Små ting

{ Kaffe med Mia og byens bedste spot til menneskekiggeri }


{ En sen eftermiddag løb jeg forbi dronningens fine have ved Marselisborg }
 
{ Leg med rodfrugter i photostudiet }


{ De fineste sommernegle og en ny kjole, der er en gave fra Moves }


{ Sommerpizza til Spis Bedre med radiser og ærtepesto }


{ De sidste mails og en stor kop kaffe inden weekenden }

{ Besøg af Simons forældre til fejring af hans nye job }

{ Lørdagstradition med kaffe fra Altura og boller fra Nummer 24 – dét kommer jeg til at savne efter sommer }

Godmorgen, søde jer – denne mandag fra toget mod København. Her skal jeg på en lille arbejdstur og bruge de næste tre dage på at rende rundt mellem møder og hyggeaftaler. Og så har jeg faktisk glædet mig helt til aleneaftenerne i min Airbnb, og til at have tid til at fordybe mig i nogle kreative arbejdsprojekter. Det har der ikke været så frygtelig meget overskud til den sidste måned, hvor jeg har kæmpet med en god bunke deadlines, så det bliver herligt at kunne finde flow og begrave mig selv i skriblerier og moodboards i timevis.
Sidste uge fik jeg afsluttet en masse opgaver, og så var det sådan en herlig arbejdsuge, hvor det både lykkedes mig at være effektiv og holde fri. Jeg har ærligt talt været liiidt stressy de sidste uger (måske I har kunne fornemme det?), men nu begynder arbejdspresset heldigvis at lette, og det føles så godt og rart at have lidt mere luft og tid til at nyde det hele. Jeg synes jo så godt om det, jeg laver, så det er en skam, når jeg ikke kan være helt til stede i processen, fordi jeg allerede tænker på det, jeg skal fikse i morgen – det næste punkt på to-do listen.
Udover min Københavner-tur kommer denne uge blandt andet til at byde på middag med mit forlag (hjemme hos mig – jeg har inviteret hele redaktionen til Århus), sommerfest på Simons arbejde, og så skal vi bruge weekenden hos mine forældre. Det er længe siden, vi har været på visit, så det bliver så skønt med et par dages kvalitetstid med familien.
Nu vil jeg sætte et podcast i ørene og kigge lidt ud af vinduet. Den her uge bliver god, kan jeg mærke – og jeg håber, I føler det samme ♥


 

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Skal I mon flytte efter sommer, siden du skriver, at du kommer til at savne kaffe fra Altura og boller fra Nummer 24? 😉 (Og beklager hvis jeg snager lidt!)

  2. Du forstår at nyde livet og de små stjernestunder, især med lækker kaffe og mad:-)
    Og tillykke med papirbrylluppet i går:-)

Skriv en kommentar