1 tsk. ahornsirup eller honning
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. vand

Fremgangsmåde

GRANOLA MED GRÆSKAR, BLODAPPELSIN & TAHIN

Placér skiver af græskar på en tallerken. Fileter appelsinerne ved at skære skrællen og den hvide hinde fra, og frigør dernæst kødet i små fileter. Anret fileterne over græskaret, og drys med kanel. Dryp tahin og måske lidt honning eller ahornsirup over, og drys med granola. Servér, og nyd ♥

 

* Skrub græskaret, skær det i skiver, og bag dem på en beklædt bageplade ved 200 grader i 20 minutter. Lad dernæst græskaret køle af. Jeg laver en større portion, så jeg har til flere dage, eller lægger nogle skiver til side, hvis vi laver en salat med græskar om aftenen.

BIRCHER-GRANOLA MED BLÅBÆRKOMPOT

Aften: Rør granola, chiafrø, yoghurt og mælk sammen i en skål. Stil den i køleskabet natten over. 

Morgen: Komme alle ingredienserne til blåbærkompotten i en kasserolle, og bring den i kog. Lad kompotten koge ind i 5 minutter. Tag bircher-granolaen ud af køleskabet, og top den med den lune blåbærkompot og et drys granola. Servér, og nyd ♥

 

* Jeg bruger kokosyoghurt. Brug gerne skyr, sojayoghurt, tykmælk, eller hvad, du synes om.
** Jeg bruger havremælk, men alle typer plante- eller komælk kan bruges.
*** Sørg for, at det er rigtige blåbær, der er blå indeni, og ikke amerikanske blåbær.

Find flere opskrifter i samme kategori

Jeg skal simpelthen ind i morgenmads-gamet igen! Alt for ofte ender jeg med at skippe dagens første måltid på grund af tidsnød, eller fordi jeg bliver for opslugt af arbejde. Pinligt mange dage bliver klokken pludselig 11, før min rumlende mave minder mig om, at jeg ikke har spist – og så kan jeg jo ligeså godt vente en halv time og hapse en tidlig frokost. Ikke optimalt. Jeg ved det godt.

Efter jeg kom hjem fra Stockholm, har jeg lovet mig selv at spise morgenmad hver dag. Og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at synes jeg ikke, måltidet er spændende nok, eller tager det for lang tid at tilberede, ja, så ender jeg med at springe over. Derfor er dagens indlæg lige så meget inspiration til mig selv som til jer 😉


8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hi! Thank you very much, so inspiring! Can you please tell where in Denmark I can buy this granola and real blue berries?
    Thank you!

      1. Hi Emma, thank you very much!
        I never saw the real blueberries there. Is it no problem to buy it in Aarhus? Sorry for many questions regarding one thing)

Skriv en kommentar