Planter til hudpleje og velvære

Reklame

i samarbejde med Weleda & Amaze Press

Naturen er fantastisk! Jeg er evigt fascineret af, hvordan planter kan nære og pleje, og jeg ville ønske, at jeg vidste mere om deres forskellige egenskaber. Men urtemedicin er en hel videnskab, og jeg føler aldrig, jeg bliver færdig med at nørde planternes verden – også selvom jeg blot interesserer mig for det til husbehov.
I disse tider, hvor vi kæmper mod efterårets forkølelser, bruger mange kendte husmoderråd som at drikke te med ingefær og citron eller spise grøntsagssupper med hvidløg og gurkemeje. Men de færreste tænker nok over, hvordan vi kan bruge planternes egenskaber i vores dagligdag og ikke kun i madlavning og når vi er syge.
Naturens egne stoffer kan være uhyre virksomme, og i dag vil jeg i samarbejde med Weleda give jer et indblik i, hvordan forskellige planter kan bruges til bedre hudpleje og mere velvære. Flere af planterne indtager jeg også som en del af min kost, men i dette blogpost skal det handle om, hvordan planteekstrakter og -olier kan være gavnlige. Nedenfor kan I finde de planter, jeg selv er glade for at bruge i min hverdag på grund af deres (hud)plejende egenskaber, og fordi duftene og de æteriske olier påvirker mit humør.

Lavendel er en klassisker i aromaterapi, hvor den er kendt fra sin afslappende virkning på kroppen. Den æteriske lavendelolie beroliger det centrale nervesystem, og oliens komponenter kan hjælpe imod søvnløshed, kramper og fordøjelsesbesvær.
Sådan bruger jeg lavendel: Jeg elsker at dryppe en smule lavendelolie på min pude, inden jeg skal sove. Derudover bruger jeg flere gange i ugen Lavender Body Oil fra Weleda til at masserer min krop og lave akupressur (særligt når jeg har min menstruation). Det hjælper mig til at falde til ro, og så vågner jeg tilmed op med ekstra blød hud.
Mandel er fuld af mineraler og vitaminer! Og udover at mandler er drøn sunde at spise, er mandelolie også ren guf for huden. Mandelolie er meget brugt i hudplejeprodukter, da den hjælper med at berolige irriteret hud ved at dække den med et beskyttende og plejende lag.
Sådan bruger jeg mandel: Jeg bruger både ren mandelolie til at fejre min make-up og som en fugtgivende olie til hele kroppen. Derudover er jeg meget glad for at bruge Almond Soothing Facial Oil fra Weleda, når jeg laver gua sha massage i ansigtet. Gør jeg det om morgenen, topper jeg typisk med en dagcreme for ekstra fugt og beskyttelse.

Guldblomme er en vildtvoksende urt med smukke gule blomster. Der er fundet godt 150 farmaceutisk aktive indholdsstoffer i blomsterne, og disse kan benyttes som flavonoider, carotinoider, sesquiterpen laktoner og værdifulde æteriske olier. Guldblomme vist sig at have antiseptisk virkning samt at kunne fremme blodomløbet, lindrer smerter og fremskynder helingsprocesser. Det er urtens indhold af Sillicium (kisel) – et spormineral, der blandet andet vigtig for vores bindevæv, hud, hår og negle – som gør, at guldblommen kan hjælpe med at regenerere væv efter skader som blå mærker.
Sådan bruger jeg guldblomme: Jeg er vild med lave en varmende muskelmassage med Arnica Massage Oil, der indeholder ekstrakt fra guldblomme, når jeg har ømme muskler efter træning.
Kamille kan ikke kun berolige halsen, når vi er forkølede – det er også en fantastisk plante til at berolige huden. Kamille fjerner betændelse og kan hjælpe i sårhelingsprocesser, og det er derfor oplagt at bruge mod tør og irriteret hud –  til alt fra acne til pletter i ansigtet.
Sådan bruger jeg kamille: Er min hud irriteret og vintertør er et ansigtsdampbad med kamille ren selvforkælelse. Her fylder jeg en gryde med kamillethé og placerer mit hovede over under et klæde. Derudover indeholder Skin Food-cremen kamille, og det er jo en sand klassiker, der er utrolig effektiv mod tør og ru hud på hele kroppen. Jeg bruger den især som hånd- og fodcreme, inden jeg lægger mig til at sove.

Citrus er spækket med C-vitamin og frugtsyre, der har en astringerende, rensende og forfriskende virkning. Citrusfrugter er altså fantastiske til at rense vores hud, men frugtens æteriske olier har derudover intens duft, der vækker vores sanser og gør os friske og i godt humør.
Sådan bruger jeg citrus: Når jeg blander mine egne olier, tilsætter jeg næsten altid citrusolie, da duften gør mig i så godt humør. Derudover er jeg glad for at bruge Citrus Refreshing Bath Milk, der dufter skønt af citrus, om morgenen i badet, fordi jeg oplever, at duften vækker mig og giver energi. 
Rosmarin har varmende evner og stimulerer blodomløb og nerver. Rosmarinolie har desuden en antiseptisk virkning og som tilsætning i bade, har den vist sig at være virksom ved behandling af betændte eller vanskeligt helende sår. Rosmarins intense duft kan desuden løfte humøret og modvirke træthed, og det er derfor en dejlig olie at bruge i et opkvikkende bad.
Sådan bruger rosmarin: På samme måder som ved citrus, oplever jeg, at duften af rosmarin gør mig frisk, og derfor bruger jeg Rosemary Invigorating Bath Milk i badet om morgenen for at vække mine sanser. Rensemælken har jeg især været glad for om sommeren (eller når jeg savner solens varme), fordi den dufter af ferie ved middelhavet. 

{ KONKURRENCE }
På min Instagram kan deltage i konkurrencen om en forkælelsespakke fra Weleda. Læs mere om Weledas nøgleplanter her og find den plante, der passer bedst til din hud og livstil. Skriv svaret i en kommentar til dette billede på Instagram, og så deltager du i konkurrencen om en forkælelsespakke fra Weleda, der indeholder Skin Food samt produkter med din valgte nøgleplante. Vinderen trækkes mandag og kontaktes direkte på IG.

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Et spørgsmål uden for emnet; Hvilke beholdere bruger du til opbevaring af mad ift. at undgå plastik med hormonforstyrrende stoffer osv.? 🙂

    1. Hej Malene 🙂 Jeg bruger glasbeholdere og syltetøjsglas (de er købt alle mulige forskellige steder, så kan ikke lige anbefale et bestemt mærke) og så bruger jeg bokse fra Kunst og Køkkentøj i Århus 🙂

Skriv en kommentar