MARTINY PODCAST S3E16 // ET INDBLIK I MIN FORRETNING


I dag får I fortsættelsen på mit sidste soloshow om “Den gode forretning“. Denne gang skal det dog handle mere om, hvordan jeg selv driver min egen biks, og jeg starter derfor episoden med en helt lavpraktisk gennemgang af, hvad det egentlig er, jeg laver. Jeg ved, der generelt er meget nysgerrighed om den branche, jeg befinder mig i, og samtidig er det også mit indtryk, at flere af jer, der lytter med, selv går med ønsket om at blive selvstændige. Derfor håber jeg, at dagens episode kan give jer et realistisk indblik i, hvordan min forretning er skruet sammen, og at mine tanker samtidig kan være til inspiration og bidrage med et lidt andet perspektiv end den klassiske “hustle and grind” iværksættermentalitet.
Jeg slutter podcastet med lidt hokus-pokus snak, hvor jeg deler mine tanker om det at tjene penge, og hvorfor jeg fokuserer mere på at skabe værdi for andre end at få kroner i kassen. Så der burde altså være lidt for enhver smag – hvad end I elsker business-snak eller bare helst vil høre om manifestation, flow og energier 😉
Rigtig god søndag, og tusind tak for at I lytter med ♥
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

 
{ I denne episode kan du høre om… }
… hvad min forretning består af på nuværende tidspunkt
… hvordan jeg tjener mine penge
… hvordan og hvorfor jeg har sparet op, imens jeg har været studerende
… hvorfor jeg fokuserer på at opbygge mit eget brand og ikke kun styrke andres
… hvorfor man ikke skal komme alle sine æg i én kurv
… hvorfor det er vigtigt at skabe tid og plads til inspiration
… hvorfor jeg fokuserer på at skabe værdi og ikke kun på at få penge i kassen
… at tid ikke er lig med penge
… hvorfor jeg fokuserer på, hvad jeg kan bidrage med, og ikke hvad verden kan give mig


 

19 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Så interessant en snak. For mig fik det tankerne hen på nogle overvejelser, jeg selv gør mig, om det at gå i skole. Når mit fokus ligger på karakterer i stedet for læring, så har jeg et dårligere flow og det føles mere presset. Hvis jeg derimod læser eller skriver, fordi jeg gerne vil blive klogere og bedre, så finder jeg en helt anden glæde ved arbejdet. Jeg formoder, at det må være lidt det samme, der gør sig gældende som med pengene, idet det er fortjenesten der er i fokus frem for selve indsatsen (og nysgerrigheden, inspirationen, kreativiteten mm.). Det er virkelig noget, jeg har måttet minde mig selv om nogle gange i løbet af 3.g, hvor karakterræset ellers godt kan tage fat, og derfor ræsonnerede afsnittet virkelig fint hos mig!
    Lang kommentar, så nu vil jeg vist bare skrice god søndag, hehe 😉

    1. Dejligt at høre, at det satte tanker igang hos dig, søde Nicoline. Jeg kan fuldstændig huske hvordan det var at stå i karakterræset i 3.g, og der er det virkelig ikke nemt bare at fokusere på at ville lære. Vores karakterer hár jo en betydning, for sådan er systemet. Gid man kunne ændre på det! 🙂
      KH <3

  2. Hej Emma. Det var meget spændende at høre om din økonomi, men det overraskede mig at høre, at du modtog (fuld?) SU under din uddannelse, da jeg havde fornemmelsen af, at du nok tjente for meget til at kunne modtage fuld SU (i hvert fald når man tænker på andre bloggeres løn). Hvordan fik du mon det til at hænge sammen? 🙂

    1. Hej Siff 🙂
      Min virksomhed havde indtjening, men jeg udbetalte meget sjældent løn til mig selv 🙂 Min økonomi hænger ikke direkte sammen med min virksomheds, så jeg modtager lønsedler ligesom mine andre ansatte. Giver det mening?

  3. Hej Emma
    Igen en supergod podcast, som jeg lyttede til, da jeg nød forårssolen her sent på eftermiddagen ?
    Dine ord kombineret med en gåtur i naturen satte virkelig gang i refleksionen hos mig – især dine tanker om det at skabe værdi, at tid ikke (altid) er penge og at tænke på, hvad jeg kan bidrage med. Jeg måler meget min egen værdi i, hvor produktiv jeg har været. Jeg tænker sjældent, at jeg har skabt noget værdi, hvis jeg har sat tid af til mig selv eller været sammen med andre. Det skaber jo en form for social værdi. I den forbindelse er jeg også rigtig dårlig til at sige nej til eksempelvis arbejde, da jeg ofte opgør værdi i penge og dermed også min (produktive) tid.
    Jeg glæder mig til næste episode!
    Knus Anne ❤️

    1. Hej Anne <3
      Hvor er det godt at høre, at episoden kunne sætte gang i refleksioner hos dig. Jeg tror rigtig mange (nok især unge kvinder) kan nikke genkendende til det, du beskriver. Vi skal yde og producere noget hele tiden, og er der ikke et formål med det, vi laver, er det pludselig "spild af tid". Men det er virkelig en farlig tilgang til livet, for det gør, at vi altid er oppe i vores hovede og i fremtiden og aldrig til stede lige nu og her, hvor vi rent faktisk er i stand til at nyde livet.
      Kæmpe kram,
      E

  4. Elsker dit univers, Emma. Dine opskrifter og din livsstil er meget inspirerende, og synes din podcast var rigtig fin. Har flere gange undret mig over, hvorfor du på bloggen og også i podcasten bruger ordet ‘Hokus-pokus’ – jeg synes på en måde, det er at tage afstand fra det du oprigtigt tror på inden du kommer med dit budskab eller på forhånd “undskylde” for at den næste refleksion måske bliver lidt “langhåret”. Jeg synes på ingen måde det er ‘Hokus-pokus’ – det giver så god mening!

