MARTINY PODCAST S3E23 // CAROLINE FIBÆK OM HORMONEL HAROMONI OG WORK-LIFE BALANCE


Da jeg skrev min ‘ønskeliste’ over, hvem jeg gerne ville have med i denne sæson af Martiny Podcast, stod dagens gæst aller øverst. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne byde Caroline Fibæk velkommen og introducere jer for hvem, man vist godt kan kalde “hormon-dronningen” her i lille Danmark 😉
Caroline Fibæk er uddannet Naturopath i Biologisk Medicin, og hun har specialiseret sig i kvinders hormonsystem og funktionel fertilitetsbehandling. I dag driver Caroline tre forskellige virksomheder: Hun er kvinden bag Institut For Komplementær HormonTerapi, hvor de uddanner komplementære behandlere til at navigere både i den “alternative” og konventionelle medicin, og så driver hun Hormon Kuren, et 14 ugers online kursus, hvor kvinder i alle aldre får undervisning og vejledning til at tage hånd om hormonelle ubalancer. Sidst men ikke mindst, er Caroline medejer af webshoppen Green Goddess (hvor jeg ofte kommer til at gå en smule shopamok i raw chokolade), og så har hun skrevet hele seks bøger – blandt andet “Hormonel Harmoni” (reklame), der er udgivet i samarbejde med gynækolog Stine Fürst.
Udover at Caroline har en helt utrolig viden om hormonsystemet og holistisk sundhed, er hun også en meget inspirerende forretningskvinde, og i podcastet taler vi om, hvordan hun får modet til at træffe store beslutninger i sine virksomheder, samt hvordan hun forsøger at opretholde en god balance mellem arbejde og fritid uden alt for meget stress – der er jo ikke noget, der er værre for vores hormonelle balance 😉
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… hvordan Caroline er nået til der, hvor hun er i dag
… hvorfor Caroline udgav en kogebog om raw cakes
… hvordan Carolines forhold til sundhed ændrede sig, da hun blev mor
… at stress er et af de største og mest hyppige problemer hos kvinder
… hvordan kvinders hormoner ændrer sig igennem livet
… hvorfor low carb kure og hård træning ikke er sundt for kvinder
… at det kan være en god idé i en periode at udelukke bestemte fødevarer
… hvordan Caroline prioriterer i hverdagen, og hvorfor hun er blevet god til at sige nej
… Carolines virksomheder, og hvordan hun får modet til at træffe store beslutninger
… hvorfor Caroline stiftede Institut For Komplementær HormonTerapi
… hvem der vil have gavn af HormonKuren.
{ Find Caroline her }
www.carolinefibaek.dk
Hormonkuren: www.hormonkuren.dk
Institut For Komplementær HormonTerapi: www.hormonterapeut.nu
Green Goddess Guide: www.greengoddess.dk
Instagram: @carolinefibaek


 

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar