Morgenmøde

Min udsigt… den fineste hortensia-buket fra mine bedsteforældres have.

BaggrundsmusikFirst Aid Kit

På mit skrivebord… en labelprinter, en pakke fra Tina (se hvad, der er i i min IG Story), notesbøger, en saltlampe, tre tomme kopper, prøver af klistermærker og materialer til Atelier Aarhus

Møde-outfit…. en møstret sommerkjole, jeg købte med hjem fra USA sidste sommer. Og sutsko.

Dagens agenda… Jeg har brugt morgenen foran på computeren på lidt arbejde. Snart skal jeg ud og spise frokost med to af mine barndomsveninder, som jeg ser alt for sjældent, og dét glæder jeg mig til. I eftermiddag har jeg en aftale med min ene søster, og så håber jeg på at finde lidt tid (nok nærmere lyst og overskud) til at få ryddet op i mit klædeskab i aften – noget jeg har haft planer om alt for længe, men jeg finder ligesom altid på noget, der er mere spændende.

Jeg er taknemmelig for…
* Mine bedsteforældre. Vi har besøgt dem her i weekenden, og jeg nyder altid sådan at tilbringe tid med dem.
* Mine søstre, og at jeg har dem så tæt på.
* At mine forældre har købt sommerhus udenfor Århus, så vi kan komme til at tilbringe endnu mere tid sammen.

Jeg ville ønske…
* At jeg ikke var sådan et rodehovede. Jeg gør virkelig mit bedste for at holde orden og trives uden tvivl bedst, når der er styr på sagerne, men det kommer virkelig ikke naturligt til mig 😉
* At der fandtes en pause-knap, hvor man kunne stoppe tiden. Bare lige et øjeblik.

Jeg tænker på…
* Ceremonial cacao. Jeg ved ikke, hvad det er (måske bare kombinationen af, at jeg elsker chokolade og er lidt af en spirituella? hæhæ), men jeg synes, det er så spændende. Så meget, at jeg overvejer at tage på workshop, hvor man lærer alt om cacao og at afholde ceremonier, til efteråret.
* Den glæde, som mine bedsteforældre har ved at hjælpe deres børnebørn. Det er virkelig inspirerende, synes jeg.
* At tage en pause fra det digitale. Jeg tager tre uges sommerferie fra uge 30, og i mindst én af dem vil jeg være 100% offline.
* Om vi ender i et hus eller en lejlighed. Det er noget, Simon og jeg ofte snakker om, og ingen af os ved helt, hvad vi egentlig ønsker. Om vi vil blive i byen eller flytte til provinsen (eller måske endda landet?). Det bliver sjovt at se, hvilke behov og drømme, der opstår de næste år. 

Jeg glæder mig til…
* At tilbringe 2 uger i Berlin sammen med Simon i slutningen af måneden.. Vi skal arbejde på et fælles projekt samt forsøge at få lidt hverdagsstemning og falde på plads i byen, inden han flytter derned efter sommer.
* At modtage Atelier Aarhus 2019-kalenderen.
* En familiedag på onsdag. Vi skal på stranden, spise is, sole os og grille. Dét bliver rart.


 

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kære Emma! Jeg elsker disse indlæg. Især fordi jeg overfører spørgsmålene til mit liv og får øjnene op for alt det fine som jeg har at glædes og være taknemmelig for! Det får jeg sjældent gjort. Jeg har før udtrykt en interesse for den der cacao gennem nyhedsbrevet og jeg synes virkelig også det lyder så spændende! Tror bestemt du ville kunne fylde en workshop! Jeg er på! Ift. hus vs lejlighed, er jeg slet ikke i tvivl om hvad mit drømmescenarie er i fremtiden. Jeg ville elske at bo på landet med mulighed for krydderurtebede, bærbuske, træer, høns og måske får. Også skulle jeg uden tvivl have mig en hund eller to. Det er virkelig noget jeg savner, da jeg er vokset op med hund. Heldigvis har mine forældre stadig to hunde og jeg elsker at passe dem og huset når mine forældre er væk. Og såmænd også når de er hjemme 😉 Hehe.

    1. Kære du <3 Det er så rart at høre. Det er lige præcis sådan, jeg håber, at blogindlæggene vil blive modtaget.
      Jeg kan fuldstændig forstå din drøm om at bo på landet, men samtidig tænker jeg også, om jeg i realiteten vil synes om alt det arbejde, der følger med, eller om jeg i virkeligheden bedst kan lide idéen om landidyl, hæhæ 🙂

Skriv en kommentar