April // Frem & tilbage

Hej hej søde mennesker ♥
Lige pt sidder jeg på en café i Indre By og nyder en kop thé, imens jeg får fikset de sidste små to-do’s, så jeg få sat e-mailen på auto-replay og gå på ferie. Som jeg nævnte tidligere på ugen, har jeg taget et par dage i København, inden Simon og jeg alligevel skal flyve fra lufthavnen herover på søndag. Og hovedstaden gør altså et fremragende arbejde med agere “forfest” til vores Parisertur, for her skinner solen noget så fornem, og mellem mine møder har jeg både spist lækker (og meget Instagram-venlig) frokost på Apollo Bar med Emily og drukket matcha med Nelle.
LÆS OGSÅ: Marts // Frem & tilbage
Selvom jeg er væk, kommer bloggen ikke til at gå helt på ferie, for jeg har flere indlæg planlagt til jer, og så kommer jeg helt sikkert til at sende et lille postkort fra Paris, når jeg alligevel vågner timer før Simon og keder mig, hæhæ 😉
Hvis I har appetit på endnu mere, har jeg samlet et tilbageblik på april sidste år med links til tidligere blogindlæg, og så har jeg listet de ting, jeg glæder mig ekstra til den kommende måned. Godt er der allerede gået en lille uge af april allerede, men jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler, at den første korte uge efter påske her alligevel ikke rigtig tæller 😉
LÆS OGSÅ: Februar // Frem & tilbage
Byd endelig ind med, hvad I ser frem til denne april i kommentarfeltet – det er så hyggeligt!

Sidste april…

… fik I opskriften på den lækreste linse-bolognese.

… nød jeg en skøn cocktail med solbærsnaps.

… besøgte Christine Bonde Martiny Podcast til en snak om p-piller og hormonbalance.

… fik jeg indrettet mig på mit nye kontor (der nu er forvandlet til soveværelse)

… delte jeg opskriften på den gode snickerskage fra Fabelagtige Fristelser

 … så min hverdag nogenlunde sådan her ud

… fik vores stueplanter fine, nye hjem
… var opskrift på butterbean-quinoabøffer i femina og her på bloggen

… fik I opskriften på en af mine favoritter fra Fabelagtige fristelser

… delte jeg en video med 10 ting, jeg gør for at være god ved mig selv

… fejrede jeg udgivelsen af Stinna og Julies nye bog

Denne april glæder jeg mig til…

… forårsfornemmelser i Paris
… en kærestetur sammen med Simon. Det er næsten 2 år(?!) siden, vi har rejst bare os to uden venner

… at læse “Earth is Hiring” af Peta Kelly, som søde Ida Blom har anbefalet mig
… at have min første tid hos en ayurvedisk læge. 
… at Grøntsagsglæde kommer fra tryk! SÅ spændende! 
… at få de sidste detaljer for min bogreception på plads
… en inspirationstur til København sammen med verdens bedste Ida
… at skulle til havfruesvømning(!)
… at kunne løbe ture uden at skulle pakkes ind i termo fra top til tå
… at spise asparges og de første rabarber
… at lave en grundig forårsoprydning i lejligheden. Jeg har lyst til at rydde ud og skabe plads.


 

1 kommentar
Vis alle kommentarer
  1. Det er altid hyggeligt, både at kigge tilbage og fremad på, hvad man har at glæde sig til 🙂 Og det er egentlig meget rart at blive mindet om nogle gange, så tak for det <3
    I april glæder jeg mig til at komme videre med alle de forskellige projekter, jeg er i gang med på studiet. Det er både skræmmende og dejligt, at vi bevæger os frem mod afslutningen på opgaveskrivning og mod eksamen. Desuden skal jeg fejre flere fødselsdage for folk, der er vigtige i mit liv, bl.a. min dejlige mand. Jeg har også en god ny veninde, der skal giftes på rådhuset, og det skal selvfølgelig fejres. Udover det har jeg også lidt planer om en slags forårsrengøring, så måneden skal nok komme til at gå stærkt 🙂

Skriv en kommentar