Små ting

 { En æblegren, jeg ikke kunne lade være med at hapse med hjem fra en gåtur ved Brabrandsøen }

{ Pizza og tirsdagsbobler på Gorms klager jeg ikke over }

{ Cappuccino, chokoladebolle og skriblerier til bloggen på Altura   }

{ bare skuldre og årets første solskins-fregner, der kigger frem }

{ Salaten på Café Folkeven er altid et hit. Her den veganske variant men den med laks er min favorit }

{ Simon og jeg fejrede 5 år sammen i tirsdags, og gæt hvem, der havde husket det (det var ikke mig…) }

{ Fredag, fyraften og bobler på en trappesten }

{ Scrable, kombucha og chips på altanen. Jeg vandt stort, må jeg lige indskyde 😉 }

{ Jeg er nok det eneste menneske, der kan finde på at tage pålægschokolade med i tasken, men det er jo en skam at nyde sådan en nybagt bolle uden 😉  }

{ Frokostsalat fra Fika og mine blege tæers sandal-debut i år }

{ Plantecaféen på Godsbanen er drøn hyggelig, og kaffen er go’ }

Jeg er nok ikke ene om at synes, at den forgangne weekend scorede toppoint. Jeg mener: Hvordan kan man andet med det vejr, vi har haft?!  Simon og jeg gik ud for at drikke kaffe og tage på grønttorvet lørdag morgen, og da vi kom hjem igen ved frokosttid, gik der ikke mere end en halv time, før vi blev enige om, at nu måtte vi altså ud igen. Man føler jo nærmest ikke, man må gå glip af en eneste solstråle, når nu endelig vejret ordner sig, så vi endte med at bruge hele dagen på at gå fra det ene solspot til det andet rundt i hele Århus. Så-så-så hyggeligt og afslappende, og jeg føler, jeg blev tanket fuldstændig op på både d-vitamin og kæreste-kvalitetstid.
I dag står den på alt fra pilates og en tid hos min negle-dame til podcast-interview og møde om persondataloven. Og så skal catche up med Mette og have pakket kufferten, inden turen går til København i morgen tidlig. Ida og jeg skal på en work/pleasure-tur indtil fredag, hvor vi skal samle inspiration til et stort og spændende fællesprojekt, vi har haft i støbeskeen længe. Det bliver så godt at have masser af tid til både business- og venindesnak. Og nårh ja(!), så skal jeg også forbi mit forlag for at se min nye bog-baby Grøntsagsglæde. Spørg lige, om jeg glæder mig!
Nå! Nu vil jeg lave mig en matcha, hoppe i træningstøjet og tage et smut i YO.
Hav en den skønneste mandag, folksens! Kram fra sofaen her i den morgenstille lejlighed ♥


 

12 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Du er bestemt ikke den eneste, der tager pålægschokolade med i tasken. Det er jo så lækkert, og efter at have boet i udlandet af flere omgange har jeg fundet ud af, at det altså primært er en dansk ting. Derfor sørger jeg altid for at tage et lager med mig, når jeg er hjemme i Danmark 😉

    1. haha, godt at høre, at jeg ikke er ene om det. Jeg tror også, jeg ville hamstre noget med hjemmefra, hvis jeg skulle opholde mig længe i udlandet 😛

  2. Hej Emma. Vi skal da have lidt mere beauty på bloggen igen! 😛 Vil du ikke lave et indlæg om dine negle nu hvor du er begyndt at få dem lavet. Fx: hvad gjorde du før? Gik du overhovedet med neglelak? Hvor og hvor ofte får du det gjort – måske en anbefaling af et sted? Lidt dulle-indlæg er også hyggelige 😉

  3. Du er simpelthen bare så fantastisk smuk, Emma! Det lyder jo så overfladisk, men jeg bliver altså slået af det, hver gang du lægger billeder op af dig selv. Så nu fortjener du altså komplimentet 🙂
    Og derudover vil jeg høre, hvor I dog har købt det lige så smukke mosaikbord på altanen?

    1. Ahmen hvor er du bare sød 🙂 Mosaibordet har vi købt i en butik i Jægergårdsgade her i Århus 🙂

  4. Fregne-billedet af dig er så smukt! Du stråler ☺️
    Ej men altså, weekendens vejr har jo været helt vidunderligt ?☀️ Har brugt det fleste af mine vågne timer udendørs, så meget som det kunne lade sig gøre! ??
    Lyder spændende med jeres nye projekt! ?

Skriv en kommentar