Små ting // Søsterdag i Tivoli


Links markeret med * er reklame{ Klar-parat til en dag i Tivoli }


{ Tivoli-isen hos Pops & Iceceam, der laves i anledningen af Tivolis 175-års jubilæum }

{ Fremragende glutenfri pizza hos Gorms i Tivoli Food Hall  }

{ Glad, mæt og lidt træt efter en hel dag med forlystelser og skøn mad }

{ Rustikt og fint hos Gemyse, der bød på en af mine bedste restaurantoplevelser længe!
I kan se hele menuen i den IGstory, jeg har gemt
på min profil

{ Chevre chaud salat hos Le Petit Vinbar. Så lækker! }

{ Jeg blev overrasket med blomster og bogen “Manden der ikke ringede”*. Dejligt med ny godnatlæsning }
 { Morgenmad på Atelier September }
  { Smukke Johanne i aftensolen foran POWER PLANT FOOD }

{ Her spiste vi blandt andet en meget smuk og velsmagende ‘power bowl’ }

{ Mit forlag har udgivet “Nemt vegansk“*, der blandt andet indeholder en håndfuld af mine opskrifter }

Der er vist én ting, der bliver klart, når man scroller ned over billederne i dette blogpost: Jeg har spist virkelig godt den sidste uges tid! 😉
Jeg har i hvert fald spist flere måltider ude, end jeg plejer, og det skyldes, at jeg har været et smut i København. Vi havde et møde derovre om torsdagen, Anne og jeg, men min søster tog toget sammen med os, og så blev vi to og overnattede til fredag. Her skulle Johanne og jeg nemlig søsterhygge hele dagen i Tivoli, som havde inviteret os til at komme og opleve et udpluk af spisestederne og deres nye Food Hall. Og alle forlystelserne og de stemningsfulde omgivelser, naturligvis.
Måske I har fulgt med på Instagram, hvor jeg delte vores Tivoli-dag i min Story? Jeg har gemt den på min profil, hvis I stadig har lyst til at tage et kig.
Vi startede dagen med at spise en helt fantastisk frokost på Gemyse, der serveres smukke, simple og kreative grønne retter. Og efter et par rutsjebaneture eller fem og en god gåtur gennem parken, nød vi en is fra Pops & Icecream, der laver en særlig Tivoli-is i anledningen af deres 175-års jubilæum. Inden vi vendte snuderne mod Århus igen (desværre inden fredagsrock med Scarlet Pleasure), spiste vi aftensmad i Tivoli Food Hall, hvor der var fyldt med glade mennesker og fyraftensstemning. Vi delte en pizza fra Gorms og en salat fra Le Petit Vinbar, og det blev skyllet ned i champagne og Aperol Spritz på den fine udendørs terrasse i aftensolen. Drøn hyggeligt og meget, meget lækkert.


Denne uge er hovedsagligt en ‘normal’ arbejdsuge med masser af (tiltrængt) kontortid, men den byder også på en fridag med hygge hos Winnie (som I jo mødte i min vlog i går), inden hun går på barsel. Og så skal Ida og jeg lave mad til Malene og Jacobs bryllup i weekenden, hvilket jo er noget af en ære, så hele weekenden er sat af til at lave den smukkeste og mest velsmagende menu til deres store kærlighedsfest.
Jeg håber, at I så småt har fundet jer til rette i hverdagen igen efter ferien? Dét har jeg, og det er faktisk rigtig rart 🙂
Klem,
Emma

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar