Vitello Tonnato salat

Vitello Tonnato ér bare lækkert, og så oser retten bare af sommer, og minder mig om ferie i Italien. Det lyder ellers en smule pudsigt at toppe kød med fisk, men kombinationen af mørt kalvekød og den cremede tunsauce smager bare himmelsk.

 

Denne opskrift er udviklet til min madplan i femina. Find flere opskrifter lige her

Salat a la Vitello Tonnato

Hovedret til 4 personer
forberedelse 25 min / tilberedning 45 min / i alt 1 t 10 min

Ingredienser

Kalveculotte

  • 600 g kalveculotte
  • salt og friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning

Tunsauce

  • 1 dåse tun i olie
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 5 ansjoser
  • 2 spsk. kapers
  • saft af ½ citron
  • friskkværnet peber

Bønnesalat

  • 100 g grønne bønner
  • 1 radicchiosalat
  • 125 g rucola

Til servering

  • 1 glas kapersbær
  • 1 potte rød skovsyre
  • 1 godt brød

Fremgangsmåde

Kalveculotte

Tænd ovnen på 180°. Gnid stegen med salt og peber, og brun den i olie på en pande, der også kan tåle at komme i ovnen. Sæt panden i ovnen, og lad den stege i ovnen i ca. 30 minutter, til stegen er 60° varm i midten. Lad kalveculotten hvile i 15 minutter.

Tunsauce

Afdryp tunen. Kør alle ingredienserne sammen til en cremet sauce i en blender eller foodprocessor, og smag til med citronsaft og peber.

Bønnesalat

Nip bønnerne, og hæld kogende vand over dem i en sigte, så de bliver flot grønne. Skyl og pluk radicchio, og skær i brede strimler. Skyl og tør rucola.

Til servering

Fordel rucola, radicchio og grønne bønner på et fad. Anret tynde af skiver af kalveculotte ovenpå, og dryp med tunsauce. Fordel kapersbær og skovsyre over, og servér med lunet brød til.

Find flere opskrifter i samme kategori

Måltidssalat a la vitello tonnato

Vitello tonnato salat er en grønnere udgave af den italienske klassiker.

Til denne opskrift er jeg kommet på at forvandle retten til en dejlig måltidssalat med masser af frisk bladgrønt og mættende grønne bønner. Retten er altså mættende nok til, at du snildt kan servere den som en frisk hovedret sammen med lunt brød. Men du kan naturligvis også sagtens servere den som en forret, som man traditionelt ville gøre.

Vitello tonnato – Klassisk italiensk gæstemad

Vitello Tonnato er en klassisk italiensk forret, der gør sig fremragende som gæstemad (især fordi det meste kan forberedes dagen inden). Men som hovedret fylder salaten mere, når der tilføjes frisk bladgrønt og grønne bønner. Salaten er en af Simon YNDLINGSretter, og han jubler heldigvis stadig, selvom der er tilføjet lidt ekstra grønt til tallerknen 😉

Find flere opskrifter på skøn gæstemad:

Quinoa-paneret laks med pastinakfritter og ristet aioli

Grøn risotto med spinat og ærter

Risottofad med kylling og fennikel

Lammeskank. med pastinakmos og sprøde rodfrugter

Kalvemørbrad med brombærsauce

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar