Vlog: Roadtrip til Randers + middag på Brasserie Mathisen


Sidste lørdag hoppede Simon og jeg i bilen for at tage en lille roadtrip til Randers. Jeg havde aldrig besøgt byen før (og havde – indrømmet – lidt fordomme), men jeg har ofte talt med min gode veninde Camilla Julie, som bor i byen, om, at hun skulle give os en rundtur og vise det frem, hun holder så meget af. Vi brugte derfor eftermiddagen på at gå gennem de brostensbelagte gader, drikke kaffe på en skøn café, og så var vi et smut i Randers Regnskov, der jo er det perfekte sted til en lille weekend udflugt – særligt på iskolde dage, som vi har fortiden!
Om aftenen var vi inviteret på middag hos Brasserie Mathisen. De har fornyligt opgraderet deres koncept fra en café til et Brasserie – med en ny michelin-belønnet kok, Allan Poulsen bag styret. Det var helt fantastisk lækker mad, og I kan læse lidt mere om vores oplevelse nederest i blogindlægget, men først vil jeg dele en lille vlog fra den herlige lørdag:


Selv på en gåvejrsdag i minusgrader tog Randers sig smukt ud. Jeg forstår godt, at Camilla Julie og Jesper er glade for at bo der. Hvis I selv bor i Randers eller sommetider kommer forbi byen, vil jeg anbefale jer at følge @todoranders, som Camilla Julie driver sammen med en veninde. Her viser de, hvad byen har at byde på af spisesteder, shopping og forskellige oplevelser.

{ Brasserie Mathisen }
Brasseriet er placeret i stuen til Hotel Randers, og omgivelserne er virkelig skønne. Mere moderne, end jeg havde forstillet mig, og kunsten på væggene var reeeet vovet, synes jeg. Dem kan I se på deres website lige her.
Og nu til det vigtigste! Maden! Hæhæ 🙂
Til forret fik vi rørt tartar og den skønneste skummende jordskoksuppe med fisk. Hovedretten bød på confiteret kylling med kål, der klart var min favorit – lækkert. Og desserten var små tærter med chokolade ganache, nougat, blomme i madeira og sorbet. I kan se flere billeder af maden på deres Instagram lige her. 
Der var virkelig kræset om detaljerne, og så er al deres mad baseret på gode, lokale råvarer, hvilket jeg virkelig sætter pris på. Man får en virkelig særlig madoplevelser – men prisniveauet på Brasseriet er ikke hævet på trods af det nye koncept. Dét er noget, en jyde som jeg kan forstå: Casual men ikke sjusket. Udsøgt men ikke dyrt
Hvis I bor i Randers, vil jeg også anbefale jer at tjekke Brasserie Mathisen’s Tapas To-go ud. De deler den ugentlige menu på deres facebook-side, og det ser ustyrligt lækkert ud.

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar