Små ting

{ Søndagsmorgenmad i timevis med den rareste flok } 

{ Salat med varmrøget laks og masser af grønt er en frokostfavorit for tiden }

{ Arbejdsdage og god kaffe på LYNfabrikken }

{ Endnu et frokost hit. Opskrift her }

{ Morgenmad med min smukke søster efter et barre-hold i YO }

{ Redigering af Grøntsagsglæde er ingen sag med min nye yndlingschokolade fra Ombar (reklamelink) }


{ Kardemummabullar a la Stockholm – opskriften deler jeg på min Instagram senere på ugen } 

Efter nogle lidt vinter-depri uger, er det simpelthen rart at have mit vante gode humør tilbage igen. Tur til Stockholm må have fyldt energidepoterne op, for den sidste uge har jeg været én stor ja-hat med masser af overskud. Og så har jeg i det hele taget bare gået rundt og følt mig virkelig taknemlig. Fordi jeg har et spændende arbejde, jeg godt kan lide. Fordi jeg har sådan nogle gode venner. En pæn kæreste. En omsorgsfuld familie. Og i det hele taget meget, meget lidt at klage over. Sådan er livet jo så fint. De trælse tider er kontrasten, der sørger for, at vi husker at sætte ekstra pris på alt det gode.
Noget, der bestemt også har hjulpet med at skubbe mit humør i vejret den sidste uge, har været at læse jeres kommentarer til dette indlæg. Det er simpelthen så fantastisk at finde ud af, hvor mange mennekser, der bruger mine kogebøger og opskrifter her på bloggen, og for mig er det den største motivationsfaktor til at dele mere og bedre indhold, som I kan få glæde af. Tusind tak til alle jer, der har taget jer tid til at deltage i mit give-away og lægge en kommentar med respons.
Apropos give-away, vil jeg benytte anledningen her til at trække en vinder. Jeg har trukket lod mellem alle kommentarerne, og vinderen er Camilla Kirstine. Stort tillykke! Jeg har sendt dig en mail.
Ellers er der kun tilbage at ønske jer alle en herlig start på ugen. Dét satser jeg på at få. I dag tager jeg og Mette et lynhurtigt smut til København i forbindelse med et møde for Atelier Aarhus, og ellers kommer de næste dage til at gå med at få finpudset designet af Grøntsagsglæde, så den kan komme til tryk. Det bliver simpelthen så godt, og jeg glæder mig til at nå i mål.
Klem,
Emma ♥


 

10 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Åh ja vejret i dag er bare for herligt! Havde sådan savnet noget lys og solskin, det gør altså noget virkelig godt for humøret ❤ Dejligt at din energi også er vendt tilbage! Lyder virkelig som om, du har haft en herlige uge ?
    Fik da slet ikke bidraget i kommentarerne omkring Herlig & ærlig mad.. det må blive her ? Du ved nok godt, at jeg elsker dine opskrifter og bruger dem meget, men den, jeg har lavet allermest, er nok Idas wok – det er go to retten herhjemme og genial til restemad, og så smager den bare virkelig godt ???
    Håber du får den skønneste uge!

    1. Ja, det er jo til at blive helt glad i låget af 🙂
      Tusind tak for dine søde ord. Idas wok er altid et hit, hæhæ 🙂
      Kram til dig <3

      1. Det var virkelig så lidt ?
        Og wow, nu fik jeg lige øje på linket til Grøntsagsglæde!! Guuud hvor er den smuk ? Nu glæder jeg mig endnu mere til at tjekke indholdet ud! ?
        Kram til dig

  2. Hvor ser kogebogen allerede smuk ud på forsiden, Emma! Jeg glæder mig sådan til at se den i virkeligheden.
    Skønt at humøret er vendt – det samme er faktisk sket her 😉
    Rigtig god uge til dig.

    1. Tusind tak, Nicoline 🙂 Jeg er også virkelig glad for den, og bogen materialer er så lækre, så det kan kun blive godt.
      KH

  3. Vil du ikke også måske dele opskriften her på bloggen? Da jeg ikke har Instagram :o)

  4. Hej Emma ?
    Jeg har haft det præcis på samme måde som dig med et par grå uger – både på vejr- og humørfronten. Frost og vind gør bare et eller andet ved humøret, og jeg kommer altid til at føle mig så begrænset af dårligt vejr, selvom det er dumt at bruge energi på noget, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved … nu er foråret endelig på vej (håber jeg) med lysere og længere dage, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at suge solstråler til mig, nu når den endelig er her. Det hjælper hvert fald på humøret ?
    Jeg så i går din seneste video om, hvad du spiser på en dag. Til frokost fik du nogle artiskokhjerter. Er det nogle, du har købt ordnet, eller har du selv “pillet” hele artiskokker?
    Knus ❤️

    1. Hej søde du <3
      Lad os krydse fingre for, at foråret er på vej, og at solen vil kigge frem resten af ugen også. Det hjælper altså unægteligt på humøret 🙂
      Artiskokhjerterne køber jeg på dåse, så det er super nemt - og super lækkert 😉
      KH <3

Skriv en kommentar