Moon Milk

moon milk

Moon milk laves med (plante)mælk, krydderier og nogle gange urter, og nedenfor får I min meget simple men fantastisk velsmagende udgave.

MOON MILK

 
Kop til 1 personer
i alt 5 min

Ingredienser

  • 2 dl valgfri mælk*
  • 1 tsk. frysetørret hindbær eller dragefrugt**
  • 1/2 tsk. stødt kanel
  • 1 knsp. stødt kardemomme
  • 1 knsp. friskrevet muskatnød
  • 1 knsp. vaniljepulver
  • 1 knsp. ashwaganda pulver (kan undlades)

Fremgangsmåde

Opvarm mælken, og pisk eller blend alle ingredienserne sammen. Hæld drikken i din favorit kop, pynt måske med lidt tørrede blomsterblade, og nyd. 

* Jeg bruger havremælk eller 2 spsk. kokosmælkspulver med 2 dl kogende vand.
** Kan undlades men giver en smuk farve og en skøn smag. Frysetørret dragefrugt har den vildeste magenta farve, men smager ikke af så meget. Frysetørret hindbær gør drikken sart lyserød, og så smager det helt fantastisk. Erstat med gurkemeje, hvis du vil lave golden milk.

Find flere opskrifter i samme kategori

Moon milk

Måske I har set billeder af de smukke, pastelfarvede drikke på instragram? Konceptet bag det fine navn er koffeinfrie drikke, der kan drikkes om aftenen, når solen er gået ned og månen er fremme – deraf navnet.

Drik der hjælper til god søvn

Laver jeg drikken på andre tidspunkter om dagen, holder jeg af at tilsætte en smule rå honning, men det undlader jeg om aftenen for at undgå det lille sukker-kick. Nogle oplever dog, at honning er beroligende, så lyt til din krop. Husk derudover også, at du sagtens kan bruge andre krydderier, end dem, jeg anbefaler – gurkemeje smager eksempelvis dejligt, og så får du smuk golden latte 🙂

Annonce for Sengespecialisten

God søvn er alfa og omega for vores sundhed. For vores energi, humør og mentale overskud. Er jeg små-stresset eller på anden måde ude af balance, kan jeg straks mærke det på min søvn. Og omvendt: Sover jeg dårligt eller for lidt, er jeg bare ikke mig selv dagen efter.

{ Mine 3 tips til god søvn }

♥ Ingen koffein eller sukker inden sengetid

Det tager 6-7 timer før koffeinen er ude af kroppen, når du har drukket en kop kaffe. Derfor er det en god tommelfingerregel at lade være med at indtage koffeinholdige drikke efter kl 16. Drikker jeg en sjældent gang en kop kaffe efter aftensmaden, har jeg virkelig svært ved at falde til ro om aftenen, og det samme gælder, hvis jeg spiser sukker. Selvom mit hovede er træt, og jeg prøver at sove, er min krop pludselig fyldt med urolig energi. Har jeg lyst til noget at sippe til om aftenen, laver jeg i stedet en kop kamillete eller en moon milk – den skønneste beroligende drik, som du finder opskriften på nederst i indlægget.

♥ Ingen teknologi MINDST 1 time før sengetid

Jeg ligger mig typisk ind i soveværelset omkring kl 21. Det er telefon- og computerfrit område, så den sidste time, inden jeg flyver afsted ind i drømmeland, bliver brugt sammen med Simon eller på at læse et par kapitler i en bog. Det blå lys, der udsendes fra vores smartphones og computer, forhindrer produktionen af melatonin, som hjælper kroppen med at blive søvnig, og derfor er det vigtigt at skrue ned for vores skærmforbrug, når solen er gået ned.

♥ Skab de rette omgivelser til søvn

Det sidste halve år er jeg blevet mere opmærksom på vigtigheden af at skabe gode rammer, der indbyder og muliggør en god nats søvn. Det betyder både, at vi sørger for at holde soveværelset så rydeligt og roligt som muligt, så det er et afslappende og afstressende sted at opholde sig, og så arbejder jeg eksempelvis aldrig fra sengen. Dertil kommer vigtigheden af at sove i en ordentlig seng (som I kan læse mere om nedenfor) og at forkæle sig selv med noget lækkert sengetøj. Vi bruger trods alt 1/3 af vores liv i vores seng, så det er investeringen værd, synes jeg.

{ Sengespecialistens 3 tips til god søvn }

♥ Sørg for at vælge en madras med den rette hårdhed

Et af de største aha-oplevelser, jeg fik, da vi blev vejledt i Sengespecialisten, var vigtigheden af at vælge den rette madras. Før var jeg overbevist om, at jeg bedst kunne lide at sove på en fast madras, men da jeg prøvede vores nye og langt blødere madras fra Auping, kunne jeg straks mærke, at jeg tog fejl. Min krop bliver nu støttet, hvor der er behov for det, og samtidig har min bagdel og hofter mulighed for at synke let ned i madrassen, hvilket gør, at jeg ligger mere anatomisk korrekt.

♥ Sørg for at hovedpuden har den rette højde og fylde.

Hvornår har du sidst skiftet hovedpude? Ja altså, jeg er slet ikke hellig, for før vi fik vores nye hovedpude fra Ringsted Dun, havde jeg brugt samme gamle hovedpude i… 10 år? No wonder, at jeg kunne vågne op med hold i nakken. Nu har jeg fået en pude, hvis højde og fylde passer til mig. Det kommer nemlig både an på, hvor bred man er over skuldrene, men også om man eksempelvis sover på ryggen eller siden.

♥ Man bliver nødt til at prøve!

Jeg vil virkelig anbefale jer, der overvejer at skifte seng og/eller pude og dyne ud, at tage ud og få noget kvalificeret vejledning. Vores kroppe og behov er vidt forskellige, så det er helt individuelt, hvad der fungerer for os, og man bliver nødt til at teste produkterne på egen krop. Af samme grund har man altid 30 da­ges ombytningsret i SengeSpe­ci­a­listen. Det vil sige, at man kan sove i sin nye seng derhjemme i op til 30 dage – og så få den byt­tet, hvis den alligevel ikke passer godt nok. At købe en ordentlig seng kan være en stor investering, så det er vigtigt at sikre sig, at den lever op til forventningerne.

 

 

Shop the post

- reklamelinks

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Tak for et hyggeligt og rart indlæg som altid <3 Hvad er det for nogle bukser, du har på? de ser umiddelbart ret fine ud 😀

  2. Jeg ved godt, det er et lidt plat spørgsmål. Men hvordan sætter du alarm, når din telefon ikke er i soveværelset? Har du et “rigtigt” vækkeur? 🙂

    1. Det er overhovedet ikke plat 🙂 Jeg har en lady comp, der vækker mig. Ellers findes der jo også helt old school vækkeure 🙂

  3. Jeg har downloadet f.lux til min computer. Den ændrer lyset på skærmen i det interval jeg har sat den til (fra kl. 20-08). Fungerer ligesom night shift funktionen på iPhone. Forskellen er stor ift.normalt at sidde i det skarpe blå lys 🙂

  4. Så fint et indlæg og tak for opskrift på månemælken. Men er det en reklame for Sengespecialisten? Måske det bare er mig, der er forvirret?
    God weekend 🙂

Skriv en kommentar