Raw chokolade

raw chokolade

Raw chokolade smager helt fantastisk, og så er det super nemt (og skægt!) at bikse sammen.

I videoen nedenfor kan I se, hvor hurtigt og simpelt det er at lave den hjemmelavede chokolade.

Det er en opskrift fra min kogebog Fabelagtige Fristelser, men denne gang tilsatte jeg kokosmælkspulver for at gøre den lidt lysere.

 

RAW CHOKOLADE

Cirka 200 g

Ingredienser

  • 100 g kakaosmør
  • 50 g kakaopulver, gerne raw
  • 50 g kokosmælkspulver (kan undlades)
  • 1 spsk. sirup, fx kokosblomstsirup
  • 10 dråber stevia (kan erstattes med ekstra sirup)
  • 1 nip salt (kan undlades)

Fremgangsmåde

Hak kakaosmørret fint, og smelt det forsigtigt over et vandbad ved svag varme. Det bør ikke blive for varmt, da det vil gøre chokoladen mindre skinnende. Tag det smeltede kakaosmør af varmen, og tilsæt kakaopulver, kokosmælkspulver, sirup, stevia samt en smule salt, hvis du synes. Du kan også tilsætte andre smagsvarianter såsom fintrevet appelsinskal eller pebermynteolie. Pisk chokolademassen grundigt, indtil alle ingredienserne er blandede, og du får en skinnende masse. Du kan også komme alle ingredienserne i en blender, og køre det, til du får en skinnende masse.

Hæld chokolademassen i en beklædt form på 15 x 20 cm, og lad chokoladen stivne. Du kan enten lade den stå på køkkenbordet eller i køleskabet eller fryseren (det kan dog gøre chokoladen mere mat i udtrykket). Opbevar chokoladen tørt og køligt.

Find flere opskrifter i samme kategori

Hjemmelavet raw chokolade

Raw chokolade er nok min yndlingssnack! Det smager fantatsisk, og så er det tilmed temmelig sundt.

Når du laver din egen hjemmelavede chokolade er det muligt for dig at vide, præcis hvad ingredienslisten består af, og på den måde kan man både vælge lidt sundere råvarer, lave sin chokolade så lys eller mørk, som man lyster, samt tilføje diverse smagsgivere eller hvad, fantasien byder på.

Sund hjemmelavet chokolade

Hvis I har brug for flere grunde til at give jer i kast med opskriften (altså det har jeg ikke, hæhæ), så siger de kloge helsehoveder jo, at rå chokolade er sundt og tilmed kan hjælpe med at gøre os lykkeligere. What’s not to like?! Og kan I så se at komme i køkkenet 🙂

hjemmelavet Raw chokolade

Shop the post

- reklamelinks

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej søde Emma.
    Det bliver jeg NØDT TIL at prøve! Tror du man kan bruge sin foodprocessor i stedet for blenderen? <3

Skriv en kommentar