Laksefrikadeller med quinoasalat

Her får du opskriften på saftige laksefrikadeller med en frisk quinoasalat.

Laksedellerne er saftige og smagfulde, og de passer perfekt til salaten, der indeholder avocado, agurk og syltede rødløg. Retten serveres med en cremet feta-dip, der smager SÅ skønt.

Laksefrikadeller med quinoasalat

 
Hovedret til 4 personer
forberedelse 30 min / tilberedning 40 min / i alt 1 t 10 min

Ingredienser

Laksefrikadeller

  • 600 g laksefilet
  • 3 spsk. finvalsede havregryn
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 3 forårsløg
  • smør til stegning

Syltede rødløg

  • 1 rødløg
  • 1 dl æblecidereddike

Quinoasalat

  • 4 dl quinoa
  • 1 agurk
  • 2 modne avocadoer
  • 50 g feldsalat
  • 2 spsk. olivenolie
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber

Fetadip

  • 1 håndfuld mynte
  • 200 g blød feta
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Laksefrikadeller

Fjern skindet fra laksen, og hak kødet fint, men kortvarigt i en kødhakker eller foodprocessor. Tilsæt havregryn, æg, salt og peber, og kør igen. Rens forårsløg, skær dem i tynde skiver, og rør dem i fiskefarsen. Sæt farsen på køl.

Syltede rødløg

Pil rødløget, og skær det i meget tynde både. Læg i en lille skål, hæld eddike over, og lad det stå indtil servering.

Quinoasalat

Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Skyl og skræl agurken fra top til bund med en kartoffelskræller, så du får lange bånd. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl feldsalat, og bland den med quinoa, agurk og avocadoskiver på et fad. Dryp olie og citronsaft over, og krydr med salt og peber.

Fetadip

Kør mynte, feta, yoghurt og olie sammen i en blender. Smag til med citronsaft og peber.

Til servering

Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive gyldne, før du vender dem. Dryp fetadressingen over quinoasalaten, top med syltede rødløg, og servér salaten til de lune fiskefrikadeller.

Find flere opskrifter i samme kategori

Laksefrikadeller

Laksefrikadeller er er lynhurtig at smække sammen, da ingredienserne blot skal køre i en foodprocessor. Farsen smager så meget bedre end købt fiskefars – ja det kan faktisk overhovedet ikke sammenlignes!

Quinoasalat med agurk

Quinoasalaten ser festlig ud, da jeg skærer agurken ud i lange, tynde bånd med en kartoffelskræller. Det er et super nemt tip, der alligevel gør en stor forskel, for det er langt mere delikat og dekorativt.

Salaten indeholder også avocado og rødløg, der er lyn-syltede. Det tager kun få minutter, men det smager så lækkert med den syrlige og farverige tilføjelse.

Feta-dip

Den skønne feta-dip skal ligesom fiskefarsen køre i en foodprocessor ind til den får en lækker, cremet konsistens. Dippen

Shop the post

- reklamelinks

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Mmmm, det lyder virkelig lækkert! Det må jeg bikse sammen herhjemme en af de kommende dage. Altid dejligt med lidt hverdagsinspiration til madlavningen.

Skriv en kommentar