Oktober // Frem & tilbage


Det er blevet tid til at se frem og tilbage på oktober. Og jeg glæder mig altid til at strikke disse indlæg sammen til jer, for de indbyder til, at jeg får kigget tilbage i arkiverne og reflekteret over, hvor jeg var, hvor jeg er nu, og hvor meget (eller hvor lidt), der har ændret sig. På den ene side minder den hverdag, jeg havde for et år siden, meget om den, jeg har i dag, men samtidig føles det som om, der er gået hundrede år siden sidste oktober, og jeg som et helt andet menneske. Kender I den følelse?

LÆS OGSÅ: September // Frem & tilbage

Oktober 2017 var en rigtig efterårsmåned med masser af indehygge, gåture i naturen, gæstemiddage og ekstra luft i kalenderen. Og det er lige præcis sådan, jeg håber, den kommende måned bliver. Jeg elsker denne tid året, hvor alle går lidt i dvale efter sommeren, og jeg mærker også selv et behov for at være mere indadvendt og huleboer-agtig.

LÆS OGSÅ: Juni // Frem & tilbage

Kigger man i min Atelier Aarhus-kalender vidner den dog ikke ligefrem om en en rolig måned, for der er næsten ikke et eneste ledigt kalenderblad. Men det skyldes, at jeg skal bruge næsten halvdelen af dagene sammen med Simon i Berlin, efterårsferien på en Mor-datter-tur, en familieweekend hos mine fætre i København og en anden weekend på sommerhushygge med mine søstre og kusiner. Det er altså skruet op for hyggeplanerne og lidt ned for arbejdsmængden, og det passer mig noget så fremragende. Jeg ved nemlig, at jeg (som så mange andre) altid har mere at se til op til julen, så det er med at få ladt energidepoterne godt op med kvalitetstid og kærlighed ♥

Hvordan byder jeres oktober på? Del endelig  i kommentarfeltet.

Sidste oktober…


… lavede jeg en video, hvor jeg viste, hvordan jeg laver min matcha latte
lavede jeg lakse-satay (og dét må jeg snart lave igen!)

… inviterede vi venner på det her overdådige efterårsbord, hvilket jeg delte i en vlog

drak jeg masser af ‘latter’ med collagen, urter og gode fedtstoffer

… hørte jeg den her playliste, når jeg lavede yoga

… lavede jeg en super helset udgave af spagetti med kødboller

… solgte vi Atelier Aarhus 2018-kalenderen. Synes stadig, den er SÅ pæn, men 2019-kalenderen er altså ENDNU pænere 😉

… gik Simon og jeg tur i dyrehaven

… delte jeg opskriften på de lækreste falafel-pandekager

… lavede jeg masser af gudinde-kugler

… skrev jeg om vigtigheden af god søvn, og vi besluttede os for at flytte vores soveværelse

… fik I opskriften på min festlige men super simple granolatærte

… gik jeg tur med sødeste Camilla Julie

… fik I opskriften på en super nem blomkålspizza

begyndte Simon og jeg at svømme – og jeg har gjort det næsten hver uge lige siden!

Denne oktober glæder jeg mig til…

… at besøge Simon i Berlin – TO gange.
… at tage på en lille kærestetur til Hamborg
… at sende Atelier Aarhus-kalendere ud til folk i hele Danmark
… at lave suppe og curry og simremad. 
… at holde kakao ceremoni for nogle af de mest fantastiske kvinder i mit liv
… en Mor-datter-tur til Esbjerg og Fanø
… ekstra tid i toget, hvor jeg har ro og rigtig kan fordybe mig
… sommerhusweekend med mine søstre og tre kusiner
… at pakke mig ind i lune striktrøjer
… at få læst “Women Who Run with the Wolves” færdig og begynde på “Jorden synger” (reklame)

Hvad glæder I jer til denne måned? 


 

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvis I mangler lidt tips omkring Esbjerg og Fanø så lavede Emily Salomon i sommers et indlæg hvor hun efterspurgte tips og efterfølgende en “guide”. Husk at spis på Rankin Park og få jeres kaffe/ kage eller morgenmad ved Kaffesmeden i Smedegade og prøv pandekagehuset på Fanø 😊 Håber I får godt vejr for byen langs vestkysten kan godt være lidt barsk 😁

    1. Tak for tippet, Ditte 🙂 Det må jeg helt sikkert tjekke ud! 🙂 Glæder mig meget til at besøge vestkysten <3

Skriv en kommentar