    1. Hej søde Mette,
      Du har så meget ret, og det er noget, jeg virkelig forsøger at øve mig på. Tror det skyldes, at jeg tidligere har fået nogle ret grimme kommentarer, når jeg har delt mine “hokus-pokus” synspunkter, så jeg føler, jeg skal forberede folk på, at det jeg siger, er MIN holdning, og ikke nødvendigvis vil resonere hos alle. Men helt ærligt, så kan folk jo bare lade være med at lytte med, hvis de ikke har lyst 🙂

  5. Hej Emma. Det er virkelig et spændende podcast – især dine tanker og overvejelser om, hvordan du kan styrke dit eget brand samtidig med, at du løser opgaver for andre. Det er en nød, jeg endnu ikke selv har knækket, men som jeg gør mig mange tanker om. Så tak for dejlig inspiration – og rigtig god mandag! Knus

    1. Hej Thit 🙂 Dejligt at høre, at du fandt episoden interessant. Og tak for sidst! Synes vi skal hapse en kop kaffe en dag, så vi har lidt bedre mulighed for at catche up :-*

  6. Hej Emma, hvor er det et godt afsnit – men ville ønske det var meget længere! 😀
    Det er super spændende at høre din indstilling til det at være selvstændig og samtidig kombinere det med lidt “hokus-pokus”. Kan godt lide når man har en lidt alternativ indgangsvinkel til det – synes bare ikke der er ret mange der snakker højt om det! så please lav noget mere i den retning!
    Ellers har jeg bare ikke fundet dem endnu – måske du har nogle personer du selv finder inspiration hos?
    Det er god inspiration når man står på nippet til gerne at være selvstændig men stadig er ved at finde ud af hvad man kan “bidrage med”. (Og når jeg skriver man, mener jeg selvfølgelig mig selv)
    Jeg synes du er mega sej, og har en skøn indstilling til tingene! samtidig nyder jeg at du er nede på jorden og tager det hele til et niveau hvor vi kan snakke sammen, i stedet for at være “guru-agtig” og belære om hvad der er rigtig og forkert.
    Tak Emma!

    1. Hæhæ, hvor er du sød, Pernille 🙂 Jeg kender ikke til så mange danskere, men der er enormt mange udenlandske podcast, der både snakker “hokus-pokus” og business. Har du fx prøvet at lytte til “Being Boss”?
      Jeg er glad for at høre, at du ikke føler, jeg prøver at være en guru – for det er jeg nemlig overhovedet ikke. Jeg er også bare på min egen rejse, men jeg deler bare en del af den med alle jer 😉
      KH

  7. Ah, det giver egentlig OK mening. Har godt hørt om det, før men har aldrig tænkt på, det nok er sådan “mange” selvstændige gør. Men så ligger pengene vel i virksomheden som kapital, som du kan/må bruge af i virksomheden? Jeg er ikke så business savvy, men synes det er spændende at høre, hvordan “man” gør i dag 🙂

    1. Hej Siff 🙂 Jo, pengene er så selvfølgelig i virksomheden, men man kan jo ikke bare bruge dem på det, man har lyst til – det skal jo være udgifter i virksomheden og ikke blandes sammen med min private økonomi 🙂

  8. Jeg er vild med dig og det her podcast! ? Kunne sagtens have lyttet til dig fortælle om din virksomhed og dit kreative liv som selvstændig i timevis ?? Kan genkende mange af de ting, du beskriver – jeg kan også nogle gange være lidt for flittig til at tænke i tid og produktivitet frem for værdi.
    Nåede ikke lige at få sendt dig et spørgsmål inden, så nu kommer det her – hvordan fandt du ud af, at det lige præcis var madlavning og dit online-univers, der skulle være den vej, du skulle gå som selvstændig? ☺️✨ Jeg mener, jeg er lidt god til mange ting og har mange forskelligartede interesser, hvordan finder man så lige dén rette vej, så man samtidig har noget at bidrage med, hvis du forstår ?

    1. Søde du <3 Det kan være, at jeg skal snakke lidt mere "business" i podcastet fremover 😉
      Jeg har også utrolig mange passioner, og jeg føler faktisk ikke, at jeg har valgt at NU skal jeg KUN beskæftige mig med mad og sociale medier. Jeg synes, det er fedt, jeg er dygtig til det, og det går mig rigtig godt. Men efterhånden som mine interesser udvikler sig, og der opstår nye passioner, kommer mit arbejdsliv helt sikkert også til at ændre sig.

  9. Tak for dit søde svar ? Det kunne være enormt spændende at høre mere om! Jeg ved jo ikke, “hvordan det fungerer” som selvstændig, jeg kommer selv fra et ganske almindeligt lønmodtager job fra kl 8-16 ? Men det var altså ikke for at underminere dig og dine interesser eller sætte dig i bås med “mad og sociale medier”, Tværtimod, jeg tror bestemt ikke, du er ensidig ? Synes bare det er så herligt, vi må være med på dine rejse, og at du deler ?

  10. Rigtig spændende tankegang om at spørge sig selv “hvad kan jeg give til verden?”.. Det vil jeg tænke over 🙂

Skriv en kommentar