Stenfrugtsalat med mozzarella

Denne stenfrugtsalat er helt vidunderlig som forret inden sommermiddagen, men jeg vil også anbefale den som en del af en festlig buffet. Har du nogle flotte, solmodne tomater, så tøv endelig ikke med at smide en håndfuld af dem på brættet også, for det klæder kombinationen virkelig fint.

Stenfrugter, mozzarella og croutoner

Brug stenfrugter såson nektariner, blommer og ferskener, og anret dem på et stort bræt med mozzarella, croutoner og italiensk lufttørret skinke. Det er en simpel med dekorativ forret. Virkelig, virkelig simpelt men super dekorativt, og det er lige før, det var den ret, der hittede mest omkring middagsbordet, selvom den ikke havde taget mig meget mere end 10 minutter at bikse sammen.

STENFRUGTSALAT

 
Forret eller tilbehør til 4 personer

Ingredienser

  • 3 nektariner
  • 4 abrikoser
  • 1 kugle mozzarella, gerne bøffelmozzarella
  • 70 g serranoskinke
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt & friskkværnet peber

DRESSING

  • 1 spsk. balsamiceglace (gerne hjemmelavet efter opskriften i Grøntsagsglæde)

RUGBRØDSCROUTONER

  • 4 skiver rugbrød
  • 1 spsk. olivenolie
  • en smule salt

Fremgangsmåde

RUGBRØDSCROUTONER

Tænd ovnen på 175 grader. Skær rugbrødet i tern. Skær evt. kanterne fra, hvis de er hårde. Fordel ternene på en beklædt bageplade. Vend dem i olivenolie, og drys let med salt. Bag rugbrødscroutonerne i 10-15 minutter, til de er knasende sprøde.

STENFRUGTSALAT

Del nektariner og abrikoser i kvarte, og fordel dem på et bræt. Riv mozzarellaosten i mindre stykker, og fordel dem over brættet. Del skiver af serranoskinke i to, og anret dem over salaten sammen med masser af basilikumblade. Dryp olivenolie og balsamicoglace over brættet, og kværn med salt og peber. Fordel rugbrødscroutonerne over, og servér straks.

Find flere opskrifter i samme kategori

Salat med stenfrugter

For et par uger siden havde jeg inviteret redaktionen fra mit forlag til frokost. De tog altså turen fra København til Århus, hvor jeg diskede op med en overdådig (hvis jeg selv skal sige det – men jeg tror nu, de var enige) menu bestående af opskrifter fra mine fire kogebøger. Fyldige og friske salater, forskellige dips, pesto og aioli, hjemmebagt brød, laks til hovedret og en chokoladekage med bær og mascarponecreme til dessert. Til forret serverede jeg et stort bræt med stenfrugter, mozzarella og italiensk lufttørret skinke. Virkelig, virkelig simpelt men super dekorativt, og det er lige før, det var den ret, der hittede mest omkring middagsbordet, selvom den ikke havde taget mig meget mere end 10 minutter at bikse sammen.

Croutoner af rugbrød

Da jeg lagde et billede på min Instagram Story, var I også mange, der efterspurgte opskriften, og derfor tænkte jeg, at jeg i dag ville dele den med jer. Opskriften stammer fra min kogebog Grøntsagsglæde*, hvor jeg topper salaten med sprøde croutoner af rugbrød. Jeg foretrækker dem over klassiske croutoner, både fordi de er sundere, men også på grund af deres let syrlige smag, der klæder de fleste salater utrolig godt – eksempelvis denne, hvor det er lækkert modspil til de søde stenfrugter og den cremede mozzarellaost.

{ LÆS MERE & KØB GRØNTSAGSGLÆDE HER* }

Links markeret med * er reklame for egen kogebog

GRØNTSAGSGLÆDE

Grøntsagsglæde* indeholder – som du nok har gættet – opskrifter med masser af grøntsager. Jeg deler ud af min grøntsagsglæde gennem 100 opskrifter på sæsonens bedste salater og grønne retter, der kan serveres både som tilbehør eller i en farverig salatskål.

I Grøntsagsglæde har jeg valgt at opdele opskrifterne efter sæsonerne; Forår, sommer, efterår og vinter. Friske, modne ingredienser efter årstiden er kernen i min madlavning, og jeg håber, at bogens bogens stemningsfulde kapitler vil inspirere jer til at følge sæsonerne.

Kogebogen indeholder desuden en værktøjskasse med basisopskrifter på både dressinger, dips og drys, der kan bruges til at fremtrylle de skønneste salater af lige de råvarer, man har i køleskabet. Kombinationsmulighederne er uendelige, når du først har lært værktøjskassen at kende. Derudover får man i starten af bogen også et inspirerende kapitel med både nemme og overdådige salatskåle, der viser, hvordan man kan skabe mættende, grønne måltider af bogens opskrifter.

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Du er bare en stjerne til salater – tak fordi du deler 😍 har lige lavet denne – SÅ lækkert! Den bliver et sommerhit her, det er100% sikkert. Brugte Bresaola istf Parma skinke, fordi det var det, jeg havde – og det var top-godt! Næste gang bliver det Parma 👌😉

Skriv en kommentar