Sommerønsker


1-2-3 uger er der til, at jeg sætter auto-reply på min e-mail og går på ferie. Og I kan tro, jeg glæder mig til læse flere bøger (et par af dem på collagen ovenfor), rejse en smule og bare kigge ud i luften (og på Simon, naturligvis). Vi skal blandt andet et smut til Malmø og Berlin, og jeg ser sådan frem til at trisse rundt i pæne sommerkjoler med solhat på og stråtaske over skulderen.
Ovenfor har jeg samlet en række ting, jeg godt gad eje denne sommer. Pæne sandaler med store sløjfer og verdens bedste sololie eller solskinspudder (eller bronzer, men jeg synes det danske ord er så fint) blandt andet. Så krydser vi bare fingre for, at det gode vejr vender retur, nu hvor vi har besluttet os for at blive i Europa.
{ LINKS }
Affiliate
1. Hoola Powder Bronzer
2. Selected Denim Jumpsuit
3. Apair sandaler
4. Fall Winter Spring Summer blå kjole
5. Vanessa Bruno taske
6. Wonders sandaler
7. Rudolph Care Sun Body Oil 30 SPF
8. Selected Femme kjole
9. Fall Winter Spring Summer rød kjole
10. Den, der lever stille
11.Vilde spiselige planter
 


 

11 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kan godt forstå du glæder dig til at gå på ferie 🙂 Jeg er netop blevet færdig med Den, der lever stille og jeg tænker det er en rigtig god sommerbog 😉

  2. Kære Emma 🌸
    Jeg ønsker dig en fantastisk sommer!
    Apropos det her med at bruge danske ord, såsom fx solskinstimer i stedet for bronzer.. så tænkte jeg faktisk over sidste gang jeg hørte episoder fra din podcast, at du brugte flere engelske ord, hvor man kunne have brugt danske (fx “content”, ved godt man fx siger “content marketing”, men indhold ville også give mening i sætningen). Det fik mig til at tænke over netop det med, at mange har tendens til at vælge engelske gloser, og jeg fik næsten ondt af vores gamle danske sprog… haha 😆
    I øvrigt; så gætter jeg på (og håber), at dit store hemmelige projekt er, at du starter den lækreste cafe i Aarhus 😘
    Kærligst
    Kamilla

    1. Hej søde Kamilla
      Mange tak <3 Du har helt ret - jeg bruger ofte engelske ord, fordi jeg synes, de er lidt mere dækkenede, særligt når det handler om ting online. Men det er egentlig lidt en skam, for det danske sprog er jo så fint. Tænk bare på "kindrødt" i stedet for "blush" 🙂
      Kram <3

  3. Jeg kan meget varmt anbefale Theis Ørntofts Solar og Caroline Albertine Minors Velsignelser. Virkelig god litteratur.

  4. “Den der lever stille” kan varmt anbefales, sommeren er (også) altid et godt tidspunkt at læse på; jeg håber på at få læst flere nye bøger i ferien, og så vil jeg også gerne læse noget Jane Austen.
    “Grøntsagsglæde” var på min ønskeseddel. I dag har jeg klikket bogen hjem og glæder mig til at modtage den. I haven er der bl.a. modne squash og ribs, som jeg glæder mig til at bruge i salater 🙂

    1. Jeg glæder mig sådan til at tage “Den, der lever stille” med på sommerferie 🙂
      Hvor er jeg glad for at høre, at du har klikket min bog hjem. Der er den herligste quinoasalat med ribs, som du bare må prøve.
      KH

  5. åh hvor er jumpsuitet flot! Hvilken str. har du købt den i? (Håber det er ok jeg spørger.) Jeg vil selv købe en, men er lidt i tvivl med str.

Skriv en kommentar