Mexi bowl med nachos-nuggets og BBQ-sauce

Farverig mexicansk bowl

Denne mexi bowl er en sand fiesta! Den er fyldt med mættende brune ris og sorte bønner, salat og avocado – og vigtigst af alt sprøde mexicanske nuggets og en krydret BBQ-sauce.

Sprøde nuggets med knuste nachos

De sprøde nuggets laver jeg ved at panere kylling i knuste nachos. Det giver fantastisk sprøde nachos, der smager meget bedre end dem, man kan få på McD. De lækre nachos-nuggets er også fremragende fyld i tacos.

Hvis du prøver opskriften på mexi bowl med nachos-nuggets og barbeque sauce vil jeg meget gerne høre fra dig. Skriv en kommentar til dette blogpost eller del et billede på Instagram med #martinyfood.

MEXI BOWL MED NACHOS-NUGGETS & BBQ-SAUCE

 
Hovedret til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 40 min / i alt 60 min

Ingredienser

NACHOS-NUGGETS

  • 500 g kyllingestrimler
  • 1 pose nachos
  • 1 æg smør og/eller olie til stegning

TILBEHØR

  • 4 dl brune ris

BARBECUESAUCE

  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 1 dl ahornsirup
  • 25 g smør
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 tsk. salt

TIL SERVERING

  • 1 dåse sorte bønner
  • 2 hjertesalater
  • 3 forårsløg
  • 1 moden avocado

Fremgangsmåde

TILBEHØR

Kog ris efter anvisningen på pakken.

BARBECUESAUCE

Bring alle ingredienser i kog under omrøring i en kasserolle.

NACHOS-NUGGETS

Knus nachos helt fint i en foodprocessor, og hæld det i en dyb tallerken. Pisk ægget sammen med en gaffel i en anden dyb tallerken. Vend kyllingestrimlerne først i æg og dernæst i nachos-krummerne. Steg dem gyldne i rigeligt smør og/eller olie på en pande. Afdryp på fedtsugende papir.

SERVERING

Afdryp bønnerne, og skyl dem i en sigte. Skyl hjertesalater, og skær i tynde bånd. Rens og snit forårsløg i skrå skiver. Flæk avocadoen, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Fyld skåle med ris, og top med nuggets, sorte bønner, salat, forårsløg, avocado og barbecuesauce.

Find flere opskrifter i samme kategori

{ Find hele denne uges madplan i Femina her }

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar