MARTINY PODCAST S3E20 // KROPSLIGT SELVVÆRD

Glædelig søndag, søde mennesker ♥
Jeg håber, at I nyder weekenden? Og måske endda lidt ekstra, nu hvor vi har en fridag i morgen?
Vi bruger dagene ude i kolonihaven, på at luge ud i køkkenhaven og slikke sol på plænen, og lige pt. sidder Simon og jeg med hver vores computer og hygge-arbejder lidt i skyggen. Vi har gang i et større projekt, som jeg kommer til at dele med jer i sensommeren, men før vi graver os dybt ned i en kreativ brainstorm, vil jeg lige udgive denne uges podcastepisode 🙂
I dagens podcast tager jeg hul på et emne, der virkelig er et hot topic – især her på de sociale medier. Vi skal tale om kropsligt selvværd, om vores forhold til vores krop og om, hvordan vi har det med vores eget spejlbillede. I episoden fortæller jeg om mit eget forhold til min krop, og hvordan det har ændret sig gennem årene – fra da jeg hadede at bevæge mig og måske vejede et par kilo til den gode side, til at være tynd, trist og flov over, hvordan jeg så ud. I dag er jeg nået til et sted, hvor jeg virkelig værdsætter min krop og ønsker at bevæge, nære og behandle den med kærlighed og respekt. Og hvor det faktisk ikke betyder særlig meget, hvordan den ser ud.
Jeg håber, at episoden vil inspirere jer og sætte nogle tanker i gang. Det er langt fra et emne, jeg er ekspert på, men jeg synes, det er så enormt vigtigt, så jeg har lyst til dele mine tanker og invitere til debat og udveksling af gode råd i kommentarfeltet. Bidrag endelig, hvis I har noget på hjerte ♥
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… hvordan mit forhold til min krop har ændret sig gennem årene 

… hvordan jeg altid følte mig klodset i min egen krop som barn
… min vægt gennem årene, og hvordan mit psykiske velvære påvirker den
… en periode, hvor jeg var flov over min krop og tænkte meget over, hvad andre tænkte
… hvorfor jeg ikke ønsker at bruge for meget energi på, hvordan jeg ser ud
… hvordan vores krop kan ses som det køretøj, der skal bringe os gennem livet
… hvorfor vi skal nære vores krop med ‘god benzin’
… hvordan jeg har fundet glæden ved at bevæge mig, og hvad det har haft af betydning for mit kropslige selvværd
… hvordan jeg forsøger at fokusere på, hvad min krop kan, og ikke hvordan den ser ud
… hvorfor vi skal finde vores selvværd i hvem vi er (i vores kerne og for folk vi elsker) og i ikke vores udseende


 

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Inspirerende episode! Nu har jeg endnu ikke fået lyttet til episoden med din søster, men jeg synes det er rigtig givende at høre dine tanker omkring kropsaccept og hvad det ellers indebærer.

    1. Tak, Janni 🙂 Du må give episoden med min søster et lyt – den kommer lige et spadestik dybere.

Skriv en kommentar